Finansudvalget 2024-25
FIU Alm.del
Offentligt
3070457_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 4708
Doknr.
40295198
Dato
22-09-2025
Folketingets Finansudvalg har d. 25. september 2025 stillet følgende
spørgsmål nr. 340 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU)
Pelle Dragsted (EL).
Spørgsmål nr. 340:
”Vil ministeren redegøre for udgifterne til det specialiserede socialområde fra
2010 til og med budget 2025? Der bedes redegjort for udgifterne i alt og dertil
bedes redegjort for udviklingen i udgifterne i kroner og øre og i pct for hvert år.
Opgørelsen bedes opdelt på kommuner, regioner og stat, og opgørelserne
ønskes angivet i tabelform, hvor hvert år i perioden fremgår.”
Svar:
Det lægges til grund for svaret, at der ønskes en oversigt over de direkte
offentlige udgifter til hjælp og støtte på socialområdet.
Social- og Boligministeriet kan oplyse, at kommunerne siden
kommunalreformen i 2007 har haft det fulde finansierings- og forsyningsansvar
på det sociale område. Regionerne er – ligesom private virksomheder og fonde
– leverandører af visse sociale indsatser, men disse finansieres via
takstbetaling fra kommunerne.
Den enkelte kommune bærer imidlertid ikke den fulde økonomiske byrde af
udgifterne til sociale indsatser, idet der på nogle områder ydes hel eller delvis
refusion af kommunens udgifter. Det gælder blandt andet udgifter til borgeres
ophold på krisecentre, hvor der ydes statsrefusion på halvdelen af kommunens
udgifter, samt udgifter til borgeres ophold på herberger og forsorgshjem mv. for
hjemløse, hvor der aktuelt ydes statsrefusion på halvdelen af kommunens
udgifter i de første 120 dage pr. løbende år fra datoen for første indskrivning i
boformen.
Hertil er der de centrale refusionsordninger på socialområdet, som fungerer
som et værn mod meget store udgifter knyttet til den enkelte sag for
enkeltkommuner. Den centrale refusionsordning finansieres likviditetsmæssigt
som en del af det kommunale bloktilskud. Gennem denne refusionsordning
modtager kommunerne refusion for særligt dyre enkeltsager.
Der er i vedlagte
bilag 1
taget udgangspunkt i de kommunale
nettoserviceudgifter til det specialiserede socialområde opgjort eksklusive
kommunernes refusionsindtægter fra de centrale refusionsordninger, idet der
1
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 340: MFU spm. om udgifterne til det specialiserede socialområde fra 2010 til og med budget 2025 mv.
3070457_0002.png
er tale om omfordeling. Tilsvarende indgår udgifter til de centrale
refusionsordninger ikke i opgørelsen af de statslige udgifter.
Udgifter til det specialiserede socialområde fordelt mellem kommuner og stat
fremgår af vedlagte
bilag 1.
Da udgifter vedrørende henholdsvis personer med
handicap og ældre ikke entydigt kan adskilles i de kommunale regnskaber før
2018, indgår udelukkende regnskabstal for perioden 2018-2024 i opgørelsen.
For så vidt angår de opgjorte udgifter for budget 2025 bemærkes det, at de
budgetterede udgifter ofte afviger markant fra de realiserede udgifter, og at det
på den baggrund ikke vurderes meningsfuldt at sammenholde de budgetterede
udgifter for 2025 med de realiserede udgifter i 2024.
Udgifter efter serviceloven og barnets lov til det specialiserede socialområde,
der afholdes uden for den kommunale serviceramme, er opgjort særskilt i
bilagets tabel 3 og 4.
Det bemærkes, at staten udover de opgjorte udgifter til refusion afholder
udgifter til en lang række civilsamfundsorganisationer, der har til formål at
hjælpe borgere på det specialiserede socialområde.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
Bilag:
Bilag 1: Udgiftsudvikling på det specialiserede socialområde
2