Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg
Christiansborg
Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg har
den 30. juni 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 370 (Alm. del), som
hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sascha Faxe
(ALT).
Spørgsmål nr. 370:
”Kan
ministeren redegøre for status på den amerikanske ratificering af
den bilaterale forsvarssamarbejdsaftale mellem Danmark og USA, samt
oplyse, om regeringen har konkrete drøftelser med amerikanske myn-
digheder om, hvornår og hvordan aftalen forventes implementeret i
praksis, herunder med henblik på mulig amerikansk tilstedeværelse i
Danmark?”
Svar:
Forsvarsministeriet har den 8. juli 2025 orienteret Forsvars-, Samfunds-
sikkerheds- og Beredskabsudvalget samt Udenrigspolitisk Nævn om, at
forsvarssamarbejdsaftalen mellem Danmark og USA trådte i kraft den 1.
juli 2025. Der henvises til FOU bilag 198 (Alm. del).
Danmark og USA har således siden 1. juli 2025 kunnet aftale og igang-
sætte eventuelle konkrete projekter og aktiviteter under aftalen. Der er
en løbende dialog mellem det danske og det amerikanske forsvar om
aftalen og mulige samarbejdsaktiviteter i Danmark. Der er dog ikke på
nuværende tidspunkt indgået aftaler om konkrete projekter.
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
21. august 2025
International Jura
2025/007176
1098088
1
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
Side 1 af 1