Grønlandsudvalget 2024-25
GRU Alm.del
Offentligt
3057426_0001.png
Folketinget
Grønlandsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
21. august 2025
Nordatlantkontoret
Mie Hedengran Helander
2025-07919
3772403
Besvarelse af spørgsmål nr. 108 (Alm. del) fra Folketingets
Grønlandsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 108 (Alm. del), som
Folketingets Grønlandsudvalg har stillet til justitsministeren den 26. juni
2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz (IA).
Peter Hummelgaard
/
Niels Dam Dengsøe Petersen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
GRU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 108: Spm. om at styrke indsatsen mod seksuelt krænkende materiale
Spørgsmål nr. 108 (Alm. del) fra Folketingets Grønlandsudvalg:
”Folketinget vedtog for nyligt L 184, som har til formål at styrke
indsatsen mod seksuelt krænkende materiale. Loven styrker
bl.a. kriminaliseringen af computergeneret seksuelt materiale af
børn og ”deepfakes”. Det er vigtigt, at lovgivningen altid er
nutidig og tager højde for den teknologiske udvikling, det også
gør sig gældende i Grønland. Agter ministeren at rette
henvendelse til Naalakkersuisut med henblik på at indføre
lignende bestemmelser i den grønlandske kriminallov?”
Svar
:
Det er en vigtig prioritet for regeringen at udvikle justitsområdet i Grønland,
herunder at sikre, at lovgivningen er tidssvarende og af høj kvalitet.
Jeg kan oplyse, at der som led i den løbende ajourføring af kriminallov for
Grønland og efter drøftelser med Naalakkersuisut pågår et arbejde i
Justitsministeriet med udarbejdelse af et lovforslag, som forventes bl.a. at
indeholde forslag om udvidelse af kriminallovens bestemmelser om seksuelt
materiale med personer under 18 år samt kriminalisering af fremstilling af
manipuleret seksuelt materiale (deepfake-pornografisk materiale). De
foreslåede ændringer af kriminalloven vil som udgangspunkt svare til de
ændringer, som blev foretaget af de tilsvarende bestemmelser i den danske
straffelov, jf. lov nr. 722 af 20. juni 2025.
Justitsministeriet forventer at forelægge lovforslaget for Naalakkersuisut i
løbet af 2025 med henblik på behandling på Inatsisartuts forårssamling 2026
og efterfølgende fremsættelse for Folketinget.
Side 2/2