Finansudvalget
Christiansborg
15. september 2025
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 333 (Alm. del) af 18.
august 2025 stillet efter ønske fra Trine Pertou Mach (EL) og
ikkemedlem af udvalget (MFU) Leila Stockmarr (EL)
Spørgsmål 333
Vil ministeren redegøre for statens økonomiske engagement med Boston Consul-
ting Group, herunder aktuelle kontrakter og aftaler? Der henvises til artiklerne
“BCG modelled plan to ‘relocate’ Palestinians from Gaza” bragt på Financial Ti-
mes’ hjemmeside den 4. juli 2025 (https://www.ft.com/content/c0e661cc-55db-
4e2a-b17b-a656e0cf6c14)
og “BCG consultants modelled relocating Gazans to So-
malia” bragt på
Financial Times hjemmeside den 7. august 2025
(https://www.ft.com/content/2206da63-4f50-4b74-9f1d-3cbf6b43e0e4).
Svar
Staten har en række fællesstatslige indkøbsaftaler for at sikre kvalitet og effektivitet
til den bedste pris samt for at fremme gennemsigtighed og konkurrence blandt le-
verandører af forskellige ydelser og varer. Boston Consulting Group (BCG) er le-
verandør på tre af disse aftaler, som er indgået af Staten og Kommunernes Ind-
købsservice (SKI). Det gælder aftale 02.14 vedr. it-konsulenter, 17.11 vedr. mana-
gementsupport og 17.13 vedr. managementkonsulentydelser. De statslige instituti-
oner har således mulighed for at benytte BCG gennem disse aftaler. Statslige insti-
tutioner kan hertil indgå egne aftaler med leverandører, herunder BCG, såfremt
deres behov ikke kan opfyldes gennem de fællesstatslige indkøbsaftaler. Det vil være
den enkelte statslige institutions eget ansvar at følge op på egne aftaler, og Finans-
ministeriet har ikke et centralt overblik over statslige institutioners eventuelle egne
aftaler med konsulenthuset.
Fællesstatslige indkøbsaftaler udbydes og indgås på baggrund af udbudsloven, som
regulerer de overordnede rammer for statens indgåelse af aftaler med private aktø-
rer. Udbudsloven indeholder bl.a. krav om anvendelse af udelukkelsesgrunde, som
har til formål at udelukke upålidelige private aktører fra at indgå kontrakter med det
offentlige. Udbudsloven giver således ikke mulighed for et ubetinget frit til- eller
fravalg af private aktører.
For så vidt angår de tre indkøbsaftaler, hvor BCG er leverandør, bemærkes det, at
SKI er et selvstændigt aktieselskab med egen ledelse og eget ansvar for
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K