Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget 2024-25
FOU Alm.del
Offentligt
3045779_0001.png
Dato:
27. maj 2025
Sagsnr.: 2025 - 1135
Akt-id.: 6193
Besvarelse af spørgsmål nr. 294 (Alm. del) fra Forsvars-, Sam-
fundssikkerheds- og Beredskabsudvalget
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 294 (Alm. del) som Fol-
ketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg har
stillet til ministeren for samfundssikkerhed og beredskab den 30. april
2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mike Villa Fonseca
(UFG).
Torsten Schack Pedersen
Side 1/2
FOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 328: MFU spm. om ministeren mener, at han har lavet nogle tværgående krav og standarder til andre end Beredskabsstyrelsen
Spørgsmål nr. 294 (Alm. del) fra Folketingets Forsvars-, Samfunds-
sikkerheds- og Beredskabsudvalg:
”Hvordan vil regeringen sikre, at alle sektorer har opdate-
rede og realistisk afprøvede beredskabsplaner?”
Svar:
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab har til brug for be-
svarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Styrelsen for
Samfundssikkerhed, der har oplyst følgende:
”Myndighedernes generelle beredskabsplaner for krise-
styring og revisioner heraf sendes til Styrelsen for Sam-
fundssikkerhed (SAMSIK). Planerne skal revideres og ind-
sendes i det omfang, udviklingen gør det nødvendigt, her-
under eksempelvis ved større organisatoriske og opgave-
mæssige forandringer, ændringer i trussels- og risikobille-
det m.m. Beredskabsplanerne skal revideres og indsen-
des minimum én gang hvert fjerde år. SAMSIK understøt-
ter myndighedernes arbejde med beredskabsplanlægning
gennem f.eks. rådgivning, vejledning og kurser samt med
bistand til gennemførelse af risiko- og sårbarhedsanalyser
samt øvelser.”
Det bemærkes hertil, at partierne bag Aftale om Beredskabsområdet
2025-2026 er enige om, at der skal gennemføres flere øvelser – på
tværs af sektorer og myndigheder – så det samlede beredskab er
klædt bedre på til at møde de udfordringer, vi står over for. Med afta-
len vil der derfor blive gennemført flere øvelser i 2025-2026.
Udbuddet af tværgående øvelsesaktiviteter udvides, og der udvikles
og gennemføres øvelsesaktiviteter til scenarier, der modsvarer det
komplekse trussels- og risikobillede med voldsommere vejrhændel-
ser og risiko for hybride angreb som sabotage og cyberangreb mod
kritisk infrastruktur. Der vil bl.a. blive gennemført en national krise-
styringsøvelse (KRISØV) i 2025.
Side 2/2