Grønlandsudvalget 2024-25
GRU Alm.del
Offentligt
3070476_0001.png
Folketingets Grønlandsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 4604
Doknr.
39674910
Dato
22-09-2025
Folketingets Grønlandsudvalg har d. 25. august 2025 stillet følgende
spørgsmål nr. 120 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aki-Matilda Høegh-Dam (N).
Spørgsmål nr. 120:
”Ifølge Sermitsiaq’s artikel den 21. august 2025 ”Ivana Nikoline Brønlund: Jeg
er ikke kun min fortid – Jeg er også min nutid” fremgår det, at en kommune har
vurderet, at en familie var dansk nok til, at VISO-enheden ikke skulle
inddrages. Vil ministeren redegøre for, hvordan kommunerne skal vurdere,
hvornår en familie er grønlandsk nok til at blive omfattet af bestemmelsen i lov
nr. 408 af 29. april 2025 (L139) om, at VISO-enheden skal inddrages i sager
vedrørende grønlandske børn, og hvornår kommunerne kan undlade at
inddrage enheden?”
Svar:
Jeg kan oplyse, at det fremgår af lov nr. 408 af 29. april 2025 om ændring af
barnets lov (Oprettelse af en særlig enhed med ekspertise i grønlandske
sproglige og kulturelle forhold), at kommunerne skal inddrage den særlige
enhed med ekspertise i grønlandske sproglige og kulturelle forhold i forbindelse
med undersøgelser eller vurderinger, hvor et barn, en ung, en kommende
forælder eller en forældremyndighedsindehaver er født eller opvokset i
Grønland eller i øvrigt vurderes at have en tæt tilknytning til grønlandsk sprog,
grønlandsk kultur og grønlandske værdier. Det fremgår udtrykkeligt af § 171 b,
at der ved vurderingen bl.a. skal lægges vægt på den enkeltes eller familiens
egen beskrivelse og opfattelse af tilknytningen.
Det vil bero på en konkret og individuel vurdering, om et barn, en ung, en
forældremyndighedsindehaver eller en kommende forælder er omfattet af
målgruppen for den særlige enhed med ekspertise i grønlandske sproglige og
kulturelle forhold.
Det fremgår desuden af lovbemærkningerne til lov nr. 408, at der ved
vurderingen af, hvornår der er tale om, at et barn, en ung, en kommende
forælder eller en forældremyndighedsindehaver er opvokset i Grønland, ud
over bopæl i Grønland skal lægges vægt på andre former for længerevarende
ophold i Grønland, som har givet barnet, den unge,
forældremyndighedsindehaveren eller den kommende forælder en varig
tilknytning til grønlandske sociale, kulturelle og religiøse værdier og skikke. Det
fremgår desuden af bemærkningerne til ændringsforslaget til L 139, at
1
 GRU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 120: Spm. om, hvordan kommunerne skal vurdere, hvornår en familie er grønlandsk nok til at blive omfattet af bestemmelsen om, at VISO-enheden skal inddrages i sager vedrørende grønlandske børn
3070476_0002.png
kommunerne også i tilfælde, hvor hverken barnet, den unge, den kommende
forælder eller forældremyndighedsindehaveren er født eller opvokset i
Grønland, vil skulle anmode om bistand fra den særlige enhed til at foretage
psykologiske vurderinger og undersøgelser, som ellers ville kunne foretages
ved en standardiseret psykologisk test, hvis der er tale om familier, hvor barnet,
den unge, den kommende forælder eller forældremyndighedsindehaveren i
øvrigt vurderes at have en tæt tilknytning til grønlandsk sprog, kultur og
værdier.
Jeg kan oplyse, at det fortsat er kommunen, der har ansvaret for sagens
oplysning til brug for en afgørelse, og som har kontakt med familierne i
forbindelse med den generelle sagsbehandling. Det er derfor også kommunen,
der skal foretage en indledende afklaring af, om der er tale om en familie med
grønlandsk baggrund, før kommunen efter reglerne i § 166 i barnets lov træffer
afgørelse om og oversender en anmodning til VISO om bistand fra den særlige
enhed.
Kommunen kan inddrage den særlige enhed i VISO i den indledende afklaring
af, om der kan være tale om en familie, som er omfattet af målgruppen. Dette
fremgår også af den orienteringsskrivelse, som blev sendt til alle kommuner fra
mit ministerium i forbindelse med ikrafttrædelsen af lov nr. 408 d. 1. maj 2025
(se bilag 1).
VISO skal efter modtagelse af sagen fra kommunen træffe afgørelse efter §
168 i barnets lov om, at enheden leverer den ydelse, som er omfattet af de
foreslåede regler i §§ 171 b og 171 c i barnets lov. Det er derfor i sidste ende
den særlige enhed i VISO, som tager stilling til, om sagen falder inden for
afgrænsningen af barnets lov og dermed inden for enhedens
anvendelsesområde.
Det fremgår således af den gældende lovgivning, at kommunerne er forpligtet
til at inddrage den særlige enhed i VISO i disse nærmere afgrænsende
anbringelsessager vedr. grønlandske familier, når kommunen ellers ville få
foretaget standardiserede psykologiske test som en del af sagens oplysning.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
Bilag:
Bilag 1. Orienteringsskrivelse
2