Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget 2024-25
FOU Alm.del
Offentligt
3037938_0001.png
Dato:
04-06-2025
Kontor: BERED
Sagsbeh: Michelle Obenhausen
Mortensen og Anna Jupp
Sagsnr.: 2025 - 1196
Akt-id.: 6708
UDKAST TIL TALE
til brug for mundtlig besvarelse af samrådsspørgsmål D-L fra
medlem af Folketinget Sascha Faxe (ALT) den 6. maj 2025.
Spørgsmål D
Har Danmark en konkret beredskabsplan for håndtering af et
olieudslip fra et skib i den russiske skyggeflåde, og hvordan er
denne plan koordineret mellem relevante myndigheder?
Spørgsmål E
Hvad er ministerens konkrete ansvar og mandat i forhold til det
civile beredskab ved ulykker i dansk farvand, herunder med særligt
fokus på miljøkatastrofer som følge af olieudslip?
Spørgsmål F
Hvordan holder ministeren Søværnet ansvarlig for deres del af olie-
og miljøberedskabet til havs set i lyset af Ingeniørens beskrivelse af
skibenes mangelfulde tilstand, manglende analyser af olieprøver,
manglende sikkerhedsudstyr osv. i artiklen 6. maj 2025 på ing.dk:
”»Bizart«, »falliterklæring« og »foragteligt«: Eksperter målløse over
dansk olieberedskab”?
Side 1/18
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 330: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra samrådet 4/6-25 om det danske havmiljøberedskab
Spørgsmål G
Har Danmark i nyere tid gennemført scenariebaserede øvelser, der
specifikt adresserer risikoen ved den russiske skyggeflåde – og hvis
ikke, hvorfor?
Spørgsmål H
Mener ministeren, at det danske olieberedskab – herunder skibe,
udstyr og mandskab – er tilstrækkeligt dimensioneret til at håndtere
en større miljøkatastrofe til søs?
Spørgsmål I
Hvilken konkret viden og hvilke analyser har Ministeriet for
Samfundssikkerhed og Beredskab om skibenes tilstand,
forsikringsdækning og potentielle risikoadfærd i dansk farvand?
Spørgsmål J
Hvordan vurderer ministeren, at Danmark aktuelt lever op til sine
internationale forpligtelser, herunder MARPOL og EU-regler, i
forhold til kontrol og opfølgning på olieudslip i danske farvande?
Spørgsmål K
Hvordan vil ministeren sikre, at alarmer om olieudslip fremover
undersøges systematisk og konsekvent, så vi undgår en praksis
med straffrihed for forurening?
Spørgsmål L
Mener ministeren, at der skal ske en opprioritering af det nationale
olie- og havmiljøberedskab – herunder økonomisk, organisatorisk
og materielt – i lyset af truslen fra skyggeflåden og det stigende
antal oliealarmer? I givet fald, hvilke planer er der for denne
opprioritering?
Side 2/18
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 330: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra samrådet 4/6-25 om det danske havmiljøberedskab
Svar:
Jeg vil indledningsvis takke for
samrådsspørgsmålene, som er relevante i forhold
til vores havmiljø samt det skærpede
trusselsbillede, vi står overfor.
Til brug for besvarelsen af spørgsmålene har jeg
indhentet bidrag fra Forsvarsministeriet,
Erhvervsministeriet og Udenrigsministeriet, som
besvarelsen er koordineret med.
Jeg kommer til at svare på spørgsmålene i en
anden rækkefølge, end de er stillet, men jeg vil
naturligvis svare på dem alle.
Jeg vil lægge ud med at besvare
samrådsspørgsmål E:
Spørgsmål E
Hvad er ministerens konkrete ansvar og mandat i forhold til det
civile beredskab ved ulykker i dansk farvand, herunder med særligt
fokus på miljøkatastrofer som følge af olieudslip?
Jeg har i forbindelse med ministeriets etablering
overtaget ansvaret for det statslige
havmiljøberedskab fra forsvarsministeren,
herunder ansvaret for og de dedikerede
kapaciteter til bekæmpelse af miljøhændelser i
havet (de fire havmiljøskibe).
Side 3/18
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 330: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra samrådet 4/6-25 om det danske havmiljøberedskab
Miljø- og Ligestillingsministerens sager vedrørende
havmiljøberedskabet, herunder beredskabsplaner i
tilfælde af forurening fra olie- og gasplatforme, er
ligeledes overgået til mig.
Mit ministerium er i samarbejde med Forsvaret,
redningsberedskabet og andre myndigheder, jeg
bemyndiger hertil, forpligtet til at forestå
bekæmpelse af olie- og kemikalieforurening af
havet og de kystnære dele af søterritoriet.
Dernæst vil jeg besvare samrådsspørgsmål D:
Spørgsmål D
Har Danmark en konkret beredskabsplan for håndtering af et
olieudslip fra et skib i den russiske skyggeflåde, og hvordan er
denne plan koordineret mellem relevante myndigheder?
Der er udarbejdet en beredskabsplan for det
statslige beredskab til bekæmpelse af forurening
af havet med olie og andre skadelige stoffer.
Beredskabsplanen består af to dele: En
Hovedplan, ”Del I”, og en Beredskabsmanual, ”Del
II”. Denne plan gælder fortsat.
Del I er hovedplan for det statslige beredskab og
tager afsæt i havmiljølovens bestemmelser og
Side 4/18
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 330: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra samrådet 4/6-25 om det danske havmiljøberedskab
Danmarks internationale forpligtelser på området,
herunder Helsingfors-konventionen, også kaldet
HELCOM.
Del I beskriver bl.a. den overordnede
ansvarsfordeling mellem myndighederne.
Del II af beredskabsplanen er en intern manual af
operativ karakter for beredskabets aktører og kan
tjene som en praktisk opslagsbog for alle
involverede i en akut bekæmpelsesaktion af større
eller mindre opfang.
Den samlede beredskabsplan for det statslige
beredskab vil også skulle anvendes i tilfælde af et
olieudslip fra den russiske skyggeflåde.
Ser man på den operationelle del af
havmiljøberedskabet, indgår bl.a. de fire
havmiljøskibe [Gunnar Thorson, Gunnar
Seidenfaden, Mette Miljø og Marie Miljø], der i dag
udgør kernen af havmiljøberedskabet.
Ved forurening på lave vanddybder, hvor
havmiljøskibene og Søværnets skibe ikke kan
sejle, råder Beredskabsstyrelsen over
lægtvandsfartøjer, hvoraf 12 kontinuerligt er både
indsatsduelige og fuldt bemandede.
Side 5/18
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 330: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra samrådet 4/6-25 om det danske havmiljøberedskab
Herudover bidrager Marinehjemmeværnet til
havmiljøberedskabet. Marinehjemmeværnets
enheder er alle på en times varsel i relation til
søredning og større miljøkatastrofer. De er
strategisk placeret rundt om i havne i de danske
farvande. Uanset hvor forurening bliver
konstateret, vil et marinehjemmeværnsfartøj ofte
være et af de første i indsatsområdet.
13 af Marinehjemmeværnets skibe medbringer
flydespærringer, så inddæmning i tilfælde af
miljøforurening hurtigt kan påbegyndes.
Søværnets enheder, herunder også miljøfly, kan
også assistere i havmiljøberedskabet i varierende
grad. Tre af fem af Søværnets skibe af DIANA-
klassen er indsat året rundt og kan medbringe
flydespærringer.
Ved olieudslip vil man fra Søværnskommandoen
også vurdere, hvorvidt andre af Søværnets
enheder i nærheden vil kunne assistere
opgaveløsningen.
Kort sagt, så indsættes de forskellige fartøjer i det
danske havmiljøberedskab på baggrund af
Søværnets farvandsovervågning og
indrapporteringer om eventuelle olie- eller
kemikalieudslip i havet.
Side 6/18
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 330: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra samrådet 4/6-25 om det danske havmiljøberedskab
Hermed har jeg besvaret spørgsmål E og D.
Nu vil jeg besvare samrådsspørgsmål H:
Spørgsmål H
Mener ministeren, at det danske olieberedskab – herunder skibe,
udstyr og mandskab – er tilstrækkeligt dimensioneret til at håndtere
en større miljøkatastrofe til søs?
Det danske beredskab til forureningsbekæmpelse
til søs er dimensioneret efter at kunne håndtere
udslip på op til 5.000 tons i overensstemmelse
med HELCOM’s anbefalinger.
Større udslip håndteres med assistance fra
regionale partnere (Sverige, Tyskland, Norge
m.fl.).
Såfremt en forurening rammer danske kyster,
findes der kommunale planer for håndteringen af
en mulig olieforurening.
Det er en kendt problemstilling, at de nuværende
havmiljøskibe er teknisk udfordrede grundet alder
og nedslidning. Det medfører, at skibene ofte
rammes af fejl og nedbrud med tilhørende behov
for reparationer, der udfordrer skibenes bidrag til
havmiljøberedskabet.
Som det fremgår af Rigsrevisionens beretning fra
januar 2024, betyder dette helt konkret, at vi i
Side 7/18
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 330: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra samrådet 4/6-25 om det danske havmiljøberedskab
Danmark på nuværende tidspunkt ikke lever op til
HELCOM’s anbefalinger, herunder i forhold til
responstid, grundet utilstrækkelig kapacitet og i
forhold til bekæmpelse af visse typer olie- og
kemikalieforurening.
Partierne bag forsvarsforliget har med Delaftale
om en flådeplan under forsvarsforliget 2024-2033
af 22. april 2025 besluttet at anskaffe fire nye
havmiljø- og minelægningsfartøjer til erstatning af
de nuværende nedslidte havmiljøfartøjer. Det er
jeg rigtig glad for.
De nye havmiljø- og minelægningsfartøjer
opbygges med afsæt i de krav, der er til
havmiljøberedskabet, så det danske
havmiljøberedskab igen vil leve op til gældende
national lovgivning og internationale forpligtelser,
herunder HELCOM-anbefalingerne.
Hermed har jeg besvaret samrådsspørgsmål H.
Hernæst vil jeg besvare samrådsspørgsmål J.
Spørgsmål J
Hvordan vurderer ministeren, at Danmark aktuelt lever op til sine
internationale forpligtelser, herunder MARPOL og EU-regler, i
forhold til kontrol og opfølgning på olieudslip i danske farvande?
Side 8/18
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 330: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra samrådet 4/6-25 om det danske havmiljøberedskab
De internationale krav og forpligtelser, som
Danmark har ratificeret, er vigtige for det danske
beredskab.
Som nævnt er det Rigsrevisionens vurdering, at
Danmark ikke lever op til vores internationale
forpligtelser, herunder HELCOM-anbefalingerne i
forhold til havmiljøskibenes responstid og
kompetencen til bekæmpelse af visse typer olie-
og kemikalieforurening.
Hermed har jeg besvaret spørgsmål J.
Og hermed til samrådsspørgsmål K:
Spørgsmål K
Hvordan vil ministeren sikre, at alarmer om olieudslip fremover
undersøges systematisk og konsekvent, så vi undgår en praksis
med straffrihed for forurening?
Til brug for besvarelsen af spørgsmål K, har jeg
indhentet en udtalelse fra Forsvarsministeriet,
hvori Forsvarskommandoen oplyser følgende:
”Forsvarskommandoen oplyser, at der ved
hver alarm fra European Maritime Safety
Agency (EMSA) CleanSeaNet satellittjeneste
foretages en vurdering af detektionen, og at
der indsættes ressourcer på baggrund af
denne vurdering til alle relevante detektioner.
Side 9/18
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 330: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra samrådet 4/6-25 om det danske havmiljøberedskab
Satellitterne er fintfølende og størstedelen af
detektionerne, som efterfølgende kontrolleres
visuelt ved fysisk tilstedeværelse, er
detektioner af andet end olieforurening. Dette
gør sig gældende på tværs af Europa, ligesom
det er tilfældet for detektioner i dansk område.
Satellitterne måler ændringer i
overfladespændingen i havoverfladen, hvor
udledning af forurening er én af flere
potentielle årsager til ændringer i
overfladespændingen. Fænomener som f.eks.
pollen på havoverfladen, stor koncentration af
vandmænd (gopler) nær overfladen, strømskel
i vandet eller kølvandsstriber fra f.eks.
hurtigfærger kan udløse detektion.
I danske farvande gennemføres sideløbende
med CleanSeaNets satellittjeneste en række
andre havmiljøovervågningstiltag.
Forsvaret har kontrakt med firmaet Sundt Air,
der ugentligt gennemfører flybåren
havmiljøovervågning med radar og
elektrooptiske sensorer. Alle Søværnets skibe
gennemfører havmiljøovervågning under deres
sejlads i danske farvande. Ydermere støttes
havmiljøovervågningen af de godt 30.000
frivillige Havmiljøvogtere, der opfordres til at
Side 10/18
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 330: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra samrådet 4/6-25 om det danske havmiljøberedskab
informere Forsvarskommandoen, hvis der
observeres olie på vandet.
Det er vurderingen, at antallet af ulovlige
udledninger i dansk område har været støt
faldende siden årtusindskiftet. Denne positive
udvikling kan bl.a. tilskrives et internationalt
fokus på havmiljø, som Danmark tager del i.”
Det var besvarelsen af samrådsspørgsmål K.
Nu vil jeg besvare spørgsmål F.
Spørgsmål F
Hvordan holder ministeren Søværnet ansvarlig for deres del af olie-
og miljøberedskabet til havs set i lyset af Ingeniørens beskrivelse af
skibenes mangelfulde tilstand, manglende analyser af olieprøver,
manglende sikkerhedsudstyr osv. i artiklen 6. maj 2025 på ing.dk:
”»Bizart«, »falliterklæring« og »foragteligt«: Eksperter målløse over
dansk olieberedskab”?
Det er en prioritet for regeringen, at vi kan passe
på vores kyster og havmiljø.
Regeringen arbejder på at få løst udfordringerne i
forbindelse med det operative havmiljøberedskab.
Der er med ”Delaftale om en flådeplan under
forsvarsforliget 2024-2033” truffet aftale om
anskaffelse af fire nye havmiljø- og
minelægningsfartøjer. Fartøjerne udgør kernen i
havmiljøberedskabet, og skal bidrage til, at
Danmark kan efterleve lovgivning og internationale
forpligtelser på havmiljøområdet. Derfor lægger vi
Side 11/18
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 330: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra samrådet 4/6-25 om det danske havmiljøberedskab
op til hurtigst muligt at anskaffe de fire nye
havmiljø- og minelægningsfartøjer
Hvad angår artiklen i Ingeniøren den 6. maj, er jeg
naturligvis også meget optaget af, at der ikke
fremgår uklarheder.
I artiklen rejses en række kritikpunkter. Jeg vil
gerne folde et par af kritikpunkterne ud og
adressere dem.
I forlængelse af mit svar på spørgsmål K om
oliealarmerne vil jeg starte med kritikken om
manglende analyser af olieprøver.
Om dette oplyser Forsvarsministeriet:
”Der foretages ved hver oliealarm en vurdering af
detektionen, og der indsættes ressourcer på
baggrund af denne vurdering til alle relevante
detektioner.
Maritime Assistance Service (MAS) sammenholder
hvert oliespild ud fra en
strømmodelleringsapplikation med det aktuelle
overvågningsbillede af skibstrafikken for vurdering
af, om spildet kan henføres til ét eller flere skibe,
som potentielt kan have foretaget udledningen.
Hvis ikke undersøgelsen leder til nogen
mistænkte, bortfalder rationalet for at tage og
Side 12/18
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 330: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra samrådet 4/6-25 om det danske havmiljøberedskab
analysere olieprøver, idet en analyse af en
olieforurening uden sammenligningsgrundlag fra et
eller flere konkrete skibe er værdiløs.”
I relation til kritikken angående manglende
sikkerhedsudstyr har Forsvarsministeriet oplyst
følgende:
”Havmiljøskibene var oprindeligt indrettet med et
centralt system, som filtrerede den
omkringliggende luft og sendte den rundt i skibet
og til besætningen. Systemet lever ikke op til
nutidige standarder, hvor skibenes gastæthed og
personlige værnemidler på dæk anses som
ufravigelige krav. Havmiljøskibene er i dag
normeret med personlige værnemidler til
besætningerne, og filterbeskyttelsen i
værnemidlerne er bedre end i den oprindelige
beskyttelse.”
Dermed har jeg besvaret spørgsmål F.
Hernæst vil jeg besvare spørgsmål G:
Spørgsmål G
Har Danmark i nyere tid gennemført scenariebaserede øvelser, der
specifikt adresserer risikoen ved den russiske skyggeflåde – og hvis
ikke, hvorfor?
Først vil jeg gerne understrege, at regeringen er
dybt bekymret over den såkaldte russiske
skyggeflåde, herunder dens mulige involvering i
Side 13/18
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 330: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra samrådet 4/6-25 om det danske havmiljøberedskab
sanktionsomgåelse. Samtidig udgør skyggeflåden
en risiko for både vores havmiljø, kritisk
undersøisk infrastruktur som el- og datakabler og
søfartssikkerheden.
Danmark står over for et alvorligt trusselsbillede,
hvor det er vigtigt at kunne reagere hurtigt og
effektivt ved hændelser. Myndighederne har derfor
et stort fokus på løbende at gennemføre relevante
øvelser, gennemgå beredskabsplaner samt at
opnå et tættere operativt samarbejde.
Øvelserne udføres også for at sikre, at de
relevante aktører er parate til at håndtere
olieudslip fra skibe i danske farvande, herunder
hvis der skulle ske et olieudslip fra den russiske
skyggeflåde.
Styrelsen for Samfundssikkerhed har gennemført
flere scenariebaserede øvelser i 2025 – bl.a. som
led i styrkelsen af den tværgående
myndighedskoordination om beskyttelse af kritisk
undersøisk infrastruktur. Også i relation til den
trussel, som den russiske skyggeflåde udgør.
Myndighederne har ligeledes været samlet til flere
scenariedrøftelser i form af tværsektorielle
koordinationsøvelser.
Side 14/18
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 330: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra samrådet 4/6-25 om det danske havmiljøberedskab
Generelt pågår der både nationalt og internationalt
et samarbejde på tværs af relevante myndigheder,
der bl.a. har fokus på tiltag mod den russiske
skyggeflåde samt operativ kriserespons, herunder
i tilfælde af en ulykke.
Hermed har jeg besvaret samrådsspørgsmål G.
Og nu til besvarelsen af samrådsspørgsmål I:
Spørgsmål I
Hvilken konkret viden og hvilke analyser har Ministeriet for
Samfundssikkerhed og Beredskab om skibenes tilstand,
forsikringsdækning og potentielle risikoadfærd i dansk farvand?
I april 2025 lancerede Styrelsen for
Samfundssikkerhed Nationalt Risikobillede 2025,
som også berører skyggeflåden.
”Nationalt Risikobillede 2025” opsummerer de
største samfundsmæssige risici inden for et
mellemlangt sigte [ca. 5 år], som Styrelsen for
Samfundssikkerhed vurderer, at der bør rettes
størst beredskabsmæssig fokus mod.
I risikobilledet beskrives bl.a. risici forbundet med,
at skibe fra den såkaldte russiske skyggeflåde
passerer danske farvande. Det fremgår bl.a. af
risikobilledet, at mange af disse skibe angiveligt er
gamle og formodes ikke at have fået nødvendige
serviceeftersyn. Kombinationen af antallet af skibe,
Side 15/18
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 330: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra samrådet 4/6-25 om det danske havmiljøberedskab
skibenes dårlige tilstand og mængden af olie,
skibene transporterer, kan øge risikoen for
olieudslip til søs.
Ved et større udslip fra disse skibe, vil der være
store miljømæssige konsekvenser og betydelige
økonomiske omkostninger.
Gennem det tværsektorielle arbejde, som
regeringen har iværksat, deles løbende relevant
information på tværs af myndigheder, herunder om
formodede skyggeflådeskibe.
I den forbindelse har myndighederne også
iværksat en ordning, hvor tankskibe, som
transporterer olie, anråbes med henblik på, at de
på frivillig basis fremsender et såkaldt ”CLC-
certifikat” [Civil Liability Convention-certifikat].
Certifikatet viser, om skibe har forsikring for ansvar
for skader ved olieforurening i forbindelse med
transport af olie.
Søfartsstyrelsen kontakter i relevante tilfælde
flagstater for at få bekræftet certifikaternes
gyldighed. Det gælder også, hvis skibene ikke
udleverer certifikaterne frivilligt.
Hvis danske myndigheder konstaterer
uregelmæssigheder, eller hvis skibene nægter at
udlevere dokumentation, kan den information bl.a.
Side 16/18
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 330: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra samrådet 4/6-25 om det danske havmiljøberedskab
bruges imod dem i arbejdet med EU-sanktionerne.
Og hvis et skib først sanktionslistes i EU, kan de
for eksempel ikke modtage ydelser fra EU-
virksomheder, hvilket besværliggør deres
muligheder for at operere, ligesom de heller ikke
kan tilgå EU-havne.
Endvidere har Søfartsstyrelsen styrket kontrollen
med, at tankskibe, der befinder sig på Skagen
Red, efterlever reglerne for sikkerhed til søs,
miljøbeskyttelse og beskyttelse af de søfarende.
Erfaringen viser, at kontrollerne medvirker til at
opretholde de nødvendige sikkerhedsstandarder,
og at indsatsen gør en forskel. Kontrollerne har
både en forebyggende effekt og tilsigter, at de
skibe, der ikke lever op til reglerne, stoppes.
Hermed har jeg besvaret spørgsmål I.
Det sidste samrådsspørgsmål er spørgsmål L:
Spørgsmål L
Mener ministeren, at der skal ske en opprioritering af det nationale
olie- og havmiljøberedskab – herunder økonomisk, organisatorisk
og materielt – i lyset af truslen fra skyggeflåden og det stigende
antal oliealarmer? I givet fald, hvilke planer er der for denne
opprioritering?
Hertil kan jeg svare, at jeg er rigtig glad for, at
regeringen og partierne bag forsvarsforliget med
”Delaftale om en flådeplan under forsvarsforliget
Side 17/18
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 330: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra samrådet 4/6-25 om det danske havmiljøberedskab
2024-2033” af 22. april 2025 tager de nødvendige
skridt for at kunne styrke det danske
havmiljøberedskab.
Med anskaffelsen af de fire nye havmiljø- og
minelægningsfartøjer får vi et robust dansk
havmiljøberedskab til at bekæmpe olie- og
kemikalieudslip i havet. Og vi lægger op til hurtigst
muligt at anskaffe de fire nye havmiljø- og
minelægningsfartøjer. Processen omkring
anskaffelsen er allerede opstartet.
Tak for ordet.
Side 18/18