Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget 2024-25
FOU Alm.del
Offentligt
3060943_0001.png
Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg
Christiansborg
Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg har
den 2. april 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 261 (Alm. del), som
hermed besvares.
Spørgsmål nr. 261:
Vil ministeren oplyse, om svaret på FOU alm. del
spm. 284 (folke-
tingsåret 2021-22) stadig gælder og om det i bekræftende fald bety-
der, at ingen eksisterende danske værfter kan byde på opgaven med
at bygge krigsskibe i Danmark til det danske søværn?
Svar:
Til brug for besvarelsen er der indhentet bidrag fra Forsvarsministeri-
ets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI), som oplyser:
”Det
er FMI’s vurdering, at ingen danske værfter i dag har den fulde
kapacitet eller det samlede sæt af kompetencer, der kræves, for at
bygge komplekse og store krigsskibe som f.eks. fregatter. Fregatter er
et komplekst våbensystem, der omfatter såvel selve skibet som de til-
hørende våben-, sensor- samt kommando- og kontrolsystemer. Det Ma-
ritime Partnerskabs rapport fra 2024 konkluderer ligeledes,
”at
dansk
skibsbygningskapacitet for nuværende ikke kan understøtte Forsvarets
behov for nye krigsskibe”.
Det er FMI’s vurdering, at der i Danmark findes værfter, der har kapaci-
tet til at producere mindre komplekse skibe til Forsvaret, herunder de
kommende miljø- og minelægningsfartøjer, fartøjer til Marinehjemme-
værnet, samt har kompetencer og kapacitet til vedligeholdelse af søvær-
nets skibe generelt.
FMI vurderer, bl.a. baseret på dialog med industrien og arbejdet i pa-
truljeskibsprojektet med at forberede sig til at opbygge kompetencer og
kapacitet til at bygge større skibe, at der er en interesse i industrien for
at indgå i en opbygning af dette.”
Det kan yderligere oplyses, at der arbejdes videre med etablering af fy-
siske rammer til produktion af større skibe i Frederikshavn jf. indgåelse
af aftale den 4. juli 2025.
Med venlig hilsen
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
1. september 2025
Materiel
2025/006581
1086006
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: [email protected]
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Troels Lund Poulsen
Side 1 af 1