Grønlandsudvalget 2024-25
GRU Alm.del
Offentligt
3044727_0001.png
Folketingets Grønlandsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
20. juni 2025
Besvarelse af spørgsmål 101 alm. del stillet af udvalget den 10. juni
2025 efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere henvendelserne fra Kapisilik ApS, jf. GRU
alm. del
bilag 93 (internt) og 99 (internt) og herunder belyse spørgsmålet
om mulighederne og betingelserne for, at et projekt som Kapisliks kan opnå
adgang til statsgaranterede lån?
Svar:
Grønland og Danmark har igennem en årrække haft et tæt erhvervssamar-
bejde med fokus på at styrke investeringerne i virksomheder i Grønland.
Grønland og Danmark lavede bl.a. i 2019 en længerevarende aftale om er-
hvervssamarbejde, som varetages af Nalik Capital og Danmarks Eksport-
og Investeringsfond (EIFO). Erhvervssamarbejdet mellem Nalik og EIFO
består dels af en mindre pulje til udvikling af projekter og dels af et inve-
steringssamarbejde, hvor Nalik Ventures og EIFO i samarbejde foretager
finansieringer på markedsvilkår. Det er Nalik Ventures og EIFO, der, på
baggrund af dialog med virksomhederne, vurderer mulighederne og i sidste
ende bevilger finansiering. Det sker ud fra en samlet vurdering, der bl.a.
består af en kreditvurdering og en vurdering af virksomhedens vækstpoten-
tiale.
Fsva. muligheden for at etablere særlige, statsgaranterede lån til projektet,
så vil regeringen, såfremt Naalakkersuisut retter henvendelse herom, drøfte
nærmere med Naalakkersuisut med udgangspunkt i henvendelsens kon-
krete indhold.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk