Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg
Christiansborg
Dato:
22. oktober 2025
Materiel
2025/007994
1113160
Ingen
Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg har
den 6. august 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 392 (Alm. del), som
hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lise Bech (DD).
Spørgsmål nr. 392:
Vil ministeren svare på, hvorfor Kammeradvokaten har været anvendt i
over 5.204 timer i sagen om Krudten, svarende til udgifter på i alt 11,6
mio. kr. og hvad beløbet og timeforbruget konkret har dækket over af
opgaver? Der henvises til Jyllands-Postens
artikel ”Advokater har brugt
over 5.000 timer på sag om jysk krudtfabrik
– og du betaler for det” fra
den 3. august 2025
Svar:
Til brug for besvarelsen er der indhentet bidrag fra Forsvarsministeriets
Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI), der oplyser:
”Etableringen af en ammunitionsfabrik i Danmark har været en helt unik
opgave med en række nye og komplicerede udbudsretslige, juridiske,
selskabsretlige og statsstøtteretlige problemstillinger. Blandt andet gen-
nemførelsen af en konkurrencepræget dialog med de potentielle leve-
randører har medført et stort behov for støtte fra Kammeradvokaten.
Det skyldes, at det er en anskaffelsesform, som FMI har begrænset er-
faring med, herunder omhandlende opbygning af en kapacitet som FMI
ikke har haft i mange år. Kombineret med kravet om hastighed var det
ikke muligt at frigøre de nødvendige ressourcer i FMI, uden at det ville
ramme andre vigtige opgaver.”
Med venlig hilsen
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Troels Lund Poulsen
Side 1 af 1