Finansudvalget
Christiansborg
11. september 2025
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 330 (Alm. del) af 14.
august 2025 stillet efter ønske fra Hans Andersen (V)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, de økonomiske konsekvenser ved at hæve den må-
nedlige ydelse i Tidlig Pension med 3.000 kr. og sænke anciennitetskravet med
henholdsvis 1, 2 og 3 år? Besvarelsen bedes opgjort for både ændringen i ydelsen,
ændringen i anciennitetskravet og for begge ændringer samtidig. I besvarelsen øn-
skes konsekvenser beregnet for henholdsvis arbejdsudbud, BNP og provenu før
og efter tilbageløb og adfærd.
Svar
Finansministeriet og Beskæftigelsesministeriet opdaterede i juni 2025 fremskriv-
ningen for tidlig pension. Opgørelserne til svaret er baseret på den opdaterede
fremskrivning og er desuden tilpasset den seneste mellemfristede fremskrivning
fra august 2025. Med gældende regler forventes der over årene 2036 til 2040 i gen-
nemsnit at være ca. 24.200 helårspersoner, som er berettigede til tidlig pension og
5.400 helårspersoner, som benyttere deres ret til tidlig pension.
En ydelsesstigning på 3.000 kr. om måneden vil betyde, at den samlede månedlige
ydelse for tidlig pension er 17.976 kr. (2025-niveau). Det er i beregningerne lagt til
grund, at ydelsesstigningen træder i kraft for alle på tidlig pension fra 2026. Det
skal bemærkes, at en ydelse på 17.976 kr. er højere end efterlønsydelsen, når der
tages højde for egetbidraget til efterlønsordningen, og højere end seniorpensions-
ydelsen for personer, der er samlevende.
Forhøjelsen skønnes at øge antallet af personer på tidlig pension med 800 helårs-
personer i gennemsnit over årene 2036-2040, da det nu er økonomisk mere attrak-
tivt at vælge tidlig pension for dem, som er berettiget til ordningen. Forslaget
skønnes at reducere arbejdsudbuddet med 300 fuldtidspersoner og merudgifterne
efter skat, tilbageløb og adfærd skønnes at være 300 mio. kr. (2025-niveau) i gen-
nemsnit over årene 2036-2040,
jf. tabel 1.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K