FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om provenuet eftertilbageløb og adfærd af en ordning, hvor dagpengeperioden sænkes til et år mv.

Finansudvalget 2024-25
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

19. maj 2025

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 79 (Alm. del) af 12.

december 2024 stillet efter ønske fra Simon Kollerup (S)

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse provenuet eftertilbageløb og adfærd af en ordning, hvor

dagpengeperioden sænkes til et år, men hvor ledige med opbrugt dagpengeret får

forlænget deres dagpengeperiode i indtil et år, hvis bruttoledigheden er over hen-

holdsvis 5 pct. og 6 pct.?

Svar

Der spørges til en ordning, hvor dagpengesystemet gøres konjunkturafhængigt.

Den konkrete ordning, som der spørges til, medfører en reduktion af dagpengepe-

rioden i nogle konjunktursituationer, da den maksimale dagpengeperiode i dag ud-

gør to år med mulighed for forlængelse i op til ét år. Ordningen medfører over-

ordnet set, at dagpengeperioden reduceres. Ordningen vurderes derfor at medføre

en positiv virkning på den strukturelle beskæftigelse og BNP. Dertil vil en sådan

model forventes at medføre et strukturelt offentligt provenu. Det bemærkes dog,

at en grænse på 5 pct. eller 6 pct. potentielt vil have et niveau, der gør, at tiltaget

kun vil have virkning i større økonomiske tilbageslag. Fx har bruttoledigheden si-

den 2007 kun oversteget 6 pct. i sammenlagt 15 måneder (under finanskrisen).

Det bemærkes, at Arbejdsmarkedskommissionens anbefalinger fra 2009 indebar et

forslag om et konjunkturafhængigt dagpengesystem. Arbejdsmarkedskommissio-

nens forslag minder om det, som der spørges til i indeværende spørgsmål. Kon-

kret indebar forslaget fra Arbejdsmarkedskommissionen, at dagpengeperioden

forkortes, men forlænges i perioder med høj ledighed. I Arbejdsmarkedskommis-

sionens forslag blev der lagt op til at anvende bruttoledigheden som mål for ledig-

heden. Brugen af bruttoledigheden, såvel som andre indikatorer, har den uhen-

sigtsmæssighed, at der er indbygget en forsinkelse i forhold til konjunkturudviklin-

gen. Det kan potentielt udhule hensigten med et konjunkturafhængigt dagpenge-

system som en automatisk stabilisator.

Arbejdsmarkedskommissionens anbefaling til udmøntning af et konjunkturaf-

hængigt dagpengesystem består i, at forlængelserne igangsættes ved kvartalets start

og gælder kun for ledige, som inden for 3 måneder opbruger deres dagpengeret.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om provenuet eftertilbageløb og adfærd af en ordning, hvor dagpengeperioden sænkes til et år mv.

Side 2 af 2

Forslaget medfører, at ledige, der for eksempel har mere end 3 måneders dagpen-

geret tilbage, vil have et incitament til at afholde sig fra at tage et midlertidigt ar-

bejde, hvis de har en forventning om, at dagpengeperioden forlænges i en efterføl-

gende periode.

I forbindelse med Dagpengekommissionen (2015) blev der udarbejdet et arbejds-

papir, som beskriver fordele og ulemper ved et konjunkturafhængigt dagpengesy-

stem,

jf. bilag 1. Arbejdspapir: Konjunkturafhængighed i dagpengesystemet.

Sammenfat-

tende peger kommissionens analyse på, at den teoretiske litteratur generelt under-

støtter, at der kan være en række samfundsmæssige fordele ved et konjunkturregu-

leret dagpengesystem, men at empiriske studier kun svagt understøtter dette resul-

tat.

En teoretisk fordel ved et konjunkturafhængigt dagpengesystem er, at det kan

medvirke til at forstærke de automatiske stabilisatorer, idet udgifterne til dagpenge

vil øges i lavkonjunkturer og reduceres i højkonjunkturer. En forøgelse af de auto-

matiske stabilisatorer kan bidrage til at reducere udsvingene i økonomien, og kan

dermed være velfærdsforbedrende

–

ud fra et stabiliseringshensyn. Dagpengesy-

stemet udgør dog allerede i dag en automatisk stabilisator. Det skyldes, at de ledi-

ges indkomst og forbrug bliver understøttet af dagpengesystemet, hvormed flere

ledige i en lavkonjunktur øger de offentlige udgifter til dagpenge.

En ulempe ved et konjunkturafhængigt dagpengesystem kan dertil være, at ledige

som påbegynder et dagpengeforløb i næsten samme konjunktursituation kan få

forskellige dagpengevilkår. Fx vil ledige, der er ledige akkurat før en skæringsdato,

hvor ledighedsprocenten falder under en grænseværdi, få en længere dagpengepe-

riode end ledige, der er ledige i perioden umiddelbart efter.

Det bemærkes afslutningsvis, at der aktuelt arbejdes på en opdatering af den dag-

pengemodel, som Finansministeriet og Beskæftigelsesministeriet anvender til øko-

nomiske konsekvensberegninger på dagpengeområdet. Det blev oplyst i en skri-

velse til Beskæftigelsesudvalget af 16. december 2024, at det er forventningen, at

den opdaterede dagpengemodel vil kunne anvendes til konsekvensberegninger fra

2. kvartal 2025,

jf. BEU Alm. del bilag 77.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister