Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg
Christiansborg
Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg har
den 21. marts 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 225 (Alm. del), som
hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sascha Faxe
(ALT).
Spørgsmål nr. 225:
Kan ministeren oplyse, om der i dag findes adgang til medicinsk og
sundhedsfaglig støtte, der er tilpasset kvinders behov, herunder ift.
kønsspecifikke helbredsforhold under værnepligten?
Svar:
Til besvarelse af spørgsmålet er der indhentet bidrag fra Forsvarskom-
mandoen, der oplyser:
”Forsvarets
infirmerier, som er Forsvarets sundhedsklinikker, tilbyder i
dag sundhedsfaglig støtte til kvinder på værnepligtslignende vilkår. I dag
beholder kvinderne fortsat det gule sundhedskort og har dermed mulig-
hed for at konsultere deres egen praktiserende læge. Fremover vil der
ved behov for, at specialiseret behandling henvises til det civile sund-
hedsvæsen på lige fod med henvisning fra egen praktiserende læge.
Forsvarets Sanitetskommando undersøger for tiden, om der er yderli-
gere tiltag, der kan imødekomme det øgede behov for sundhedsfaglig
støtte til kvindelige værnepligtige i fremtiden. I arbejdet inddrages både
forhold vedr. materiel, medicin og supplerende efteruddannelse af det
sundhedsfaglige personel på infirmerierne og eventuel ansættelse af
yderligere personel
til imødekommelse af behovet.”
Med venlig hilsen
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
30. april 2025
Forsvar og Hjemmeværn
2025/003269
1025322
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Troels Lund Poulsen
Side 1 af 1