Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg
Christiansborg
Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg har
den 27. marts 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 248 (Alm. del), som
hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lise Bech (DD).
Spørgsmål nr. 248:
Vil ministeren bekræfte det, Karsten Marrup fra FAK siger den 25. marts
2025 i JyllandsPosten-artiklen,
”Danmark
står over for stort dilemma:
»Hvis de sender en masse missiler mod Danmark, vil vi have svært ved
at stå imod«” m.h.t., at det ikke er realistisk at dække
hele Danmark med det kommende luftforsvar?
Svar:
Et integreret luftforsvar består af flere aktive elementer, herunder et
mobilt jordbaseret luftforsvar, luft-til-luft missiler fra kampfly og jord-til-
luft missiler fra skibe. Derudover kan der indgå passive elementer som
fysisk beskyttelse og spredning af kapaciteter.
Den sikkerhedspolitiske situation medfører et behov for at accelerere op-
bygningen af Forsvarets kampkraft, og etablering af et jordbaseret luft-
forsvar i Danmark er i den forbindelse et højt prioriteret operativt behov.
Her arbejdes aktuelt i to spor. For det første arbejdes på - i rammen af
Accelerationsfonden - at hasteanskaffe jordbaserede luftforsvarssyste-
mer, der kan leveres allerede i år eller næste år. For det andet anskaffes
permanente jordbaserede luftforsvarssystemer, hvor det med 2. delaf-
tale under forsvarsforliget 2024-2033 af 30. april 2024 er besluttet at
anskaffe et langtrækkende og to kortrækkende jordbaserede luftfor-
svarssystemer.
Givet den aktuelle forsvars- og sikkerhedspolitiske situation kan der ikke
oplyses om robustheden i det danske luftforsvar. Eventuelle yderligere
anskaffelser af jordbaserede luftforsvarssystemer vil blive drøftet med
forligskredsen.
Dato:
30. april 2025
Enhed:
Forligsstyring og
Implementering
Sagsnr.:
2025/003688
Dok.nr.:
1037579
Bilag:
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
Side 1 af 1