Dato:
Sagsnr.:
1. september 2025
2025-812
Folketingets Granskningsudvalg
Christiansborg
Statsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1 (GRA – Alm. del).
Spørgsmål nr. 1:
”Vil statsministeren forud for et kommende samråd i Granskningsudvalget tilsende ud-
valget en oversigt over, hvilke møder der er blevet afholdt i regeringens Koordinations-
udvalg i perioden 1. august 2022 – 31. januar 2023, hvor Elbit, anskaffelse af ildstøtte-
systemer eller donation af Ceasar artilleri var på dagsordenen, sammen med dagsorde-
nerne og det relevante materiale for de pågældende møder i regeringens Koordinations-
udvalg?”
Svar:
1.
For så vidt angår det i spørgsmålet omtalte samråd henvises der for en ordens skyld
til brev af 7. april 2025 til Granskningsudvalget.
2.
Denne regering er – ligesom tidligere regeringer – ud fra et hensyn til regeringens
interne processer tilbageholdende med at redegøre for regeringsinterne overvejelser og
drøftelser over for Folketinget.
Statsministeriet har på baggrund af spørgsmålet imidlertid foretaget en vurdering af, i
hvilket omfang det materiale, der henvises til i spørgsmålet, vil skulle udleveres i for-
bindelse med en anmodning om aktindsigt. Da det pågældende materiale er undtaget fra
aktindsigt i medfør af offentlighedslovens § 24, stk. 1, nr. 2, jf. § 23, stk. 1, nr. 2, har
Statsministeriet foretaget en vurdering af, om materialet indeholder oplysninger om sa-
gens faktiske grundlag, idet sådanne oplysninger som udgangspunkt skal udleveres i
forbindelse med en anmodning om aktindsigt, jf. offentlighedslovens § 28, stk. 1, 1. pkt.,
om såkaldt ekstrahering af faktiske oplysninger.
Der henvises til vedlagte bilag, hvori Statsministeriet har gengivet de nævnte oplysnin-
ger. Oplysningerne er gengivet således, at det fremgår, fra hvilket dokument oplysnin-
gerne hidrører, ligesom det er anført, i hvilken forbindelse de pågældende dokumenter
har været forelagt det relevante udvalg. Det bemærkes, at visse oplysninger om sagens