Granskningsudvalget 2024-25
GRA Alm.del
Offentligt
3061581_0001.png
Folketingets Granskningsudvalg
Christiansborg
Folketingets Granskningsudvalg har den 29. januar 2025 stillet følgende
spørgsmål nr. 3 (Alm. del), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 3:
”Vil
ministeren forud for et kommende samråd i Granskningsudvalget
tilsende udvalget en fuldkommen liste over de dokumenter og andet ma-
teriale, som advokatfirmaet Bruun & Hjejle, der udarbejdede advokat-
undersøgelsen om Forsvarets anskaffelse af ildstøttesystemer i 2023,
havde til rådighed til udarbejdelsen af advokatundersøgelsen?”
Svar:
Materialeindsamlingen til brug for advokatundersøgelsen har været me-
get omfattende. Advokatfirmaet Bruun & Hjejle har således i forbindelse
med undersøgelsen fremsat 32 anmodninger om udlevering af materiale,
og Forsvarsministeriet har i tillæg hertil udleveret materiale fremfundet
ved tværgående søgninger i de omfattede myndigheders sagsbehand-
lingssystemer.
Den samlede datamængde i form af udleverede sager har udgjort ca.
100.000 sider, og der er i tillæg hertil udleveret ca. 850 dokumenter
fremfundet ved myndighedernes tværgående søgninger, svarende til ca.
95.000 sider.
Ud over de journaliserede sager, dokumenter og oplysninger har under-
søgelsen tillige modtaget ikke-journaliseret materiale, herunder mail-
bokse i Outlook, sms-beskeder og øvrige elektroniske beskeder. Konkret
har undersøgelsen anmodet om at få udleveret udtræk af Outlook-konti,
relevante sms-beskeder og øvrige beskeder for 42 personer. For seks af
disse personer har anmodningen omfattet fulde Outlook-konti for perio-
den fra 1. oktober 2021 til 22. januar 2024.
Endelig er der udleveret en række faktuelle beskrivelser, oversigter og
lister til advokatundersøgelsen. Disse øvrige leverancer har udgjort ca.
6.500 sider.
Grundet materialets omfang og karakter er Forsvarsministeriet ikke i be-
siddelse af en fuldkommen liste over de dokumenter og andet materiale,
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
1. september 2025
Juridiske Projekter og HR
Jura
2025/006170
1080911
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: [email protected]
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Side 1 af 2
GRA, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om Forsvarets anskaffelse af ildstøttesystemer og donation af artelleri
som advokatfirmaet Bruun & Hjejle havde til rådighed til udarbejdelsen
af undersøgelsen.
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
Sagsnr.: 2025/006170
Dok.nr.: 1080911
Side 2 af 2