FOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 292: Spm. om, hvordan ministeren vurderer at sektoransvarsprincippet på samfundssikkerhedsområdet fungerer i praksis, særligt under pres

Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget 2024-25
FOU Alm.del
Offentligt

Dato:

28. maj 2025

Sagsnr.: 2025 - 1135

Akt-id.: 6193

Besvarelse af spørgsmål nr. 291 (Alm. del) fra Forsvars-, Sam-

fundssikkerheds- og Beredskabsudvalget

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 291 (Alm. del), som Fol-

ketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg har

stillet til ministeren for samfundssikkerhed og beredskab den 30. april

2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mike Villa Fonseca

(UFG).

Torsten Schack Pedersen

Side 1/3

FOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 292: Spm. om, hvordan ministeren vurderer at sektoransvarsprincippet på samfundssikkerhedsområdet fungerer i praksis, særligt under pres

Spørgsmål nr. 291 (Alm. del) fra Folketingets Forsvars-, Samfunds-

sikkerheds- og Beredskabsudvalg:

”Vil ministeren fremsende en redegørelse for, hvordan der

koordineres i beredskabet ved omfattende strømnedbrud

mellem stat, region og kommune?”

Svar:

Det er en bunden opgave, at vi på tværs af sektorer har et stærkt

beredskab, så myndigheder og sektorer er forberedt på de risici og

trusler, vi står over for, herunder større strømnedbrud.

Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab har til brug for be-

svarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Styrelsen for

Samfundssikkerhed, der har oplyst følgende:

”Koordineringen af beredskabet ved omfattende strøm-

nedbrud følger eksisterende procedurer for krisestyring i

Danmark som beskrevet i bl.a. publikationen Retningslin-

jer for Krisestyring samt supplerende delplaner, procedu-

rebeskrivelser mv. fsva. specifikke hændelsestyper.

I tilfælde af ekstraordinære hændelser som eksempelvis

et omfattende strømnedbrud vil der, som supplement til

sektoransvaret, være behov for en samlet, koordineret

indsats på tværs af en række myndigheder. Det nationale

krisestyringssystem udgør rammen for myndighedernes

tværgående koordination og har til formål at sikre en opti-

mal udnyttelse af samfundets samlede ressourcer, så

samfundet hurtigst muligt kan vende tilbage til en normal-

situation.

Afhængig af hændelsens omfang og varighed vil den

tværgående myndighedskoordination kunne foregå på for-

skellige niveauer; det strategiske, operationelle og takti-

ske niveau.

Det strategiske niveau har bl.a. til formål at fastlægge de

overordnede og langsigtede retningslinjer for krisestyrin-

gen samt den strategiske koordinering med andre myn-

digheder. For at sikre tæt koordination mellem det strate-

giske og operationelle niveau sker der samarbejde mellem

ministerier og myndigheder på tværs af sektorerne.

Side 2/3

FOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 292: Spm. om, hvordan ministeren vurderer at sektoransvarsprincippet på samfundssikkerhedsområdet fungerer i praksis, særligt under pres

På det operationelle niveau sker koordineringen af den

samlede, operative indsats, og de strategiske beslutninger

omsættes til operationelle handlinger. Det vil ske i ram-

men af den Nationale Operative Stab (NOST) og de lokale

beredskabsstabe (LBS). Både NOST og LBS kan ud over

de faste medlemmer fastlægge den endelige sammen-

sætning af staben, herunder med repræsentanter fra det

regionale og kommunale beredskab (redningsberedskab

og kommuner). Ad hoc-medlemmer fra andre relevante

myndigheder samt private aktører kan afhængig af den

konkrete situation ligeledes indgå i stabene.

På det taktiske niveau har kommandostadet i indsatsom-

rådet (KST) ansvaret for den konkrete udførelse af de op-

gaver, som er besluttet på operationelt niveau. Det sker i

et samarbejde mellem indsatsledere fra hhv. politiet, red-

ningsberedskabet og sundhedsberedskabet.”

Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab har desuden til brug

for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Klima-,

Energi-, og Forsyningsministeriet, der har oplyst følgende:

”Der har i mange år i energisektoren været arbejdet med

beredskab, og der er et tæt samarbejde mellem Energi-

styrelsen og virksomheder i energisektoren.

Der eksisterer en sektorberedskabsplan og andre nødpla-

ner for el, som skal understøtte koordineret og effektiv

håndtering i tilfælde af hændelser, som kan true eller på-

virke elforsyningssikkerheden. Både ift. leveringsudfor-

dringer og ift. at få strømmen hurtigt tilbage, hvis ulykken

rammer.

I marts i år trådte lov om styrket beredskab i energisekto-

ren i kraft, som dækker i alt ca. 400 små og store virksom-

heder i alle dele af energisektoren, hvilket er en markant

forøgelse ift. tidligere. Ud over virksomheder i elsektoren,

gassektoren og oliesektoren er også virksomhederne i

fjernvarme- og fjernkølingssektoren samt brintsektoren

dækket af krav til beredskab.

Med loven stilles der større krav til virksomheder og ener-

gisektoren som helhed i forhold til modstandsdygtighed

mod fx cyberangreb, sabotage og vejrmæssige hændel-

ser. Regeringen er her gået videre end EU-kravene.”

Side 3/3