Grønlandsudvalget 2024-25
GRU Alm.del
Offentligt
3060785_0001.png
Folketinget
Grønlandsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
29. august 2025
Nordatlantkontoret
Mie Hedengran Helander
2025-08323
3782372
Besvarelse af spørgsmål nr. 111 (Alm. del) fra Folketingets
Grønlandsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 111 (Alm. del), som
Folketingets Grønlandsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. juli
2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz (IA).
Peter Hummelgaard
/
Niels Dam Dengsøe Pedersen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/5
 GRU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 111: Spm. om, hvad ministeren agter at gøre for at nedbringe den samlede sagsbehandlingstid
Spørgsmål nr. 111 (Alm. del) fra Folketingets Grønlandsudvalg:
”Der er den seneste tid kommet flere eksempler på personer, der
har fået nedsat deres foranstaltning betydeligt på grund af
urimeligt lange sagsbehandlingstider. I en nylig artikel bragt på
sermitsiaq.ag bekræfter alle retssagens aktører, at der er
udfordringer med lange sagsbehandlingstider. Det fremgår, at
de lange sagsbehandlingstider skyldes udfordringer hos politi,
anklagemyndighed og domstolene. Hvad agter ministeren at
gøre for at nedbringe den samlede sagsbehandlingstid? Der
henvises til artiklen ”Retsaktørerne bekræfter: – Vi har en
udfordring med sagsbehandlingstider” bragt på sermitsiaq.ag
den 2. juli 2025.”
Svar
:
1.
Det er en vigtig prioritet for regeringen at udvikle justitsområdet i
Grønland. Derfor har regeringen lagt op til at styrke området med mere end
850 mio. kr. i perioden 2026-2030 gennem en række initiativer, som jeg for
nylig præsenterede på et pressemøde i Nuuk. Til præsentationen var også
Naalakkersuisoq for Erhverv, Råstoffer, Energi, Justitsområdet og
Ligestilling Naaja H. Nathanielsen til stede.
Det indgår i initiativerne, at regeringen som led i forhandlingerne om en ny
flerårsaftale for politiet og anklagemyndigheden bl.a. vil foreslå, at der
tilføres 31 årsværk i Grønlands Politi frem mod 2030 til bl.a. varetagelse af
en mere kompleks opgaveportefølje.
Herudover vil regeringen foreslå, at der tilføres 9 anklagerårsværk over
flerårsaftaleperioden, samt at der foretages en organisationsændring i
Grønlands Politi, hvor opgaven med at føre kriminalsager i kredsretterne i
vid udstrækning flyttes fra politisøjlen til den lokale anklagemyndighed, der
har hovedsæde i Nuuk. Formålet med initiativet er dels at styrke
anklagemyndigheden i Grønland ved at løfte de juridiske kompetencer, dels
at frigive politianklagere til politioperative opgaver. Det vurderes, at
initiativet samtidig kan bidrage til at nedbringe sagsbehandlingstiden i
kriminalsager fra anmeldelse til tiltalerejsning.
Det indgår også i initiativerne, at regeringen afsætter den fornødne
finansiering til at gennemføre det oplæg, som Domstolsstyrelsen har
udarbejdet på baggrund af aftale om domstolenes økonomi 2024-2027, om
styrkelse af retssystemet i Nordatlanten ved ligestilling af it-understøttelsen.
Side 2/5
 GRU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 111: Spm. om, hvad ministeren agter at gøre for at nedbringe den samlede sagsbehandlingstid
Det medfører, at straffe- og skiftesystemet og systemer til civile sager og
fogedsager implementeres i Grønland i tilpassede versioner, der svarer til it-
understøttelsen ved retterne i Danmark. Gevinsterne ved implementeringen
er et kvalitetsløft af it-understøttelsen i form af mere digitale arbejdsgange
for både borgere, virksomheder og organisationer, herunder enklere
sagsgange og en højere grad af selvbetjening.
2.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet desuden
indhentet en udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten har anmodet Statsadvokaten i København om
en udtalelse. Statsadvokaten i København har anmodet
Grønlands Politi om en udtalelse.
Grønlands Politi har oplyst, at det indledningsvist bemærkes, at
Grønlands Politi sidste år iværksatte en større indsats for at få
håndteret en ophobning i beholdningen af kriminalsager,
herunder en række sager af ældre dato, med henblik på at få dem
vurderet og sendt i retten, i det omfang der er grundlag herfor.
Ved flere af de allerede behandlede sagers pådømmelse i
kredsretterne er sagsbehandlingstiden inddraget ved udmåling
af foranstaltning.
Der pågår fortsat et arbejde med at vurdere de ældre
kriminalsager hos politi og anklagemyndighed, og det er
Grønlands Politis vurdering, at der formentlig i en længere
periode vil være sager, hvor retten vil inddrage
sagsbehandlingstiden som et element i udmåling af
foranstaltning.
Det bemærkes endvidere, at i Grønlands Politi foretages den
anklagerfaglige vurdering i kriminalsager i 1. instans af
polititjenestemænd fordelt på 18 lokationer i Grønland. Sagerne
forelægges herefter for den lokale anklagemyndighed med
henblik på tiltalerejsning eller slutning. Ved tiltalerejsning er det
ligeledes polititjenestemænd på de 18 lokationer, der sørger for
at fremsende sagerne til kredsretterne, ligesom de ved
berammelse af disse også møder som politianklagere i sagerne.
Udfordringen med sagsbehandlingstiderne i kriminalsagerne fra
endt efterforskning til tiltalerejsning beror dels på en mangel på
ressourcer hos politi og anklagemyndighed, dels på at de
politifaglige ressourcer prioriteres til hastende politioperative
opgaver med den konsekvens, at de anklagerfaglige opgaver
nedprioriteres.
Side 3/5
 GRU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 111: Spm. om, hvad ministeren agter at gøre for at nedbringe den samlede sagsbehandlingstid
Udfordringerne er søgt løst ved at foretage en opgaveglidning
fra politisøjlen til anklagemyndigheden af de anklagerfaglige
opgaver, således at den samme snitflade – som bruges i
Danmark – nu også på forsøgsbasis bruges i Grønland. Det
betyder, at kriminalsagerne efter endt efterforskning vurderes af
jurister i stedet for polititjenestemænd.
Den 1. september 2024 blev der i Politidistriktet Nuuk
gennemført en reorganisering, hvorved der blev etableret en
anklagerfaglig sektion. Anklagerfaglig Sektions eneste opgave
er at sagsbehandle og møde i kriminalsager, hvilket har fremmet
behandlingen af kriminalsagerne. Anklagerfaglig Sektion har
pr. 1. juli 2025 overtaget opgaven med at vurdere og skrive
kriminalsager, der er anmeldt i Tasiilaq og Ittoqqortoormiit
grundet manglende ressourcer til at håndtere denne opgave på
østkysten.
Hertil kommer det foreslåede initiativ om en styrket
anklagemyndighed i Grønland. Styrkelsen vil indebære en større
organisationsændring i Grønlands Politi og en styrkelse af
anklagemyndigheden, hvor opgaven med at sagsbehandle og
føre kriminalsager i kredsretten med forslaget i vid udstrækning
flyttes fra politisøjlen til anklagemyndigheden. Dette vil frigive
politioperativt personale til øvrige opgaver, ligesom
organisationsændringen vil skabe forudsætningerne for en øget
professionalisering af det anklagerfaglige arbejde ved
afviklingen af kriminalsager i kredsretten og sikre en ensartet
juridisk sagsbehandling af kriminalsager ved kredsretterne.
Det er Grønlands Politis opfattelse, at en vedtagelse af initiativet
om en styrket anklagemyndighed i Grønland vil understøtte
nedbringelsen af sagsbehandlingstiden fra anmeldelse til
tiltalerejsning.
Statsadvokaten i København har oplyst, at statsadvokaten som
led i det almindelige tilsyn med Grønlands Politi løbende følger
politikredsens behandling af kriminalsager.
Rigsadvokaten har noteret sig Grønlands Politis initiativ i
forhold til at få håndteret ophobningen af kriminalsager, samt at
der i øvrigt er taget initiativer til at understøtte, at en sådan
ophobning fremadrettet kan undgås. Rigsadvokaten har
endvidere noteret sig, at statsadvokaten som led i deres
almindelige tilsyn løbende følger politikredsens behandling af
kriminalsager.
Det er ligeledes Rigsadvokatens opfattelse, at initiativet om en
styrket anklagemyndighed i Grønland vil kunne medvirke til at
fremme sagsbehandlingen i kriminalsager fremover.”
Side 4/5
 GRU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 111: Spm. om, hvad ministeren agter at gøre for at nedbringe den samlede sagsbehandlingstid
Justitsministeriet har herudover indhentet
Domstolsstyrelsen, der har oplyst følgende:
en
udtalelse
fra
”Datagrundlaget for sagsbehandlingstider i kriminalsager ved
domstolene i Grønland er på nuværende tidspunkt begrænset, og
der findes alene retvisende tal for den gennemsnitlige
sagsbehandlingstid i kriminalankesager ved Grønlands
Landsret.
Grønlands Landsret opgør sagsbehandlingstiderne i
kriminalankesager manuelt og offentliggør dem kvartalsvist på
Grønlands Landsrets hjemmeside. I 2024 lå den kvartalsvise
gennemsnitlige sagsbehandlingstid i kriminalankesager på
mellem 97 og 143 dage.
Der udarbejdes også løbende statistik om antallet af modtagne,
afsluttede og verserende kriminalsager mv. ved kredsretterne i
Grønland. Statistikken offentliggøres på kredsretternes
hjemmeside.
Med henblik på at styrke retsvæsenet i Grønland og på Færøerne
er der i aftale om domstolenes økonomi 2024-2027 afsat i alt
58,8 mio. kr. i perioden til nordatlantiske initiativer, heraf i alt
50,1 mio. kr. vedrørende Grønland. Initiativerne skal
understøtte en flerårig indsats for at håndtere domstolenes
udfordringer med sagsophobning, lange sagsbehandlingstider
og it-understøttelse. De afsatte midler skal også anvendes til
bl.a. uddannelse og ansættelse af yderligere kredsdommere og
retssekretærer til de mest belastede kredsretter, ansættelse af
yderligere tolke ved de grønlandske domstole, målrettet efter-
og videreuddannelse af retternes medarbejdere samt
opnormering og finansiering af en ny dommerstilling ved
Grønlands Landsret.
Domstolsstyrelsen har på den baggrund allerede igangsat en
række projekter og initiativer rettet mod domstolene i Grønland
både i forhold til yderligere digitalisering, uddannelse og
rekruttering.”
Side 5/5