Grønlandsudvalget 2024-25
GRU Alm.del
Offentligt
3063209_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Grønlandsudvalg
Dato: 03-09-2025
Enhed: Center for Folkesundhed og
Etik
Sagsbeh: cks
Sagsnr.:2025 - 8118
Dok. nr.: 1140748
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 112 (Alm. del), som Folketingets
Grønlandsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 23. juli 2025
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz (IA).
Spørgsmål nr. 112:
”Ifølge
en nylig tilsynsrapport over abortsamrådenes virksomhed i Grønland er der
konstateret fejl i 40 pct. af abortsagerne. Det fremgår derudover, at
Abortankenævnet ikke har ført det nødvendige tilsyn med abortsamrådene i
Grønland, hvilket kunne have bremset den høje fejlratio. Indenrigs- og
Sundhedsministeriet er ansvarlig for, at Abortankenævnet fører det lovpligtige tilsyn.
Vil ministeren redegøre for, hvorfor der ikke er ført det lovpligtige tilsyn, og om der
overhovedet er ført tilsyn siden lovens ikrafttræden i 1975? Der henvises til GRU alm.
del
bilag 108.”
Svar:
Indenrigs- og Sundhedsministeriet overtog ressortansvaret for abortlovgivningen i
Grønland fra Justitsministeriet i 2004, herunder Abortankenævnet. Henset til
Hjemstyrets overtagelse af det generelle sundhedsområde i 1992 har Grønland dog
administreret loven i praksis allerede fra dette tidspunkt.
Justitsministeriet oplyser i den forbindelse:
”Justitsministeriet er ikke bekendt med,
at der i perioden fra 1975-2004 skulle være ført tilsyn med samrådenes virksomhed,
ud over det forhold, at Abortankenævnet forudsættes at have behandlet de klager
over afgørelser, som er blevet indbragt for nævnet, og i den forbindelse måtte være
blevet bekendt med eventuelle tendenser i forbindelse med samrådenes
virksomhed.”
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ikke kendskab til at Abortankenævnet, som er
sammensat af danske og grønlandske myndigheder, i praksis har ført systematisk
tilsyn med samrådene i Grønland. Det er beklageligt og burde være håndteret
tidligere.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan dog oplyse, at Landslægeembedet som led i
sin tilsynspraksis systematisk reagerer på alle samrådsafgørelser, hvor der
konstateres fejl eller mangler i overensstemmelse med Selvstyrets bekendtgørelse
om Landslægeembedets virke.
Ministeriet er imidlertid opmærksom på, at Landslægeembedets arbejde ikke kan
erstatte det formelle tilsyn med samrådene, som ifølge lovgivningen er tillagt
Abortankenævnet.
De nærmere betingelser for tilsynet er ikke beskrevet i loven. Da Indenrigs- og
Sundhedsministeriet blev opmærksom på det manglende tilsyn i 2024, udarbejdede
GRU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 112: Spm. om, hvorfor der ikke er ført det lovpligtige tilsyn, og om der overhovedet er ført tilsyn siden lovens ikrafttræden i 1975
ministeriet derfor en procedure til brug for Abortankenævnets praktiske udførelse af
tilsyn med abortsamrådenes virksomhed. Det følger bl.a. af tilsynsproceduren, at der
skal afholdes to halvårlige tilsyn med abortsamrådenes virksomhed.
Tilsynsrapporten af 30. maj 2025 viste fejl i 5 ud af 12 sager, heraf 1 sag med
væsentlige fejl samt 4 sager med mindre fejl. Der var primært tale om fejl i det
skriftlige sagsmateriale, og ministeriet er derfor i dialog med Landslægen i Grønland
og Departement for Sundhed og Personer med Handicap for at øge fokus på særligt
dokumentationskravene.
Der er således igangsat et arbejde, som skal sikre, at Abortankenævnet fremadrettet
fører et effektivt tilsyn med samrådene i Grønland, og at der foretages relevant
opfølgning.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet følger samtidig området tæt og vil orientere
Folketingets Grønlandsudvalg om resultaterne af de kommende tilsyn.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Side 2