Folketingets Grønlandsudvalg
Christiansborg
1240 København K
Sagsnr. 2025 - 3828
Den 15. september 2025
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 115 (Alm. del), som Folketingets Grønlandsudvalg har stillet
til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 25. august 2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Aaja Chemnitz (IA).
Spørgsmål nr. 115 (Alm. del) fra Folketingets Grønlandsudvalg
”Vil
ministeren redegøre for, hvilke tiltag ministeren vil iværksætte for at fremme mere viden og forstå-
else for grønlandske fødevarer, herunder for at styrke anerkendelsen af traditionelle grønlandske råva-
rer og forarbejdning, samt for at inddrage traditionel viden fra oprindelige folk i ny forskning på områ-
det?”
Svar
Grønland har unikke råvarer og forarbejdningstraditioner, som kan bidrage til grønlandsk erhvervsud-
vikling og selvforsyning. Nordisk Ministerråds program for Ny Nordisk Mad har siden 2007 bidraget til
lokal madkultur- og erhvervsudvikling ved at se på fortidens mad og madtraditioner i et nyt lys samt
været en platform for erfaringsdeling mellem de nordiske lande om blandt andet brug af lokale fødeva-
rer. Både den danske og grønlandske regering har været engageret i dette program. Ny Nordisk Mad vil
også fremadrettet blive prioriteret inden for rammerne af Nordisk ministerråd og være et fokus under
Kongeriget Danmarks formandskab for Nordisk Ministerråd i 2026.
Med Fødevarestyrelsens kontor i Nuuk er der desuden skabt en tættere forbindelse mellem grønlandske
og danske myndigheder og dermed et styrket fundament for tættere samarbejde, også når det gælder
spørgsmål vedrørende særlige grønlandske råvarer og fødevarer.
Jacob Jensen
/
Peter Hallenberg
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
•
Holbergsgade 6
•
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
•
•
www.fvm.dk