FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om udviklingen i antallet af årsværk til administration og ledelse i henholdsvis den offentlige og private sektor i perioden 2017-2024 mv.

Finansudvalget 2024-25
FIU Alm.del
Offentligt

Appendiks

Udviklingen i statsligt

ansatte

Juni 2025

#Decorative

Appendiks. Udviklingen i statsligt ansatte

Juni 2025

I tabeller kan afrunding medføre,

at tallene ikke summer til totalen.

Denne publikation er udarbejdet af

Finansministeriet

Udgiftspolitisk Center

Christiansborg Slotsplads 1

1218 København K

Telefon 33 92 33 33

[email protected]

Elektronisk publikation:

Produktion: Aliro Docs

ISBN: 978-87-94088-94-7

Publikationen kan hentes på

Finansministeriets hjemmeside

fm.dk

Side 3 af 22

Indhold

Appendiks. Udviklingen i statsligt ansatte

1. Beskæftigelsen i offentlig forvaltning og service

2. Statens beskæftigelse efter områder og arbejdsfunktion

2.1 Statens beskæftigelse efter områder

2.2 Administrativt personale i staten

3. Stigning i statens beskæftigelse siden 2019

Bilag 1. To kilder til opgørelse af statens beskæftigelse

Afgrænsning af beskæftigede i staten

Opgørelse af arbejdstimer

Bilag 2. Metode til opgørelse af administrative medarbejdere og ledere i

staten

Korrektion for ressort- og organisationsomlægninger

Bilag 3. Bilagstabeller

Side 4 af 22

Appendiks. Udviklingen i statsligt ansatte

I løbet af de sidste 15 år er lønmodtagerbeskæftigelsen i Danmark steget

med næsten 215.000 fuldtidsbeskæftigede. Med knap 200.000 årsværk står

staten for ca. 7 pct. af den samlede beskæftigelse i Danmark. I perioden

2011-2019 lå statens beskæftigelse forholdsvist stabilt på mellem 180.000 og

185.000 årsværk, men er steget med 16.100 årsværk i perioden 2019-2023.

1. Beskæftigelsen i offentlig forvaltning og service

Danmark og de øvrige nordiske lande er blandt de lande i verden, der har den stør-

ste offentlige beskæftigelse. Et kendetegn ved de nordiske samfund er netop, at en

stor del af den samlede produktion udføres i offentligt regi. Det gælder især pro-

duktionen af velfærdsservices, herunder børnepasning, undervisning, sundhedsydel-

ser, indsatsen til ledige og socialt udsatte, omsorg for ældre og hjælp til personer

med nedsat funktionsevne mv. Hertil kommer klassiske offentlige opgaver som po-

liti, forsvar, beredskab og retsvæsen samt administration af den offentlige sektor.

Godt og vel hver fjerde arbejdstime i Danmark bliver udført af beskæftigede inden

for offentlig forvaltning og service. Efter udbygningen af velfærdsstaten igennem

60’erne og 70’erne har det nærmest været en fast tommelfingerregel. Beskæftigelses-

andelen for offentlig forvaltning og service har således svinget mellem 26,2 pct. og

29,3 pct. i de seneste godt 40 år,

jf. figur 1.

Udsvingene i beskæftigelsesandelen har i høj grad været et spejlbillede af konjunk-

turudviklingen, herunder det forhold at den private beskæftigelse er væsentlig mere

konjunkturpåvirket end i det offentlige. I perioder med tiltagende pres på arbejds-

markedet (stigende beskæftigelsesgab), er beskæftigelsesandelen derfor typisk afta-

get, og omvendt i perioder med aftagende pres på arbejdsmarkedet (faldende be-

skæftigelsesgab). Udsvingene ændrer dog ikke på det faktum, at beskæftigelsen in-

den for offentlig forvaltning og service som helhed har udgjort en stabil andel af

den samlede beskæftigelse i dansk økonomi igennem flere årtier,

jf. figur 2.

Side 5 af 22

Figur 1

Beskæftigelsen i offentlig forvaltning og

service ift. den samlede beskæftigelse

Pct. af samlet beskæftigelse

Figur 2

Beskæftigelsen i offentlige forvaltning og

service og beskæftigelsesgabet

Pct. af samlet beskæftigelse

1980

1987

1994

2001

2008

2015

2022

Offentlig forvaltning og service (v. akse)

Beskæftigelsesgab (h. akse)

Pct. af strukturel beskæftigelse

-2

-4

-6

-8

1966 1973 1980 1987 1994 2001 2008 2015 2022

Anm.: Figur 1: Beskæftigelsesandelen for offentlig forvaltning og service er opgjort på baggrund af

præsterede arbejdstimer i nationalregnskabet. Præsterede arbejdstimer er timer, der faktisk udføres

i både primære og eventuelt andre ansættelsesforhold. Det betyder fx, at betalt ferie eller øvrige

fraværstimer ikke medregnes, mens overarbejdstimer fx indgår. Figur 2: Beskæftigelsesgabet er

forskellen mellem faktisk og strukturel beskæftigelse.

Kilde: Danmarks Statistik, Økonomiministeriet og egne beregninger.

Offentlig forvaltning og service består af fire delsektorer: Stat, kommuner, regioner

samt sociale kasser og fonde. Danmarks Statistik opgør fuldtidsbeskæftigelsen for

lønmodtagere på sektorniveau på baggrund af betalte løntimer.

I 2023 var der 762.700 fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i offentlig forvaltning og

service. Heraf udgjorde statens fuldtidsbeskæftigelse 191.800,

jf. figur 3.

Side 6 af 22

Figur 3

Fuldtidsbeskæftigelsen fordelt på sektorer, 2023

Private non-profit

organisationer

65.200

Stat

191.800

Regioner

131.600

Kommuner

437.400

Private virksomheder

Lønmodtagere: 1.610.800

Selvstændige: 177.100

Sociale kasser og fonde

1.900

Offentlige virksomheder

47.400

Offentlig forvaltning og service

Virksomheder og organisationer

Anm.: Figuren vedrører fuldtidsbeskæftigelsen for lønmodtagere på sektorniveau ifølge Danmarks Statis-

tiks opgørelse ”Beskæftigelse for lønmodtagere” (BFL). Endvidere er antallet af selvstændige ifølge

nationalregnskabet lagt til i sektoren ”Private virksomheder”. Tallene er afrundet til nærmeste 100.

Fuldtidsbeskæftigelsen for lønmodtagere er opgjort på baggrund betalte løntimer på månedsbasis.

160,33 betalte løntimer inden for en måned (dvs. 1924 timer på et år) svarer til én fuldtidsbeskæf-

tiget lønmodtager. Det bemærkes, at betalte timer ikke kan opgøres for selvstændige. Ved at til-

lægge antallet af selvstændige fra nationalregnskabet er det implicit antaget, at selvstændiges gen-

nemsnitlige timetal svarer til timetallet for en fuldtidsbeskæftiget lønmodtager.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Figur 4 nedenfor viser udviklingen i beskæftigelsesandelen for offentlig forvaltning

og service opdelt på henholdsvis stat, regioner og kommuner. 2008 er valgt som ud-

gangsår, idet presset på arbejdsmarkedet (opgjort ved beskæftigelsesgabet) var om-

trent på samme niveau i 2008 og 2023. Sammenlagt er beskæftigelsesandelen i stat,

regioner og kommuner på niveau med 2008.

Figur 4

Beskæftigelsesandelen i offentlig forvaltning og service opdelt på sektorer

Anm.: Beskæftigelsesandelen følger af sektorafgrænsningen i figur 3. Der er set bort fra sociale kasser og

fonde, hvis beskæftigelseandel var ca. 0,07 pct. i 2023.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Side 7 af 22

2. Statens beskæftigelse efter områder og arbejdsfunktion

Dette og næste afsnit i analysen er baseret på Økonomistyrelsens løn- og personale-

statistik over ansatte i staten. Statistikken omfatter personer, der er ansat på statslige

overenskomster. Ifølge statistikken udgjorde statens beskæftigelse ca. 199.150 års-

værk i 4. kvartal 2023. Det er ca. 4.900 årsværk mere end Danmarks Statistiks opgø-

relse af statens beskæftigelse i 4. kvartal 2023,

jf. bilag 1.

Bilaget redegør nærmere for

forskellen mellem de to opgørelser af statens beskæftigelse.

2.1 Statens beskæftigelse efter områder

Økonomistyrelsens løn- og personalestatistik giver bl.a. mulighed for at belyse sta-

tens beskæftigelse på forskellige områder. Der findes ikke en entydig opdeling af

statens områder, men derimod nogle overordnede træk som kan danne grundlag for

at opdele statens beskæftigelse i fire områder.

Et kerneområde for staten er den landsdækkende styring og forvaltning af den of-

fentlige sektor. Den varetages af det, man i daglig omtale kalder for centraladmini-

strationen, som typisk består af departementer og styrelser mv. under de enkelte

ministerier. Knap en fjerdedel af statens beskæftigelse (opgjort i årsværk) udgøres af

ansatte i centraladministrationen mv.,

jf. figur 5.

Figur 5

Statens beskæftigelse fordelt på fire hovedområder, 4. kvartal 2023

Anm.: ”Centraladministrationen

mv.”

omfatter: Departementer, styrelser, direktorater og tilsyn mv. ”Forsvar,

beredskab og retsvæsen”

omfatter: Forsvaret, Beredskabsstyrelsen, Styrelsen for Samfundssikkerhed,

politiet og den lokale anklagemyndighed, domstolene, kriminalforsorgen mv. ”Selvejende

institutioner

og kulturinstitutioner mv.”

omfatter: Statslige selvejende institutioner på uddannelsesområdet, kultur-

institutioner, diverse statslige myndigheder, statslige råd og nævn samt statslige forskningscentre

og uddannelsesinstitutioner mv. ”Øvrige

institutioner”

omfatter: Folkekirken, de frie grundskoler, ef-

terskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler, tjenestemænd i DSB-koncern og udlånte tjeneste-

mænd mv.

Kilde: Økonomistyrelsen.

Et andet statsligt kerneområde er at opretholde lov og orden og at arbejde for sik-

kerhed og fred i såvel Danmark som i verdens brændpunkter. Knap en fjerdedel af

statens beskæftigelse er ansatte inden for forsvar, beredskab og retsvæsen.

Side 8 af 22

Et tredje statsligt område er statsfinansierede selvejende institutioner, hvor de an-

satte er under statslige overenskomster eller institutioner, hvor staten dækker mere

end halvdelen af lønudgifterne. Stort set alle ungdoms- og videregående uddannel-

ser, som er placeret under staten, er organiseret som selvejende institutioner. Det

samme gælder forberedende grunduddannelser. På dette område er også inkluderet

ansatte på statslige kulturinstitutioner, statslige forskningscentre og visse statslige

uddannelsesinstitutioner, idet de ikke varetager klassiske forvaltningsmæssige opga-

ver som ansatte i centraladministrationen mv. Ansatte på statsfinansierede selv-

ejende institutioner og kulturinstitutioner mv. udgør godt 40 pct. af statens samlede

beskæftigelse.

Endelig er der en række andre statslige institutioner, som ligger uden for de første

tre områder. Det er typisk institutioner, som modtager statslige tilskud til deres akti-

viteter og virke. Det gælder bl.a. folkekirken, de frie grundskoler, efterskoler, land-

brugsskoler og husholdningsskoler. Ansatte inden for disse områder udgør ca. 14

pct. af statens beskæftigelse.

2.2 Administrativt personale i staten

En anden vinkel på statens beskæftigelse er de typer af arbejdsopgaver, som de an-

satte udfører. En stor del af statens ansatte har arbejdsopgaver, der kan betegnes

som administrative. Det drejer sig bl.a. om myndighedsopgaver, politisk betjening

og ledelse.

Der findes ikke en entydig afgrænsning af administrative arbejdsopgaver, hverken i

staten eller i andre sektorer. Opgørelsen af administrativt personale i staten beror

derfor på en skønsmæssig vurdering af typen af arbejdsopgaver med afsæt i de an-

sattes arbejdsfunktioner. Bilag 2 indeholder en nærmere beskrivelse af den anvendte

metode til at opgøre administrativt personale i staten (administrative medarbejdere

og ledere). Det er vigtigt at understrege, at opgørelsesmetoden og datagrundlaget er

behæftet med usikkerhed.

Med afsæt i arbejdsfunktioner vurderes det, at ca. 37 pct. af statens beskæftigelse i

årsværk udgøres af ansatte med administrative arbejdsopgaver,

jf. figur 6.

Der er stor

variation i andelen af administrativt personale på tværs af statens områder. Især cen-

traladministrationen mv. skiller sig ud, idet ca. 80 pct. af beskæftigelsen i centralad-

ministrationen mv. vurderes at være administrativt personale. På de tre øvrige om-

råder varierer andelen fra ca. 10 pct. til ca. 30 pct.,

jf. figur 7.

Side 9 af 22

Figur 6

Statens beskæftigelse fordelt på administrative

medarbejdere og ledere samt øvrigt personale

Figur 7

Fordeling på administrative medarbejdere og

ledere samt øvrigt personale efter område

Anm.: Figuren vedrører fordelingen af årsværk i staten i 4. kvartal 2023. Se bilag 2 for metoden til at

opgøre administrativt personale i staten.

Kilde: Økonomistyrelsen.

3. Stigning i statens beskæftigelse siden 2019

Der har i perioden 2019-2023 været en næsten kontinuerlig stigning i statens be-

skæftigelse. Ifølge Økonomistyrelsens løn- og personalestatik er statens beskæfti-

gelse steget med ca. 16.100 årsværk fra 4. kvartal 2019 til 4. kvartal 2023. I de forud-

gående otte år – fra 2011 til 2019 – lå statens beskæftigelse forholdsvist stabilt på

mellem 180.000 og 185.000 årsværk,

jf. figur 8.

Figur 8

Statens beskæftigelse, 4. kvartal 2011 til 4. kvartal 2023

1.000 årsværk

205

200

195

190

185

180

175

170

165

2011, 4. kvt.

2013, 4. kvt.

2015, 4. kvt.

2017, 4. kvt.

2019, 4. kvt.

2021, 4. kvt.

Stigning fra 4. kvartal 2019 til

4. kvartal 2023 på

16.100

årsværk

1.000 årsværk

205

200

195

190

185

180

175

170

165

2023, 4. kvt.

Anm.: Se bilag 1 for afgrænsningen af statens beskæftigelse ifølge Økonomistyrelsens løn- og personale-

statistik.

Kilde: Økonomistyrelsen.

Den stigende tendens i statens beskæftigelse startede tidligere end 2019. Tendensen

er dog mindre tydelig i Økonomistyrelsens tal, idet funktionæransatte i DSB’s

Side 10 af 22

koncern overgik til private overenskomster pr. 1. januar 2018, hvilket bidrog til et

væsentligt dyk i statens beskæftigelse mellem 4. kvartal 2017 og 1. kvartal 2018,

jf.

figur 8 samt bilag 1.

Det er imidlertid ikke muligt på baggrund af centrale registre at

korrigere løn- og personalestatistikken for opgaver, der er flyttet ud af eller ind i sta-

ten i den betragtede periode. Afsnittet sætter derfor fokus på stigningen fra 2019,

hvor der ikke vurderes at have været større opgaverokeringer mellem staten og an-

dre sektorer.

Stigningen i statens beskæftigelse siden 2019 har været bredt funderet. Stigningen

har dog været klart størst i centraladministrationen mv., hvor beskæftigelsen er ste-

get med ca. 8.600 årsværk de seneste fire år, hvoraf Skatteministeriets område udgør

en stor del af stigningen svarende til ca. 2.800 årsværk. Dernæst følger området

”Forsvar, beredskab og retsvæsen”, hvor beskæftigelsen er steget med ca. 5.300 års-

værk. I de statslige selvejende institutioner og kulturinstitutioner mv. har stigningen

været ca. 1.500 årsværk, mens beskæftigelsen i øvrige institutioner er steget med ca.

700 årsværk,

jf. figur 9.

Figur 9

Stigning i statens beskæftigelse fra 2019 til 2023 efter område og arbejdsfunktion

Anm.: Figuren vedrører stigningen i årsværk i staten fra 4. kvartal 2019 til 4. kvartal 2023. Se endvidere

anmærkning til figur 18. Tallene til figuren fremgår af tabel

i bilag 3.

Kilde: Økonomistyrelsen.

Af den samlede stigning på 16.100 årsværk vurderes ca. 12.400 årsværk at være ad-

ministrativt personale. Det svarer til, at næsten otte ud af ti ekstra årsværk i staten

de seneste fire år er administrativt personale. Udviklingen er særligt drevet af cen-

traladministrationen mv., hvor der har været en stigning i administrativt personale

på ca. 8.300 årsværk siden 2019,

jf. tabel 1 i bilag 3.

Udviklingen skal bl.a. ses i lyset af genopretningen af skattevæsenets ressourcer.

Samtidig er der prioriteret flere midler og ansatte i politiet og anklagemyndigheden,

kriminalforsorgen og senest domstolene. Ligeledes indeholder de seneste forsvars-

forlig et substantielt løft af forsvarsområdet, som også i de kommende år vil få til-

ført flere ansatte.

Side 11 af 22

Selvom det er få ministerområder, der står for hovedparten af stigningen i statens

beskæftigelse, er beskæftigelsen steget på alle ministerområder med undtagelse af

Børne- og Undervisningsministeriets område.

Og stigningen har hovedsageligt væ-

ret trukket af en stigning i administrativt personale på de fleste ministerområder.

Samtidig kan det konstateres, at der på

alle

ministerområder har været en stigning i

administrativt personale,

jf. tabel 3 i bilag 3.

Fra 2019 til 2023 er beskæftigelsen på Børne- og Undervisningsministeriets området faldet med ca. 1.400 års-

værk (4 pct.). Udviklingen har primært været drevet af en nedgang i antallet af årsværk på almene voksenuddan-

nelser, forberedende grunduddannelse samt almengymnasiale uddannelser. De færre årsværk skal bl.a. ses i lyset

af et faldende elevtal på de respektive uddannelser.

Side 12 af 22

Bilag 1. To kilder til opgørelse af statens

beskæftigelse

Der findes forskellige kilder, som opgør beskæftigelsen i staten. De to væsentligste

kilder er Danmarks Statistiks (DST) opgørelse ”Beskæftigelse for lønmodtagere”

samt Økonomistyrelsens (ØS) løn- og personalestatistik. De to opgørelser omtales

som henholdsvis DST og ØS nedenfor. Analysen er baseret på tal fra 2023.

I 4. kvartal 2023 var statens beskæftigelse 199.150 årsværk ifølge ØS og 194.225

fuldtidsbeskæftigede ifølge DST. Det svarer til en forskel på 4.925 årsværk,

jf. tabel

Tabel 1

Den kvartalsvise beskæftigelse i staten i 2023 ifølge de to kilder

1. kvartal

Kilder

ØS (årsværk)

DST (fuldtidsbeskæftigede)

Forskel til DST

195.790

190.070

5.720

197.170

192.920

4.250

197.070

189.855

7.215

199.150

194.225

4.925

197.305

191.770

5.535

2. kvartal

3. kvartal

4. kvartal

Årsniveau

Anm.: Tællingsenheden i Økonomistyrelsens tal er årsværk, mens tællingsenheden i Danmarks Statistisk

tal er fuldtidsbeskæftigede. Udgangspunktet for tællingsenheden er dog den samme i begge kilder,

idet årsnormen er 1.924 timer. Tallene er afrundet til nærmeste 5 årsværk/fuldtidsbeskæftigede.

Kilde: Danmarks Statistiks Beskæftigelse for lønmodtagere (udtræk fra statistikbanken.dk, LBESK21) og

Økonomistyrelsens løn- og personalestatistik (udtræk fra ISOLA).

De to opgørelser viser omtrent samme forløb for statens beskæftigelse i perioden

2011 til 2023. I første halvdel af perioden har statens beskæftigelse været stort set

konstant, mens den er steget i anden halvdel af perioden,

jf. figur 10.

Side 13 af 22

Figur 10

Statens beskæftigelse ifølge ØS og DST, 1. kvt.

2011 til 4. kvt. 2023

1.000 fuldtidsbeskæftigede

220

210

200

190

180

170

160

1.000 fuldtidsbeskæftigede

220

210

200

190

180

170

160

Figur 11

Forskel i statens beskæftigelse mellem ØS og

DST, 1. kvt. 2011 til 4. kvt. 2023

1.000 fuldtidsbeskæftigede

4. kvartal

2017

150

2011K1 2013K1 2015K1 2017K1 2019K1 2021K1 2023K1

DST

DST sæsonkorrigeret

ØS

2011K1 2013K1 2015K1 2017K1 2019K1 2021K1 2023K1

Forskel til DST

Forskel til DST sæsonkorrigeret

Anm.: Som følge af den nye ferielov har nyansatte funktionærer siden september 2020 haft ret til betalt

ferie fra ansættelsens begyndelse. Det øger isoleret set antallet af fuldtidsbeskæftigede

lønmodtagere i Danmarks Statistiks opgørelse af statens beskæftigelse fra og med 4. kvartal 2020,

da ændringen alt andet lige medfører et højere antal betalte løntimer.

Kilde: Danmarks Statistik, Beskæftigelse for lønmodtagere (udtræk fra statistikbanken.dk, LBESK21 og

LBESK23) og Økonomistyrelsens løn- og personalestatistik (udtræk fra ISOLA).

Ifølge DST begyndte statens beskæftigelse at stige i 2017, mens det præcise start-

tidspunkt for stigningen ifølge ØS’ opgørelse er mindre tydeligt. Det skal ses i lyset

af, at funktionæransatte i DSB’s koncern overgik til private overenskomster 1. ja-

nuar 2018. Således faldt statens beskæftigelse med ca. 4.700 årsværk fra 4. kvartal

2017 til 1. kvartal 2018 ifølge ØS. Noget af faldet kan være sæsonbetinget, men der

kan samtidig observeres et niveauskift på omkring 3.000 årsværk i forskellen mel-

lem de to kilder,

jf. figur 11.

Nedenfor beskrives kort, hvordan statens beskæftigelse opgøres i de to kilder – dels

afgrænsningen af beskæftigede i staten og dels opgørelsen af arbejdstimer.

Afgrænsning af beskæftigede i staten

DST’s opgørelse af statens beskæftigelse følger en sektorafgrænsning. Sektoraf-

grænsningen er i overensstemmelse med ESA 2010 (European System of Accou-

nts), som er de fælleseuropæiske retningslinjer, der ligger til grund for opgørelsen af

nationalregnskabet. Fordelingen af beskæftigelsen på sektorer sker på baggrund af

en sektorplacering af produktionsenheder (arbejdssteder). Sektorplaceringen be-

stemmes primært af, hvem der har den organisatoriske kontrol over enhederne. Alle

job på arbejdssteder, der sektorplaceres som statslige, udgør således den statslige

beskæftigelse.

ØS’ opgørelse af statens beskæftigelse er baseret på ØS’ løn- og personalestatistik,

der bl.a. benyttes til overenskomstforhandlinger på statens område. Beskæftigede i

staten er således afgrænset til ansatte på statslige overenskomster og aftaler, også

kaldet det statslige forhandlingsområde. Den anvendte afgrænsning af statens be-

skæftigelse tager afsæt i et standardlønbegreb, dvs. at uregelmæssige tillæg og over-

/merarbejde er udeladt. Ansatte med en løsere tilknytning til arbejdspladsen

Side 14 af 22

(mindre end 8 løntimer pr. uge) og ansatte, der ikke vurderes at have et repræsenta-

tivt lønniveau, er også udeladt. Det gælder bl.a. vederlagslønnede, ansatte i beskæfti-

gelsesordninger, udenlandske ph.d.-studerende, værnepligtige, stipendiater og mini-

stre. Hvis løstansatte mv. medregnes, er niveauet for statens beskæftigelse ca. 3.000

årsværk højere. Endvidere er visse statslige områder udeladt af afgrænsningen. Det

gælder bl.a. ansatte under §3 Folketinget (inkl. Rigsrevisionen statsrevisorerne og

Ombudsmanden) og i Kongehuset, da de ikke er underlagt det statslige forhand-

lingsområde samt ansatte i Statens og Kommunernes Indkøbsservice, der er et of-

fentligt ejet aktieselskab.

De to forskellige afgrænsninger af beskæftigede i staten er med til at forklare for-

skellen i niveauet for statens beskæftigelse. Mange enkeltelementer i afgrænsnin-

gerne er sandsynligvis en del af forklaringen. Det er imidlertid ikke muligt at sam-

menstykke et samlet forklaringsbillede. Særligt et element tyder dog på at være væ-

sentlig for forskellen i beskæftigelsesniveauet. Ansatte på frie grundskoler og efter-

skoler, der er en del af det statslige forhandlingsområde, indgår i statens beskæfti-

gelse i ØS’ opgørelse. Det drejer sig om 14.900 årsværk i 2023. De indgår derimod

ikke i statens beskæftigelse i DST’s opgørelse, fordi det ikke er staten, der har den

organisatoriske kontrol med skolerne.

Opgørelse af arbejdstimer

DST’s opgørelse af arbejdstimer er baseret på arbejdsgivernes månedlige indberet-

ninger til eIndkomstregisteret af betalte løntimer til deres ansatte, inkl. fravær med

løn. 160,33 betalte løntimer svarer til én fuldtidsbeskæftiget på månedsbasis. Det vil

sige, at 1.924 betalte løntimer svarer til én fuldtidsbeskæftiget på årsbasis. Arbejdsti-

mer, der ikke godtgøres, tæller ikke med i beskæftigelsen. Det gælder fx ubetalt

overarbejde eller fravær uden løn.

ØS’ opgørelse af arbejdstimer er baseret på registreret timeforbrug i forhold til en

årsnorm på 1.924 timer (ét årsværk). Arbejdstimer, der ikke godtgøres, tæller ikke

med i beskæftigelsen. Det gælder fx ubetalt overarbejde eller fravær uden løn. For

timelønnede, der ikke har betalt ferie, men modtager feriegodtgørelse, opregnes be-

skæftigelsen, således at den svarer til en årsnorm på 1.924 timer.

Side 15 af 22

Bilag 2. Metode til opgørelse af

administrative medarbejdere og ledere i

staten

I dette bilag beskrives den anvendte metode til at afgrænse administrative medarbej-

dere og ledere i staten. Datagrundlaget er løn- og personalestatistikken i ØS’ stati-

stiksystem ISOLA. Bilag 1 omfatter en nærmere beskrivelse af ØS’ afgrænsning af

det samlede antal årsværk i staten, som indgår i analysen.

Der findes ikke en entydig eller fyldestgørende metode til afgrænsning af admini-

strativt personale i staten. ØS anvender en afgrænsning af administrativt personale i

staten på baggrund af statslige institutioners registrering af medarbejdernes primære

arbejdsfunktion (DISCO) i ISOLA,

jf. bl.a. svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 78 (alm.

del) af 29. november 2023.

Det er den samme opgørelsesmetode, som er anvendt i

denne analyse.

DISCO er Danmarks Statistiks klassifikation af arbejdsfunktioner, som er den offi-

cielle danske version af den internationale klassifikation ISCO. Klassifikationen er

et redskab til at organisere jobs eller stillinger i forhold til de arbejdsopgaver, der

udføres. Arbejdsfunktioner vurderes derfor at være bedre egnet til at afgrænse ad-

ministrativt personale end fx stillingsbetegnelser.

I afgrænsningen forstås administrative arbejdsopgaver som en fælles betegnelse for

myndighedsopgaver (eksklusive politibetjente), politisk betjening, støttefunktioner,

it-opgaver, kommunikation, kunde- og borgersupport samt ledelse. Der er således

tale om en bredere definition af administration end kun de interne ressourcer til at

drive en organisation, fx ressourcerne anvendt til ”generelle fællesomkostninger/ge-

nerel ledelse og administration” på finansloven eller opgørelser af kun støttefunkti-

oner (HR, økonomi og service/bygningsdrift). Den anvendte afgrænsning vedrører

således også udadrettet administration (forberedelse, udarbejdelse, implementering

og løbende administration af og opfølgning på lovgivning, regulering og tilskud

mv.). Det gælder fx skatteforvaltningens administration af skattelovgivningen samt

udvikling og drift af it-systemerne hertil.

Side 16 af 22

Statens ansatte er fordelt på ca. 500 forskellige arbejdsfunktioner (DISCO-koder),

hvoraf ca. 180 arbejdsfunktioner er vurderet at være administrative. Den anvendte

afgrænsning af administrative arbejdsopgaver i staten omfatter arbejdsfunktioner

(DISCO-koder), der falder ind under følgende overordnede beskrivelser:

•

Ledelsesarbejde

Juridisk arbejde, ekskl. dommerarbejde

Arbejde inden for samfundsvidenskab

Arbejde med analyse, policy og kommunikation

HR, økonomi- og personalearbejde

IT-projektstyring og systemadministration

Forvaltning og udøvelse af lovgivning, ekskl. politimæssigt undersøgelsesarbejde

Kontor-, sekretær- og kundeservicearbejde

Det bemærkes, at der er tale om en skønsmæssig vurdering, som er forbundet med

usikkerhed.

For det første

fordi en statistisk opgørelse af administrativt personale ikke

præcist kan tage højde for, at ansatte med arbejdsfunktioner, der normalt ikke anses

som administrative, kan have arbejdsopgaver af administrativ karakter. Der kan om-

vendt også være ansatte med administrative arbejdsfunktioner, som også udfører

andre typer af opgaver.

For det andet

kan der være forskellig registreringspraksis af

DISCO-koder på tværs af institutioner. Opgørelsesmetoden og datagrundlaget er

derfor behæftet med usikkerhed og bør ses i det lys.

Til at afgrænse ledere benyttes både oplysninger om arbejdsfunktion og lønramme.

Ledere omfatter dels ansatte i bevillingslønramme 37 og opefter samt chefkonsu-

lenter med personaleansvar, dels ansatte med ledelsesarbejde som arbejdsfunktion

(ekskl. militærledelse). De fleste ledere vil indgå i begge afgrænsninger, men der ind-

går også ledere med en ikke-administrativ arbejdsfunktion, fx visse ledere i politiet.

I afgrænsningen efter lønramme er der set bort fra professorer, dommere, retsfor-

mænd, præsidenter og biskopper, der generelt ikke forventes at have ledelsesansvar.

Korrektion for ressort- og organisationsomlægninger

For bl.a. at kunne belyse udviklingen i årsværk på ministerområde, herunder admi-

nistrative årsværk, er det nødvendigt at korrigere for, at der i løbet af analyseperio-

den 2019-2023 har været omlægning af arbejdsopgaver mellem ministerområde, så-

kaldte ressortomlægninger.

Formålet med at korrigere for ressortomlægninger er at sikre, at udviklingen på de

enkelte ministerområder ikke afspejler flyt af årsværk på tværs af staten, men reelle

bagvedliggende ændringer i antallet af årsværk. Hensigten er dermed at opgøre den

isolerede ændring i statslige årsværk, herunder administrative årsværk, som ikke

skyldes ressortomlægninger. Det bemærkes, at der ikke korrigeres for eventuelle flyt

af årsværk ind eller ud af staten i perioden.

Korrektionen for ressortomlægninger indebærer, at der er forsøgt taget højde for,

hvor årsværkene ville have været placeret bagud i tid med udgangspunkt den

Side 17 af 22

ressortstruktur, der var gældende i 4. kvartal 2023. Korrektionen tager afsæt i flyt af

bevilling (og dermed afledte årsværk) mellem hovedkonti på finansloven. Dermed

inkluderer korrektionen både flyt af årsværk på tværs af ministerområder og organi-

sationsomlægninger inden for ministerområder over perioden, fx hvis et kontor er

flyttet fra et departement til en styrelse inden for samme ministerområde. Korrekti-

onen indebærer, at årsværkene bagud i tid er placeret under de hovedkonti på fi-

nansloven, hvor de er opført i 4. kvartal 2023. Fx er der under Økonomiministeriet

opført årsværk i 2019-2022 (selvom Økonomiministeriet først er oprettet i 2022),

som i disse år var placeret i Finansministeriet. I forbindelse med udarbejdelsen af

besvarelsen af FIU-spørgsmål nr. 78 blev der foretaget en høring i samtlige ministe-

rier med henblik på at validere korrektionen for ressort- og organisationsomlægnin-

ger.

Side 18 af 22

Bilag 3. Bilagstabeller

Tabel 1

Statsligt ansatte (alle og administrativt personale) fordelt på områder i staten, 2019 og 2023

Område

Alle ansatte (årsværk)

Centraladministrationen (departementer og styrelser mv.)

Forsvar, beredskab og retsvæsen

Selvejende institutioner og kulturinstitutioner mv.

Øvrige institutioner

I alt

Administrativt personale (årsværk)

Centraladministrationen

(departementer og styrelser mv.)

Forsvar, beredskab og retsvæsen

Selvejende institutioner og kulturinstitutioner mv.

Øvrige institutioner

I alt

27.270

12.330

19.200

3.035

61.835

35.620

14.955

20.655

3.030

74.255

8.345

2.625

1.455

-10

12.420

31 pct.

21 pct.

8 pct.

0 pct.

20 pct.

35.465

43.285

78.010

26.330

183.090

44.025

48.595

79.515

27.015

199.150

8.560

5.305

1.505

690

16.060

24 pct.

12 pct.

2 pct.

3 pct.

9 pct.

2019

4. kvartal

2023

4. kvartal

Ændring

(årsværk)

Ændring

(pct.)

Anm.:

Det bemærkes, at totalerne i tabellen kan afvige fra totalerne i tabel 2 og 3 nedenfor som følge af

afrundinger. Opgørelsen er baseret på Økonomistyrelsens løn- og personalestatistik og afrundet

til nærmeste fem årsværk. Sumafvigelser skyldes afrundinger. Den anvendte afgrænsning af

statens beskæftigelse er beskrevet i bilag 1. ”Øvrige institutioner” dækker over institutioner, der

ikke direkte kan henføres til en af de tre andre områder. Det er bl.a. folkekirken, de frie grund-

skoler, efterskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler og udlånte tjenestemænd mv. Metoden til

afgrænsning af administrativt personale er beskrevet i bilag 2.

Kilde: Økonomistyrelsen.

Side 19 af 22

Tabel 2

Statsligt ansatte fordelt på ministerområder korrigeret for ressortændringer, 2019 og 2023

Ministerområde

Alle ansatte (årsværk)

§ 5. Statsministeriet

§ 6. Udenrigsministeriet

§ 7. Finansministeriet

§ 8. Erhvervsministeriet

§ 9. Skatteministeriet

§ 10. Økonomiministeriet

§ 11. Justitsministeriet

§ 12. Forsvarsministeriet

§ 14. Udlændinge- og Integrationsministeriet

§ 15. Social-, Bolig- og Ældreministeriet

§ 16. Indenrigs- og Sundhedsministeriet

§ 17. Beskæftigelsesministeriet

§ 19. Uddannelses- og Forskningsministeriet

§ 20. Børne- og Undervisningsministeriet

§ 21. Kulturministeriet

§ 22. By-, Land- og Kirkeministeriet

§ 23. Miljøministeriet

§ 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

§ 25. Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet

§ 28. Transportministeriet

§ 29. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

§ 55. Skoler, Folkekirken mv.

§ 88. Ikke ministeriefordelte selvejende institutioner

(inkl. øvrige (udlånte tjenestemænd)

I alt

1.515

1.490

2.125

9.470

22.780

21.055

1.725

1.840

2.605

1.425

42.840

33.465

3.540

110

1.815

3.025

840

5.020

1.700

22.890

1.710

183.100

100

1.775

1.720

2.770

12.290

24.590

24.625

2.240

2.260

3.135

1.565

45.400

32.055

3.770

205

2.210

3.620

1.020

5.910

2.275

24.370

1.160

199.155

260

230

650

2.820

1.810

3.570

515

420

530

140

2.565

-1.410

230

395

595

180

890

575

1.480

-550

16.065

33 pct.

17 pct.

15 pct.

31 pct.

30 pct.

125 pct.

8 pct.

17 pct.

30 pct.

22 pct.

20 pct.

10 pct.

6 pct.

-4 pct.

6 pct.

86 pct.

22 pct.

20 pct.

21 pct.

18 pct.

34 pct.

6 pct.

-32 pct.

9 pct.

2019

4. kvartal

2023

4. kvartal

Ændring

(årsværk)

Ændring

(pct.)

Anm.: Opgørelsen er baseret på Økonomistyrelsens løn- og personalestatistik og afrundet til nærmeste

fem årsværk. Den anvendte afgrænsning af statens beskæftigelse er beskrevet i

bilag 1.

Opgørelsen

tager udgangspunkt i ministerområdernes ressort i 4. kvartal 2023. Ministerområdernes årsværk i 4.

kvartal 2019 er således korrigeret for ressortomlægninger i den mellemliggende periode for at

afspejle ressortstrukturen i 4. kvartal 2023,

jf. bilag 2.

Korrektionen er baseret på andelen af løn- og

personale-omkostninger, der er flyttet fra ét ministerområde til et andet som følge af ressortæn-

dringer. Da der er tale om en beregningsteknisk korrektion, er opgørelsen behæftet med usikker-

hed. Det bemærkes, at opgørelsen ikke tager højde for, at nogle årsværk på et ministerområde kan

være indtægtsfinansierede. Der kan således være årsværk på ét ministerområde, som finansieres af

bevilling på andre ministerområder. En række ministerområder har i perioden 2019-2023 skiftet

navn. Det gør sig gældende for § 10. Økonomiministeriet, § 15. Social-, Bolig- og Ældreministeriet,

§ 16. Indenrigs- og Sundhedsministeriet, § 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og §

28. Transportministeriet.

Der er korrigeret for indlånte medarbejdere i Statsministeriets departement. En række medarbej-

dere i Statsministeriet fremgår ikke af opgørelsen, da disse falder uden for standardafgrænsnin-

gerne i ISOLA. Dette er i omfanget op til ca. 4�½ årsværk årligt i perioden 2019-2023. Denne type

af afvigelser forventes at gøre sig gældende på flere ministerområder, men størrelsen kendes ikke.

Ca. 60-65 pct. af de samlede årsværk i Finansministeriets koncern i 2023 løser opgaver på tværs af

institutioner i staten (brugerfinansieret aktivitet og fællesstatslige løsninger).

Opgørelsen inkluderer en sum af § 88 og Øvrige (udlånte tjenestemænd).

Kilde: Økonomistyrelsen.

Side 20 af 22

Tabel 3

Administrativt personale fordelt på ministerområder korrigeret for ressortændringer, 2019 og 2023

Ministerområde

Administrativt personale (årsværk)

§ 5. Statsministeriet

§ 6. Udenrigsministeriet

§ 7. Finansministeriet

§ 8. Erhvervsministeriet

§ 9. Skatteministeriet

§ 10. Økonomiministeriet

§ 11. Justitsministeriet

§ 12. Forsvarsministeriet

§ 14. Udlændinge- og Integrationsministeriet

§ 15. Social-, Bolig- og Ældreministeriet

§ 16. Indenrigs- og Sundhedsministeriet

§ 17. Beskæftigelsesministeriet

§ 19. Uddannelses- og Forskningsministeriet

§ 20. Børne- og Undervisningsministeriet

§ 21. Kulturministeriet

§ 22. By-, Land- og Kirkeministeriet

§ 23. Miljøministeriet

§ 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

§ 25. Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet

§ 28. Transportministeriet

§ 29. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

§ 55. Skoler, Folkekirken mv.

§ 88. Ikke ministeriefordelte selvejende institutioner

(inkl. øvrige (udlånte tjenestemænd)

I alt

1.480

1.440

1.830

9.060

8.650

4.180

1.360

1.550

1.675

980

12.430

6.635

1.530

100

620

1.710

820

2.230

855

1.940

640

61.830

100

1.740

1.660

2.530

11.805

9.815

5.720

1.885

1.855

2.220

1.050

13.820

6.660

1.780

180

1.225

2.365

1.000

3.050

1.165

2.115

430

74.260

260

220

700

2.745

1.160

1.540

525

305

545

1.390

250

605

655

180

820

310

175

-210

12.430

33 pct.

18 pct.

15 pct.

38 pct.

30 pct.

125 pct.

13 pct.

37 pct.

39 pct.

20 pct.

33 pct.

7 pct.

11 pct.

0 pct.

16 pct.

80 pct.

98 pct.

38 pct.

22 pct.

37 pct.

36 pct.

9 pct.

-33 pct.

20 pct.

2019

2023

Ændring

(årsværk)

Ændring

(pct.)

Anm.: Se anmærkning til tabel 2. Metoden til afgrænsning af administrativt personale er beskrevet i

bilag 2.

Kilde: Økonomistyrelsen.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om udviklingen i antallet af årsværk til administration og ledelse i henholdsvis den offentlige og private sektor i perioden 2017-2024 mv. FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om udviklingen i antallet af årsværk til administration og ledelse i henholdsvis den offentlige og private sektor i perioden 2017-2024 mv.

fm.dk