Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg
Christiansborg
Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg har
den 2. juli 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 378 (Alm. del), som her-
med besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Alex Ahrendtsen
(DF).
Spørgsmål nr. 378:
”Vil
ministeren redegøre for, om en virksomhed, der yder rådgivning in-
den for forsvarsindustrien, kan yde rådgivning til et ministerium eller en
af dets styrelser, samtidig med at den yder rådgivning til virksomheder
i forsvarsindustrien, som potentielt kan have fordel af eller lide skade af
den rådgivning, ministeriet eller styrelserne modtager?”
Svar:
Det er ved besvarelsen lagt til grund, at spørgsmålet vedrører interes-
sekonflikter for private virksomheder, der samtidigt yder rådgivning in-
den for forsvarsområdet til både offentlige myndigheder og forsvarsin-
dustrien.
Der findes flere forskellige former for rådgivere, som kan være underlagt
regelsæt om uafhængighed og interessekonflikter. Der er således på
nogle områder fastsat nærmere regler om uafhængighed og interesse-
konflikter. Dette gælder f.eks. for advokater og revisorer.
Forsvarsministeriet kan oplyse, at det primært er Forsvarsministeriets
Materiel- og Indkøbsstyrelse, som forestår indkøb af ekstern rådgiverbi-
stand på Forsvarsministeriets område.
Forsvarsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet
et bidrag fra Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, der ved-
rører håndteringen af interessekonflikter i udbudssituationer. Forsvars-
ministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse oplyser følgende:
”Forsvarsministeriets
Materiel- og Indkøbsstyrelse håndterer inte-
ressekonflikter i en udbudssituation gennem de forvaltningsretlige
regler, udbudsreglerne samt eventuelt efterfølgende kontraktuelt.
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
25. august 2025
Offentlig Ret
2025/007424
1102786
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Side 1 af 2