Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg
Christiansborg
Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg har
den 27. januar 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 116 (Alm. del), som
hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mike Villa Fon-
seca (UFG).
Spørgsmål nr. 116:
Regeringen har afsat betydelige midler til Forsvaret, men cybersikker-
hed i kritiske sektorer er fortsat et svagt led. Vil ministrene sikre, at en
fast procentdel af forsvarsbudgettet øremærkes til at modernisere digi-
tale forsvarssystemer og oprette et dedikeret "cybersikkerhedsbered-
skab", hvor eksperter kan rykke ud og bistå kritiske sektorer ved an-
greb, ligesom Beredskabsstyrelsen og de kommunale beredskaber
håndterer fysiske katastrofer? Ministrene er velkomne til at koordinere
besvarelsen, således den ene minister besvarer på vegne af begge.
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
11. marts 2025
Efterretninger og Cyber
2025/002031
1003746
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Svar:
Med
Aftale om dansk forsvar og sikkerhed 2024-2033
fra juni 2023 blev
de overordnede pejlemærker for styrkelsen af dansk forsvar og sikker-
hed for perioden 2024-2033 fastlagt. Det fremgår af aftalen, at cyber-
space bliver en vigtigere del af den moderne kampplads og udgør en høj
trussel mod det danske samfund. Det fremgår ligeledes af aftalen, at
partierne i forligskredsen bl.a. vil prioritere en styrkelse af Danmarks
cyberforsvar og cybersikkerhed i relevante myndigheder på tværs af sta-
ten samt gennem øget rådgivning. En nærmere drøftelse af cyberfor-
svarsområdet vil finde sted i forsvarsforligskredsen senere på året.
Det fremgår også af aftalen,
at ”der
skal indgås en aftale i 2024, der
styrker det danske beredskab.”
Ministeriet for Samfundssikkerhed og
Beredskab blev oprettet i august 2024, og har blandt andet ansvar for,
at forebygge, modstå og håndtere hændelser, som udfordrer samfundets
grundlæggende funktioner.
Forsvarsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet
bidrag fra Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab, som oplyser
følgende:
”Som en del af udmøntningen af forsvarsforliget 2024-2033
blev der den
15. januar 2025 indgået Aftale om beredskabsområdet 2025-2026. Med
aftalen blev der taget hånd om en række akutte behov i Beredskabssty-
relsen og på cybersikkerhedsområdet. Dette indebar blandt andet, at der
Side 1 af 2