Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget 2024-25
FOU Alm.del
Offentligt
3007558_0001.png
Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget
Dato
22. april 2025
Bilag
Sag
25/14949
Enhed
INTJUR
FOU alm. del – endeligt svar på spørgsmål 251 fra Trine Pertou Mach
stillet den 28. marts 2025 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Det fremgår af forsvarsaftalen af 1951 mellem Danmark og USA, som giver USA base-
rettigheder i Grønland, at ”Nærværende overenskomst, som tjener til
gennemførelse af Den nordatlantiske Traktat, skal forblive i kraft i samme tidsrum
som Den nordatlantiske Traktat”. Vil ministeren redegøre for, om dette indebærer,
at en opsigelse af aftalen fra grønlandsk eller dansk side forudsætter en ophævelse
eller ændring af NATO-traktaten eller en grønlandsk-dansk eller amerikansk
udtræden af NATO, samt i øvrigt redegøre for Grønlands og Danmarks muligheder
for at opsige eller ændre det gældende aftalesæt om USA’s adgang til baser i
Grønland?
Svar
Den amerikanske militære tilstedeværelse i Grønland er reguleret af Overenskomst
af 27. april 1951 i henhold til Den Nordatlantiske Traktat mellem Regeringerne i
Kongeriget Danmark og Amerikas Forenede Stater om forsvaret af Grønland
(herefter ”Forsvarsaftalen”) samt en række tillægsaftaler. Grønland har siden 1991
været medunderskriver af tillægsaftaler til Forsvarsaftalen.
Det følger af Forsvarsaftalens artikel XIII (3), at parterne kan fremsætte ændringer til
aftalen, og at parterne velvilligt skal overveje, hvorvidt ændringerne måtte være
nødvendige eller ønskelige under hensyn til erfaringer eller ændrede NATO-planer.
Enhver sådan ændring kræver fælles samtykke. Det bemærkes i den sammenhæng,
at udvidelse eller etablering af nye forsvarsområder forudsætter enighed mellem
USA, Danmark og Grønland, jf. Forsvarsaftalens artikel II og artikel 1 i aftale af 6.
august 2004 mellem Amerikas Forenede Staters regering og Kongeriget Danmarks
regering inklusiv Grønlands Landsstyre om ændring og supplering af Overenskomst
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33
E-mail:
[email protected]
Web: UM.dk
1/3
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 251: Spm. om forsvarsaftalen af 1951 mellem Danmark og USA
af 27. april 1951 i henhold til Den nordatlantiske Traktat mellem Regeringerne i
Kongeriget Danmark og Amerikas Forenede Stater om forsvaret af Grønland
(Forsvarsaftalen) med senere relevante tillægsaftaler relateret hertil (herefter
”Igaliku-aftalen”). Derudover har USA med Igaliku-aftalen bekræftet at ville
konsultere og informere Kongeriget Danmarks regering og Naalakkersuisut forud for
en gennemførelse af enhver væsentlig ændring af amerikanske operationer eller
faciliteter i Grønland, jf. aftalens artikel 3(1)(c).
Det følger af Forsvarsaftalens artikel XIV (2), at overenskomsten, som tjener til
gennemførelsen af Den Nordatlantiske Traktat, skal forblive i kraft i samme tidsrum
som Den Nordatlantiske Traktat.
Forsvarsaftalen indeholder ikke bestemmelser om opsigelse. En traktat uden
sådanne bestemmelser kan som udgangspunkt ikke bringes til ophør ensidigt, men
alene ved partnernes indbyrdes aftale, medmindre det – undtagelsesvis – kan
godtgøres, at deltagerne havde til hensigt at indrømme en mulighed for opsigelse,
eller retten til opsigelse følger af traktatens natur. I sådanne tilfælde skal en deltager
give mindst 12 måneders varsel om, at den har til hensigt at opsige traktaten, jf.
artikel 56 i Wienerkonvention af 23. maj 1969 om traktatretten (herefter
”traktatretskonventionen”).
En opsigelse af Forsvarsaftalen forudsætter således som udgangspunkt enighed
mellem USA, Kongeriget Danmark og Grønland. Dog følger det af Forsvarsaftalens
artikel X, at ved ikrafttrædelse af en NATO-overenskomst, hvori både Kongeriget
Danmark og USA er deltagere, og som vedrører emner omfattet af Forsvarsaftalens
artikler VII, VIII og IX, afløses disse bestemmelser af den pågældende NATO-
overenskomst i det omfang, at bestemmelserne er uforenelige. Skulle
bestemmelserne i en NATO-overenskomst dog vise sig uegnet til anvendelse af
grønlandske forhold, vil parterne rådføre sig med hinanden med henblik på at
tilvejebringe gensidigt tilfredsstillende særregler. Tilsvarende følger af
traktatretskonventionens artikel 59, hvorved en traktat skal betragtes som ophørt,
hvis parterne indgår en senere traktat om samme emne, og hensigten hertil
godtgøres eller bestemmelserne i den senere traktat er uforenelige med den
tidligere traktat i en sådan grad, at det ikke er muligt at anvende de to traktater
samtidig.
Det bemærkes, at det er kun under ganske særlige omstændigheder, at en traktat
kan bringes til ophør på anden måde end ved opsigelse eller enighed. De folkeretlige
rammer for traktaters ophør og suspension som følge af ugyldighed, misligholdelse,
umulighed eller fundamentalt ændrede forhold følger af traktatretskonventionens
kapitel 5. Mulighederne for at bringe en traktat til ophør beror generelt på en
nærmere analyse af traktaten, traktatretskonventionens bestemmelser og
omstændighederne i øvrigt.
En opsigelse af Forsvarsaftalen forudsætter således ikke en ophævelse eller ændring
af Den Nordatlantiske Traktat af 4. april 1949 eller udtræden af NATO, idet
Forsvarsaftalen som udgangspunkt ikke kan bringes til ophør ensidigt. Dog har
parterne til Forsvarsaftalen mulighed for at foreslå ændringer til aftalen og opnå
2/3
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 251: Spm. om forsvarsaftalen af 1951 mellem Danmark og USA
enighed herom. Derudover kan en nyere NATO-overenskomst eller anden traktat,
som regulerer emnerne omfattet af Forsvarsaftalen, erstatte og hermed bringe
Forsvarsaftalen til ophør. Det bemærkes, at begge parters NATO-medlemskab er en
afgørende forudsætning for Forsvarsaftalen. Det er derfor vurderingen, at aftalen vil
kunne bringes til ophør af en af parterne, hvis den anden part skulle udtræde af
NATO.
Med venlig hilsen
Lars Løkke Rasmussen
3/3