Folketingets Grønlandsudvalg
Holbergsgade 6
1057 København K
Telefon 33 92 93 00
www.aeldremin.dk
Sagsnr.
2025 - 1323
Doknr.
960791
Dato
12-08-2025
Folketingets Grønlandsudvalg har d. 17. juni 2025 stillet følgende
spørgsmål nr. 102 (alm. del) til ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz (IA).
Spørgsmål nr. 102:
En stor del af de 17.000 grønlændere, der bor i Danmark, er over 60
år. Grønlændere i Danmark er særligt beskyttet som et oprindeligt
folk under ILO konvention nr.169. Det betyder, at staten er forpligtet
til at fremme og beskytte grønlandsk sprog og kultur, og hertil har
grønlændere i Danmark ret til tolkning. Vil ministeren redegøre for,
hvilke tiltag, der er med til at fremme og opretholde grønlandsk
sprog og kultur blandt grønlandske ældre, både i samfundet og på
plejehjemmene? Vil ministeren redegøre for ældre grønlænderes
adgang til tolkning på plejehjemmene og besøg fra visitationsudvalg,
og hertil give en oversigt over, hvor ofte plejehjem gør brug af
grønlandske tolke?
Svar:
Jeg vil godt starte med at tilkendegive, at grønlandske ældre
bosiddende i Danmark selvfølgelig skal have den omsorg og pleje,
som de har behov for.
Den 1. juli 2025 trådte ældreloven i kraft i Danmark. Det er min
overbevisning, at vi med ældreloven skaber en lovgivningsmæssig
ramme for en ældrepleje, der bedre kan rumme de ældre og deres
forskelligheder.
Med ældreloven indføres som noget helt nyt helhedspleje, hvor
hjælpen tager udgangspunkt i den enkelte borgers samlede
livssituation, behov og ønsker, og hvor dialogen og relationen
mellem den enkelte borger og medarbejderne er langt stærkere end
før. Det vil også gavne ældre grønlændere, der er bosiddende i
Danmark, og som har brug for omsorg og pleje.
En tæt og respektfuld relation mellem Grønland og Danmark bygger
på ligeværd. Jeg har også stor forståelse for, at man som
grønlænder i Danmark har en særlig grønlandsk identitetsfølelse. Det
er min overbevisning, at den nye ældrelov understøtter og værner
om dette.
1