Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg
Christiansborg
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
10. september 2025
Materiel
2025/008233
1117295
Ingen
Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg har
den 14. august 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 407 (Alm. del), som
hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lise Bech (DD).
Spørgsmål nr. 407:
Vil ministeren redegøre for, hvorvidt det er planen, at Nammo på Krud-
ten i Elling skal producere komponenter til granater, eller om fabrikken
kun skal være en samlefabrik af importerede komponenter? Vil ministe-
ren i den forbindelse redegøre for, hvilken betydning det vil have for
forsyningssikkerheden, at Krudten ikke selv producerer komponen-
terne? Der henvises til
artiklen ”Til sidst var det for sent. Central oplys-
ning om våbenfabrik blev holdt hemmelig i 133 dage”, www.jyllands-
posten.dk, den 14. august 2025.
Svar:
Der er med etableringen af den nationale ammunitionsproduktion taget
et væsentligt skridt for at sikre forsyningssikkerheden på ammunitions-
området. Produktionen er med til at sikre Danmarks behov, og produk-
tionen bliver også en del af et større nordisk forsyningskæde.
Til brug for besvarelsen er der desuden indhentet uddybende bidrag fra
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, der oplyser:
”Forsvarsministeriets Materiel-
og Indkøbsstyrelse har den 30. juni 2025
indgået kontrakt med Nammo Denmark A/S om produktion på en pro-
duktionsfacilitet i Elling af små- og storkalibret ammunition.
Produktionen i Elling omfatter ikke produktion af sprængstof til grana-
terne, men fabrikken indgår i den overordnede forsyningskæde for
Nammo i Norden. Det betyder, at fabrikken modtager enkeltkomponen-
ter i varierende grad af færdiggørelse, som herefter tilpasses og samles
til færdig ammunition. Det giver Danmark en grundlæggende forsynings-
sikkerhed for disse komponenter.
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Side 1 af 2