Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget 2024-25
FOU Alm.del
Offentligt
3021151_0001.png
Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg
Christiansborg
Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg har
den 13. marts 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 188 (Alm. del), som
hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mike Villa Fon-
seca (UFG).
Spørgsmål nr. 188:
Hvordan vurderer forsvarsministeren og ministeren for samfundssik-
kerhed og beredskab Hjemmeværnets nuværende rolle i det danske
forsvar og beredskab, og hvilke planer har ministeriet/ministerierne for
dets fremtidige udvikling?
Svar:
Hjemmeværnet er en del af det danske forsvar og bidrager aktivt til Dan-
marks sikkerhed. Hjemmeværnets frivillige udfører ved siden af opga-
verne med det militære forsvar også en række samfundsvigtige opgaver
til støtte for Politiet og det civile beredskab.
Hjemmeværnets beredskab bidrager til at løse et bredt spektrum af op-
gaver. Blandt andet støtter Hjemmeværnet Forsvarets internationale
operationer og stabiliseringsindsatser, herunder opstiller Hjemmeværnet
i perioden medio 2023 til medio 2025 bevogtningsdelingen i Kosovo, li-
gesom Hjemmeværnets tidligere har bidraget med bevogtningsdelinger
i Afghanistan, samt rådgiver- og instruktørbidrag i bl.a. Irak, Kenya og
Georgien.
Hjemmeværnets kapaciteter indsættes ligeledes i national opgaveløs-
ning, fx til farvandsovervågning, bevogtning og i forbindelse med værts-
nationsstøtte. Hjemmeværnets frivillige skal også løse opgaver i forbin-
delse med Danmarks EU-formandskab i 2. halvår 2025. Derudover udgør
Hjemmeværnets flykapacitet fortsat en væsentlig del af Danmarks bi-
drag til EU’s grænsemission FRONTEX.
Hjemmeværnet har desuden et formaliseret samarbejde med blandt an-
det Sverige, Norge, Finland, Estland, Letland og Litauen, hvor landene
deltager i hinandens uddannelses- og øvelsesaktiviteter samt videndeler
bredt inden for både militære (uddannelse og operationer) og forudsæt-
ningsskabende aktiviteter (fx rekruttering).
Med forsvarsforliget 2024-2033 er det besluttet, at Hjemmeværnet skal
styrkes med henblik på at sikre et mere robust bidrag til det nationale
forsvar og civile beredskab i Danmark. Medio marts blev det besluttet,
at der i 2025 prioriteres yderligere 400 mio. kr. til soldaternært materiel
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
14. maj 2025
Forsvar og Hjemmeværn
2025/004797
1053901
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: [email protected]
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Side 1 af 2
FOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 191: Spm. om, hvordan forsvarsministeren og ministeren for samfundssikkerhed og beredskab vurderer Hjemmeværnets samarbejde med andre dele af forsvaret og civile myndigheder
og udrustning til Hjemmeværnets frivillige. Endvidere har forligsparti-
erne med delaftalen om en flådeplan den 22. april 2025 besluttet at in-
vestere i 21 nye fartøjer til Marinehjemmeværnet. Dertil kommer, at
Forsvaret inddrager Hjemmeværnet i den opbygning af Forsvaret, der er
i gang.
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
Sagsnr.: 2025/004797
Dok.nr.: 1053901
Side 2 af 2