Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget 2024-25
FOU Alm.del
Offentligt
3040129_0001.png
Dato:
12. juni 2025
Sagsnr.: 2025 - 1299
Akt-id.: 7744
Besvarelse af spørgsmål nr. 312 (Alm. del) fra Forsvars-, Sam-
fundssikkerheds- og Beredskabsudvalget
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 312 (Alm. del), som Fol-
ketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg har
stillet til ministeren for samfundssikkerhed og beredskab den 15. maj
2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mike Villa Fonseca
(UFG).
Torsten Schack Pedersen
Side 1/3
FOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 312: Spm. om, hvilken rolle de lokale beredskaber og politi spiller, hvis der opstår et landsdækkende nedbrud i varslingssystemet
Spørgsmål nr. 312 (Alm. del) fra Folketingets Forsvars-, Samfunds-
sikkerheds- og Beredskabsudvalg:
”Hvilken rolle spiller de lokale beredskaber og politi, hvis
der opstår et landsdækkende nedbrud i varslingssyste-
met? Mener ministeren, at de er klædt på til at udføre ma-
nuel varsling?”
Svar:
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab har til brug for be-
svarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Justitsministe-
riet, der har oplyst følgende:
”Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”I akutte situationer af livstruende karakter for et større an-
tal mennesker kan der være behov for hurtigt at informere
og vejlede befolkningen, eksempelvis ved farligt vejr, gift-
udslip og større ulykker.
Der er etableret en varselsordning, som fremgår af be-
kendtgørelse nr. 975 af 8. juni 2020 om DR’s, TV2 DAN-
MARK A/S’ og de regionale TV2-virksomheders forplig-
telse til at udsende meddelelser af beredskabsmæssig be-
tydning (beredskabsmeddelelser). Varslingsordningen
sikrer, at der kan:
Udsendes beredskabsmeddelelser i radio, TV og på
tekst-TV,
Aktiveres sirenesignal i politikredsene med opfølgende
beredskabsmeddelelse udsendt i radio, TV og på
tekst-TV, eller
Aktiveres varsling til mobiltelefoner via et mobilbaseret
varslingssystem, benævnt S!RENEN.
Beredskabsstyrelsen har etableret og vedligeholder et
landsdækkende sirenevarslingssystem og et mobilbase-
ret varslingssystem, benævnt S!RENEN. Sirenevarslings-
systemet består af mere end 1.000 elektroniske og nød-
strømsforsynede sirener med tilhørende styre- og kontrol-
system. Sirenerne er opstillet i bymæssig bebyggelse med
over 1.000 indbyggere. Derved er det muligt at varsle op
Side 2/3
FOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 312: Spm. om, hvilken rolle de lokale beredskaber og politi spiller, hvis der opstår et landsdækkende nedbrud i varslingssystemet
3040129_0003.png
mod 80 pct. af den danske befolkning. Det mobilbaserede
varslingssystem, S!RENEN, rammer de mobilmaster, der
er inden for det geografiske fareområde, hvor der skal
varsles. Der er opstillet ca. 16.000 telemaster i Danmark.
Varsling med S!RENEN er et supplement til sirenevars-
ling. Varsler udsendt via S!RENEN vil blive sendt ud til
samtlige mobiltelefoner, der har et SIM-kort. Meddelelsen
udsendes på dansk og engelsk. Varslingscomputerne til
betjening af sirenerne og adgangen til udsendelse af vars-
ler via S!RENEN er placeret ved varslingsoperatørerne
hos Rigspolitiet, Østjyllands Politi og Beredskabsstyrelsen
i Birkerød.
Varslingscomputerne og det mobilbaserede varslingssy-
stem i Birkerød har alene opgaver i forbindelse med over-
vågning af driften. Beredskabsstyrelsen leverer de tekni-
ske løsninger, der anvendes til varsling.
Sirenevarsling og varsling med S!RENEN er knyttet sam-
men med udsendelse af beredskabsmeddelelser, idet der
altid skal udsendes beredskabsmeddelelser, når der vars-
les med sirener. S!RENEN vil ligeledes udelukkende blive
aktiveret i forbindelse med aktivering af sirenerne.
Afhængig af den konkrete situation kan beredskabsmed-
delelser udsendes uden samtidig aktivering af sirenerne
og S!RENEN. Kun i få situationer vil det give mening at
udsende en beredskabsmeddelelse uden samtidig aktive-
ring af sirenerne og S!RENEN. Hvis der ikke er behov for
at varsle med sirener eller med S!RENEN, vil en alminde-
lig pressemeddelelse ofte være tilstrækkelig.
Varslingssystemet understøtter desuden udsendelse af
SMS-varsling fra varslingscomputerne til de personer, der
er tilmeldt ordningen for døve og hørehæmmede. Bor-
gerne kan tilmelde sig modtagelse via døve-SMS-ordnin-
gen på
www.borger.dk.
Vejledning om tilmelding findes på
www.brs.dk.
Hvis der sker et nedbrud i forhold til samtlige ovenstående
varslingsmetoder, vil der kunne varsles via højtalere fra
politiets patruljebiler. Det skal i den forbindelse bemær-
kes, at der ved en særlig beredskabskanal i politiet kan
udsendes samme melding til samtlige politikredse på én
gang.””
Jeg kan henholde mig til det af Justitsministeriet oplyste.
Side 3/3