Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget 2024-25
FOU Alm.del
Offentligt
3079253_0001.png
Dato:
9. oktober 2025
Sagsnr.: 2025 - 2149
Akt-id.: 21688
Besvarelse af spørgsmål nr. 419 (Alm. del) fra Forsvars-, Sam-
fundssikkerheds- og Beredskabsudvalget
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 419 (Alm. del), som Fol-
ketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg har
stillet til ministeren for samfundssikkerhed og beredskab den 27. au-
gust 2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Søndergaard
(EL).
Torsten Schack Pedersen
Side 1/3
FOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 419: Spm. om, hvad ministerens forklaring er på, at der i dag er en geografisk skævhed i søberedskabet, idet de offentlige redningsstationer primært er placeret på Vestkysten, mens de fleste ulykker til søs sker i de indre danske farvande
Spørgsmål nr. 419 (Alm. del) fra Folketingets Forsvars-, Samfunds-
sikkerheds- og Beredskabsudvalg:
”Hvad er ministerens forklaring på, at der i dag er en geo-
grafisk skævhed i søberedskabet, idet de offentlige red-
ningsstationer primært er placeret på Vestkysten, mens
de fleste ulykker til søs sker i de indre danske farvande?”
Svar:
Kystredningstjenesten og de offentlige redningsstationer er blot én af
flere aktører i den danske eftersøgnings- og redningstjeneste (Se-
arch and Rescue/SAR-tjenesten). Skibsfartens og Luftfartens Red-
ningsråd beskriver i ”SAR Danmark, Bind 1” den danske SAR orga-
nisation således:
”Den danske SAR-organisation er opbygget med
bidrag fra mange statslige myndigheder, suppleret med bidrag fra
kommunale og private organisationer. Frivillige ressourcer er til rå-
dighed, men indgår ikke formelt i organisationen”.
Den nationale SAR-strukturs faste, operative indsatsenheder omfat-
ter: Flyvevåbnets redningshelikoptere og Søværnets maritime ind-
satsenheder, Kystredningstjenesten, Marinehjemmeværnets fartø-
jer, Beredskabsstyrelsens inspektionsfartøj og Landbrugs- og Fiske-
ristyrelsens skibe.
Joint Rescue and Coordinations Center (JRCC) Danmark har ansva-
ret for at assistere nødstedte personer, skibe, havanlæg og luftfartø-
jer i dansk eftersøgnings- og redningsområde. JRCC Danmark er or-
ganisatorisk placeret i Nationalt Maritimt Operations Center (NMOC)
i Søværnskommandoen, som er en del af Forsvarskommandoen.
JRCC Danmark leder eftersøgnings- og redningsoperationer til havs
eller i indre danske farvande. JRCC Danmark kan i udførelse heraf
anmode om assistance fra relevante myndigheder og frivillige res-
sourcer, som for eksempel Dansk Søredningsselskab.
Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd fastlægger løbende en
række målepunkter (mål- og resultatkrav), der sætter rådet i stand til
at følge og evaluere sø- og flyveredningstjenesten i Danmark samt
Side 2/3
FOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 419: Spm. om, hvad ministerens forklaring er på, at der i dag er en geografisk skævhed i søberedskabet, idet de offentlige redningsstationer primært er placeret på Vestkysten, mens de fleste ulykker til søs sker i de indre danske farvande
afdække udviklingstendenser i redningstjenestens operative indsats.
I den seneste offentliggjorte årlige redegørelse for 2023 vurderer rå-
det på baggrund af de fastlagte mål- og resultatkrav, at sø- og flyve-
redningstjenestens indsats for året 2023 er tilfredsstillende.
Side 3/3