Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg
Christiansborg
Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg har
den 2. juni 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 329 (Alm. del), som
hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sascha Faxe
(ALT).
Spørgsmål nr. 329:
Vil ministeren redegøre for, hvornår der kommer en langsigtet vedlige-
holdelsesplan for Forsvarets ejendomme, og vil ministeren samtidig re-
degøre for, om det er tilfredsstillende, at 2/3 af det faktiske forbrug til
vedligeholdelse af Forsvarets bygninger er anvendt på ikke-planlagte
opgaver?
Svar:
Vedligeholdelsen af bygningerne på Forsvarsministeriets område har i en
årrække været utilstrækkelig, og det er erkendt, at der er et markant
efterslæb på området, som det er vigtigt at få indhentet.
Vedligeholdelsesefterslæbet på Forsvarets bygninger knytter sig i stort
omfang til aldrende og nedslidte bygninger eller fredede bygninger. Der
er i regi af planen for genopretningen af Forsvarets fundament allerede
tilført ca. 2 mia. kr. i perioden 2024-2033 til Forsvarets bygninger, og
der blev som en del heraf besluttet en akutpakke i 2024 mhp. at hånd-
tere de mest kritiske og akutte problemer.
Dertil er der blandet andet tilført yderligere 200 mio. kr. til styrket byg-
ningsvedligehold i 2025. Desuden indføres ultimo 2025 en flerårig vedli-
geholdelsesplanlægning for Forsvarets bygninger.
Endelig er der udarbejdet en analyse af Forsvarets etablissementer, som
danner grundlag for den videre dialog om Forsvarets bygninger. Det for-
ventes, at en langsigtet plan for håndteringen af efterslæbet skal drøftes
med forligskredsen ifm. en kommende politisk aftale.
Med venlig hilsen
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
30. juni 2025
Forsvar og Hjemmeværn
2025/006213
1079195
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Troels Lund Poulsen
Side 1 af 1