Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget 2024-25
FOU Alm.del
Offentligt
3027694_0001.png
Folketinget
Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
22. maj 2025
Straffuldbyrdelseskontoret
Ida Marie Spiegelhauer
2025-05287
3707237
Besvarelse af spørgsmål nr. 280 (Alm. del) fra Folketingets Forsvars-,
Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 280 (Alm. del), som
Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg har
stillet til justitsministeren den 24. april 2025. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Stinus Lindgreen (RV).
Peter Hummelgaard
/
Thomas Jørn Rasmussen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
FOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 280: Spm. om, hvad er forskellen er på direkte og indirekte våbeneksport
Spørgsmål nr. 280 (Alm. del) fra Folketingets
Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg:
Forsvars-,
”Vil ministeren redegøre for, hvad forskellen er på direkte og
indirekte våbeneksport, gerne med angivelse af eksempler på
direkte henholdsvis indirekte våbeneksport?”
Svar
:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan oplyse, at Rigspolitiet ikke anvender
begreberne direkte og indirekte våbeneksport i Rigspolitiets
sagsbehandling.
Rigspolitiet behandler ansøgninger om udførsel af våben og
militært udstyr efter våbenlovens § 6, hvor der efter en konkret
vurdering kan meddeles tilladelse. Omfattet af våbenlovens § 6,
stk. 1, nr. 1-9, er de oplistede produkter på EU’s fælles liste over
militært udstyr og her fremgår bl.a. både dele til og hele
våbensystemer.
Rigspolitiet kan endvidere oplyse, at der i sagsbehandlingen
sondres mellem henholdsvis modtager og slutbruger, herunder
modtager- og slutbrugerland.
Modtager er den fysiske eller juridiske person, der skal modtage
produkterne fra Danmark. I ansøgninger om tilladelse til
udførsel af våben og militært udstyr skal ansøgeren altid angive
modtageren af produkterne.
Slutbruger er den fysiske eller juridiske person, som er
slutbruger af produktet. I ansøgninger om tilladelse til
permanent udførsel af våben og militært udstyr skal ansøgeren
altid angive slutbrugeren, hvis denne er kendt for ansøgeren.
Hvis ansøgeren ikke er bekendt med slutbrugeren, skal det
fremgå tydeligt af ansøgningen, at slutbrugeren er ukendt.”
Side 2/2