Finansudvalget 2024-25
FIU Alm.del
Offentligt
3059906_0001.png
Finansudvalget
Christiansborg
28. august 2025
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 316 (Alm. del) af 3. juli
2025 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren beregne hhv. det demografiske- og velstandskorrigerede træk for
det offentlige forbrug for hvert år i perioden 2026 til 2030 i kroner og ører samt
pct.? Der bedes fremsendt to opgørelser hhv. ekskl. udgifter til forsvar og den
danske støtte i regi af Ukrainefonden og inklusiv, og endeligt bedes opgørelserne
opdelt på kommuner, regioner og stat.
Svar
I
tabel 1
fremgår den årlige vækst i det demografiske træk inkl. og ekskl. forsvars-
udgifter samt væksten i det demografiske træk på offentligt forbrug tillagt en be-
regningsteknisk velstandsopskrivning for forløbet inkl. forsvarsudgifterne.
Væksten i det demografiske træk er et beregningsteknisk mål, der opgør, hvor me-
get ressourceanvendelsen til offentligt forbrug rent mekanisk vil ændre sig, hvis
befolkningen ændrer sig, og det forudsættes, at den reale udgift pr. bruger er fast-
holdt uændret. Heri indgår en korrektion for delvis sund aldring, idet stigende le-
vetid betyder, at en faldende andel i hver aldersgruppe vil være i de sidste leveår,
hvor sundhedsudgifterne erfaringsmæssigt er størst.
Det bemærkes, at velstandskorrektionen, som er en del af de langsigtede bereg-
ningsprincipper for det offentlige forbrug i årene efter planlægningshorisonten
(dvs. aktuelt efter 2030), udelukkende er defineret for det
samlede
offentlige for-
brug. Det er således ikke muligt at opdele velstandstillægget i forskellige udgifts-
områder inden for det offentlige forbrug.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 316: Spm., om at beregne hhv. det demografiske- og velstandskorrigerede træk for det offentlige forbrug for hvert år i perioden 2026 til 2030 i kroner og ører samt pct.
3059906_0002.png
Side 2 af 4
Tabel 1
Væksten i det demografiske træk inkl. og ekskl. forsvarsudgifter
Akk.
2026-
2030
Gns.
2026-
2030
2026
Demografisk træk inkl. forsvar
1) Vækst pct.
2) Vækst mia. kr. (2025-priser)
Vækst mia. kr. tillagt beregningsteknisk vel-
standsopskrivning (2025-priser)
0,5
6
2027
2028
2029
2030
0,4
2�½
0,4
6
0,4
6
0,4
13¾
30
0,4
6
Demografisk træk ekskl. forsvar
3) Vækst pct.
4) Vækst mia. kr. (2025-priser)
0,5
0,4
2�½
0,4
2�½
0,5
0,5
13¼
0,4
Forskel
(1) - (3)
(2) - (3)
0,0
0
0,0
0
0,0
0
0,0
0
0,0
0
�½
0,0
0
Anm.: I beregningen af det demografiske træk indgår sektorfordelt nationalregnskabstal for det offentlige forbrug i
2023. Niveauer er derefter opregnet til 2025-niveau. Det langsigtede fremskrivningsprincip svarer omtrent
ved standardantagelser om varekøbskvoten i det offentlige forbrug og produktivitetsvæksten i de private er-
hverv, der leverer til offentligt varekøb mv.
til, at væksten i det offentlige forbrug med det beregningstekni-
ske princip er ca. �½ pct.-point højere pr. år end væksten i det demografiske træk.
Kilde: Opdateret mellemfristet forløb juni 2025, Danmarks Statisitk og egne beregnigner.
I tabel 2 og 3 fremgår væksten i det demografiske træk fordelt på delsektorer for
hhv. inkl. og ekskl. forsvarsudgifter. Forsvarsudgifter indregnes under staten mens
det ikke påvirker kommuner og regionernes demografiske træk.
FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 316: Spm., om at beregne hhv. det demografiske- og velstandskorrigerede træk for det offentlige forbrug for hvert år i perioden 2026 til 2030 i kroner og ører samt pct.
3059906_0003.png
Side 3 af 4
Tabel 2
Væksten i det demografiske træk inkl. forsvarsudgifter fordelt på delsektorer
2026
Pct.
Kommuner
Regioner
Stat
0,5
0,7
0,2
0,5
0,6
0,1
0,5
0,6
0,1
0,6
0,6
0,0
0,6
0,5
0,0
0,5
0,6
0,1
2027
2028
2029
2030
Akk. 2026- Gns. 2026-
2030
2030
Mia. kr. (2025-priser)
Kommuner
Regioner
Stat
1�½
1
�½
1�½
1
¼
¾
¼
2
¾
0
2
¾
0
¾
¾
¼
Anm.: Det demografiske træk er som udgangspunkt ikke sektorfordelt på kommuner, regioner og stat. Finansmini-
steriet foretager imidlertid med usikkerhed en grov fordeling af udgiftsområderne på det individuelle offent-
lige forbrug (Kommuner: Folkeskole, dagtilbud, hjemmehjælp, plejehjem, handicapområdet, personer med
særlige behov, beskæftigelsesindsats samt kommunal sundhed. Regioner: Hospitaler, sygesikring og medicin.
Stat: Undervisning (blandt andet gymnasier og videregående uddannelse, men ekskl. folkeskole) og kultur,
fritid mv). Ved hovedrevisionen af nationalregnskabet 2024 er visse individuelle udgifter, som tidligere var
klassificeret under hjemmehjælp, nu klassificeret som hospitalsudgifter. Det kollektive offentlige forbrug for-
deles med 2/3 til staten og 1/3 til kommunerne. Der indregnes således ikke kollektivt offentligt forbrug til
den regionale sektor. Kollektivt forbrug til forsvar indregnes under staten. Endeligt er øvrige sociale udgifter
og øvrige sundhedsudgifter beregningsteknisk fordelt mellem sektorerne. Det bemærkes desuden, at fx kom-
munernes serviceudgifter vedrører de offentlige udgifter i budgetmæssig/regnskabsmæssig sammenhæng,
mens det offentlige forbrug er en udgiftspost i nationalregnskabsmæssig sammenhæng. Der er således ikke
en direkte sammenhæng mellem opgørelsen af kommunernes serviceudgifter og opgørelsen af det offentlige
forbrug
og dermed det demografiske træk
i nationalregnskabet.
Kilde: Opdateret mellemfristet forløb juni 2025, Danmarks Statisitk og egne beregnigner.
FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 316: Spm., om at beregne hhv. det demografiske- og velstandskorrigerede træk for det offentlige forbrug for hvert år i perioden 2026 til 2030 i kroner og ører samt pct.
3059906_0004.png
Side 4 af 4
Tabel 3
Væksten i det demografiske træk ekskl. forsvarsudgifter fordelt på delsektorer
2026
Pct.
Kommuner
Regioner
Stat
0,5
0,7
0,2
0,5
0,6
0,1
0,5
0,6
0,0
0,6
0,6
0,0
0,6
0,5
-0,1
0,5
0,6
0,0
2027
2028
2029
2030
Akk. 2026- Gns. 2026-
2030
2030
Mia. kr. (2025-priser)
Kommuner
Regioner
Stat
1�½
1
¼
1�½
1
0
¾
0
2
¾
0
2
¾
0
¼
¾
0
Anm.: Jf. anmærkning til tabel 2
Kilde: Opdateret mellemfristet forløb juni 2025, Danmarks Statisitk og egne beregnigner.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister