Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget 2024-25
FOU Alm.del
Offentligt
3045902_0001.png
Dato:
24. juni 2025
Sagsnr.: 2025 - 1441
Akt-id.: 10042
Besvarelse af spørgsmål nr. 324 (Alm. del) fra Forsvars-, Sam-
fundssikkerheds- og Beredskabsudvalget
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 324 (Alm. del), som Fol-
ketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg har
stillet til ministeren for samfundssikkerhed og beredskab den 27. maj
2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikke-medlem af udvalget
(MFU) Jens Henrik Thulesen Dahl (DD).
Torsten Schack Pedersen
Side 1/2
FOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 324: MFU spm. om ministeren deler KL's bekymring om, at der i dag ikke er klare retningslinjer for, hvem der kommunikerer hvad til borgerne under en større krise
Spørgsmål nr. 324 (Alm. del) fra Folketingets Forsvars-, Samfunds-
sikkerheds- og Beredskabsudvalg:
”KL efterlyser i deres beredskabsudspil, at der arbejdes
videre med en plan for krisekommunikation. Deler ministe-
ren bekymringen om, at der i dag ikke er klare retningslin-
jer for, hvem der kommunikerer hvad til borgerne under en
større krise – og vil ministeren tage initiativ til en national
plan for krisekommunikation?”
Svar:
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab har til brug for be-
svarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Styrelsen for
Samfundssikkerhed, der har oplyst følgende:
”Der findes en national plan for krisekommunikation i Det
Centrale Operative Kommunikationsberedskab (DCOK),
som er en delstab til Den Nationale Operative Stab
(NOST). DCOK skal sikre, at myndighedernes kommuni-
kation til offentligheden og medierne om situationen og
eventuelle handlingsanvisninger ved hændelser og kriser
er koordineret og entydig.
DCOK skal således tilvejebringe et samlet overordnet
overblik over myndighedernes afviklede og planlagte kom-
munikations- og presseaktiviteter og hovedbudskaber
samt understøtte de sektoransvarlige myndigheder ved at
samordne krisekommunikation til befolkning og medier.
KL er ad hoc medlem af NOST/DCOK og indkaldes såle-
des, efter en konkret vurdering, til begge stabe, når en
hændelse eller krise berører kommunerne.”
Jeg er tilfreds med, at regeringen og partierne bag
Aftale om bered-
skabsområdet 2025-2026,
herunder Danmarksdemokraterne, har
besluttet, at den borgervendte beredskabs- og krisekommunikation
før og under hændelser og kriser skal styrkes. Så borgerne ved, hvor-
dan de selv kan sørge for at være godt forberedt og tage hånd om
sig selv og hinanden i tilfælde af kriser og hændelser. Og så myndig-
hederne kommunikerer hurtigt og effektivt ved større hændelser og
kriser.
Side 2/2