Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget 2024-25
FOU Alm.del
Offentligt
3018063_0001.png
Dato:
9. maj 2025
Sagsnr.: 2025 - 760
Akt-id.: 4429
Besvarelse af spørgsmål nr. 255 (Alm. del) fra Folketingets For-
svars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 255 (Alm. del), som Fol-
ketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg har
stillet til ministeren for samfundssikkerhed og beredskab den 28.
marts 2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sascha Faxe
(ALT).
Torsten Schack Pedersen
Side 1/3
FOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 256: Spm. om det danske olieberedskab, herunder skibe og mandskab, er dimensioneret til at håndtere en stor miljøkatastrofe til søs
Spørgsmål nr. 255 (Alm. del) fra Folketingets Forsvars-, Samfunds-
sikkerheds- og Beredskabsudvalg:
”Hvilke beredskabsplaner er der for håndtering af en po-
tentiel olieforurening eller ulykke med et skib fra den rus-
siske skyggeflåde i dansk farvand?”
Svar:
Den danske beredskabsplan består af en Hovedplan (Del I) og af en
Beredskabsmanual (Del II). Hovedplanen er en beredskabsplan for
det statslige danske beredskab til bekæmpelse af forurening af havet
med olie og andre skadelige kemikalier. Hovedplanen findes på
www.forsvaret.dk, mens beredskabsmanualen er en intern manual
for beredskabets aktører.
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab har i forbindelse
med ministeriets etablering overtaget ansvaret for det statslige hav-
miljøberedskab fra Forsvarsministeriet. I dette beredskab indgår bl.a.
de fire skibe dedikeret til forureningsbekæmpelse fra Søværnet.
De fire miljøskibe (Gunnar Thorson, Gunnar Seidenfaden, Mette
Miljø og Marie Miljø), der i dag udgør kernen af havmiljøberedskabet,
er teknisk udfordrede grundet alder og deraf følgende nedslidning
samt har operative begrænsninger. Det medfører, at skibene ofte
rammes af fejl og nedbrud med tilhørende behov for reparationer, der
udfordrer skibenes bidrag til havmiljøberedskabet.
Ved forurening på lave vanddybder, hvor havmiljøskibene og Søvær-
nets skibe ikke kan sejle, råder Beredskabsstyrelsen over lægt-
vandsfartøjer, hvoraf 12 kontinuerligt er både indsatsduelige og fuldt
bemandede.
Ydermere bidrager Marinehjemmeværnet til havmiljøberedskabet.
Marinehjemmeværnets enheder er alle på en times varsel i relation
til søredning og større miljøkatastrofer. De er strategisk placeret
rundt om i de danske farvande. Uanset hvor forurening bliver konsta-
teret, vil et marinehjemmeværnsfartøj ofte være et af de første i ind-
Side 2/3
FOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 256: Spm. om det danske olieberedskab, herunder skibe og mandskab, er dimensioneret til at håndtere en stor miljøkatastrofe til søs
satsområdet. 13 af Marinehjemmeværnets skibe medbringer flyde-
spærringer, så inddæmning i tilfælde af miljøforurening hurtigt kan
påbegyndes.
Endvidere kan Søværnets enheder assistere i havmiljøberedskabet i
varierende grad. Tre af fem af Søværnets skibe af DIANA-klassen er
indsat året rundt og kan medbringe flydespærringer. Ved olieudslip
mv. vil man fra Søværnskommandoen også vurdere, hvorvidt andre
af Søværnets enheder i nærheden vil kunne assistere opgaveløsnin-
gen.
De forskellige dele af det danske havmiljøberedskab indsættes på
baggrund af Søværnets farvandsovervågning og indrapporteringer
om eventuelle olie- eller kemikalieudslip i havet.
Det er en prioritet for regeringen, at vi kan passe på vores kyster og
havmiljø, og som en del af ”Delaftale om en flådeplan under forsvars-
forliget 2024-2033” indgår det, at der skal anskaffes fire nye havmiljø-
og minelægningsfartøjer, som skal erstatte de fire nuværende hav-
miljøskibe. Herved opnås et mere robust havmiljøberedskab til at
håndtere olie- eller kemikalieudslip i havet.
Det danske beredskab til forureningsbekæmpelse til søs skal kunne
håndtere udslip på op til 5.000 tons i overensstemmelse med The
Baltic Marine Environment Protection Commission’s (HELCOM) an-
befalinger.
Større udslip håndteres med assistance fra regionale partnere (Sve-
rige, Tyskland, Norge m.fl.).
Såfremt en forurening rammer danske kyster, findes der kommunale
planer for håndteringen af en mulig olieforurening.
Side 3/3