FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 385: Spm. om at Danmark fra 2019 til 2024 er det land i EU27, der ifølge OECD’s database har haft det højeste prisniveau på household final consumption expenditure mv., til økonomiministeren, kopi til finansministeren

Finansudvalget 2024-25
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Lovsekretariat

Christiansborg

20. oktober 2025

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 385 (alm. del) af

24. september 2025 stillet efter ønske fra Trine Pertou

Mach (EL)

Spørgsmål

Finder ministeren det problematisk, at Danmark fra 2019 til 2024 er det land i

EU27, der ifølge OECD’s database har haft det højeste prisniveau på

”household final consumption expenditure”? Dvs. 1) når der foretages en

beregning af prisniveauet for ”household final consumption expenditure”, som

den der er foretaget for BNP i tabel 1.2, side 26, i Eurostat-OECD

Methodological Manual on Purchasing Power Parities, OECD 2024, og 2) når

serien ”Purchasing Power Parities for household final consumption

expenditure” sættes i forhold til ”Exchange rates, end of period” fra

Databanken OECD Data Explorer og værdien sammenlignes med

gennemsnitsværdi i EU27 samt værdierne for resten af landene i EU27. Med

udgangspunkt i ovenstående bedes i sin besvarelse kommentere på, hvordan

prisniveauet på fødevarer i Danmark har udviklet sig relativt til øvrige EU-lan

de.

Svar

Sammenligning af prisniveauer på tværs af lande er forbundet med usikker-

hed, da husholdningerne i forskellige lande typisk vil have en forskellig for-

brugssammensætning, hvori der kan indgå varer, der kan være svære at pris-

fastsætte ensartet på tværs af lande. Datakvaliteten kan også variere på tværs

af lande, og der kan være forskelle i, hvordan og hvornår priser indsamles.

Prisniveauer på tværs af lande kan

–

som spørgsmålet henviser til

–

sammen-

lignes med udgangspunkt i købekraftspariteter. Købekraftspariteter udtrykker

prisniveauet i et givet land på et givet tidspunkt, relativt til prisniveauet i ét el-

ler flere lande. Det betyder, at købekraftpariteter for et bestemt land angiver,

hvor mange enheder af national valuta der er brug for i dette land for at have

samme købekraft som af en valuta i et andet land. Købekraftpariteter opgøres

Økonomiministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

Telefon 40 20 86 87

Mail [email protected]

FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 385: Spm. om at Danmark fra 2019 til 2024 er det land i EU27, der ifølge OECD’s database har haft det højeste prisniveau på household final consumption expenditure mv., til økonomiministeren, kopi til finansministeren

på grundlag af de gennemsnitlige markedspriser, som forbrugerne betaler, in-

klusive moms og afgifter.

Ved at dividere købekraftpariteten med valutakursen fås et udtryk for den re-

elle forskel i prisniveauet imellem landene. Købekraftspariteten kan beregnes

for enkeltprodukter eller aggregater. Det sidste kan fx være BNP eller hushold-

ningernes forbrug, herunder fx også af fødevarer.

Opgjort på denne måde er prisniveauet på husholdningernes udgifter til for-

brug 43 pct. højere i Danmark end i EU ifølge Eurostats købekraftsundersø-

gelse. Når der alene ses på fødevarer, er prisniveauet omkring 20 pct. højere i

Danmark end gennemsnittet i EU,

jf. figur 1.

I EU har kun Luxembourg et hø-

jere prisniveau på fødevarer end Danmark, mens de laveste niveauer er at

finde i en række østeuropæiske lande. Uden for EU har blandt andet Schweiz,

Island og Norge et højere prisniveau.

Figur 1

Prisniveau for fødevarer, 2024

Anm.: Prisniveauindekset angiver prisniveauet i det enkelte land i forhold til gennemsnittet i EU-27. Indekset måler forskelle i prisni-

veauer ved at angive antallet af enheder af en fælles valuta, der er nødvendig for at kunne købe samme mængde af en be-

stemt vare eller varegruppe landene imellem. Prisniveauindeks har til formål at give en indikation af størrelsesordenen af pris-

niveauet i et land i forhold til de andre.

Kilde: Eurostat og egne beregninger.

Det høje prisniveau i Danmark skal ses i sammenhæng med, at velstående

lande typisk vil have et højt prisniveau. Det afspejler blandt andet, at lønni-

veauet typisk er højere, hvilket blandt andet følger af et højere uddannelsesni-

veau og et større produktivitetsniveau, der fører til højere værditilvækst. Løn-

niveauet i et land bestemmes i de sektorer, som er udsat for international kon-

kurrence. Lønniveauet i disse sektorer vil smitte af på lønningerne i øvrige sek-

torer, da der vil være en vis lønudjævning på tværs af sektorer. Et højt produk-

tivitetsniveau i de konkurrenceudsatte sektorer vil derfor give mulighed for et

PPP opgøres på årsbasis af blandt andet OECD og Eurostat. Forskellige institutioner bruger

forskellige metoder og vægte, men opgørelserne viser grundlæggende de samme forskelle i pris-

niveauer. I indeværende svar er det valgt at bringe tal fra Eurostat af hensyn til datatilgængelig-

hed.

Side 2 af 4

højere lønniveau generelt i økonomien, fx tjenesteerhverv. Herudover kommer

andre forhold, som påvirker prisniveauet, fx forskelle i kvalitet, regulering

(skatter, afgifter mv.).

Over tid er der sket en væsentlig indsnævring af forskellen mellem priserne på

fødevarer i Danmark og i EU som helhed,

jf. figur 2.

Således lå det danske

prisniveau på fødevarer over 40 pct. højere end prisniveauet i EU i 2005. Ind-

snævringen skal blandt andet ses i sammenhæng med mindre velstående lan-

des indhentning af en del af indkomstforskellene til mere velstående lande.

Figur 2

Prisniveauet på fødevarer i Danmark er kommet tættere på niveauet i EU

Anm.: Se anm. til figur 1.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i en analyse fra 2024 vist, at prisen på

fødevarer i Danmark ikke er særskilt høj, når der korrigeres for forskelle i

moms, afgifter og velstand.

Analysen finder tilmed, at fødevarepriserne i Dan-

mark er en del lavere end i en række eurolande som Finland, Frankrig, Italien,

Belgien, Tyskland og Nederlandene, der indgår i analysen. Ved at sammen-

ligne med eurolande fjernes effekten af valutaudsving. I analysen tages det for-

behold for konklusionen, at Danmarks Statistik i 2018 indførte en forbedret

opgørelsesmetode, som blandt andet i højere grad tager hensyn til rabatter og

tilbud, hvilket isoleret set har trukket i retning af et lavere prisniveau.

Se Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (2024): Velfungerende markeder

–

prisniveauet i Dan-

mark, november 2024.

Side 3 af 4

Samlet set er indtrykket, at det højere prisniveau i Danmark blandt andet skyl-

des et højere velstandsniveau, men også at forskellen er blevet mindre over tid.

Samtidig er moms og afgifter også med til at forklare et højere prisniveau i

Danmark.

Det ændrer dog ikke ved det faktum, at priserne på nogle fødevarer både her-

hjemme og i andre lande er steget forholdsvis meget det seneste år, og

at det kan mærkes af husholdningerne. Det er også derfor regeringen er opta-

get af at gøre det billigere at være dansker. Med finanslovsforslaget for 2026

har vi fx foreslået den største sanering af punktafgifter på dagligvarer i 10 år,

ligesom vi vil sænke elafgiften til EU’s minimum de kommende to år og gøre

det billigere for børnefamilier at have børnene i daginstitution. Effekten af re-

geringens finanslovsforslag for en funktionærfamilie i ejerbolig er omkring

9.000 kr. i 2026.

Med venlig hilsen

Stephanie Lose

Økonomiminister

Side 4 af 4