Finansudvalget 2024-25
FIU Alm.del
Offentligt
3057641_0001.png
Finansudvalget
Christiansborg
22. august 2025
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 314 (Alm. del) af 27. juni
2025 stillet efter ønske fra Simon Kollerup (S)
Spørgsmål
I analyserne »Small Great nation Danmark 2050
–
fodnote eller fyrtårn« og »Gode
takter for Europas produktivitet og konkurrenceevne« argumenterer Kraka og
Deloitte for, at den såkaldte Draghi-rapport fra september 2024 (»The future of
European competitiveness«, Draghi m.fl.), tegner et for dystert billede af Europas
produktivitet og konkurrenceevne, og at historien for Danmark er endnu bedre.
Er ministeren enig i Krakas og Deloittes vurdering?
Svar
Begreber som produktivitet og konkurrenceevne kan defineres og måles på
forskellige måder og er ikke helt ligetil at sammenligne på tværs af lande.
Konklusioner kan derfor variere alt efter metodevalg, tidshorisont mv. Det
afspejler blandt andet, at opgørelserne afhænger af, hvordan købekraftskorrektion,
arbejdstid og realudviklingen opgøres.
1
Det har ligeledes stor betydning, om man
kigger på
niveau
eller
vækst.
Draghi-rapporten peger på, at produktivitetsvæksten
2
i EU over en given periode
har været lavere end i USA. Produktivitetsvæksten belyser stigningen i produktion
pr. arbejdstime (målt i mængder), og dette mål er vigtigt for den
velstandsfremgang, som genereres inden for egne grænser.
Ved opgørelser af produktivitetsniveauet er det sædvanlig praksis, at de enkelte
landes produktivitet omregnes til en fælles valuta, oftest købekraftskorrigeret.
Dette sigter på, at der tages højde for forskelle i de forskellige landes købekraft,
dvs. forskelle i prisniveauer, valutakurser mv.
Diverse analyser, herunder den fra Kraka og Deloitte, viser, at forskellen i
produktivitetsniveau mellem EU og USA er indsnævret siden årtusindskiftet. Det
afspejler, at selvom realudviklingen (produktivitetsvæksten) har været langsommere
i EU, er priserne på fx forbrugsgoder i samme periode steget langsommere i EU,
USA’s brug af såkaldte hedoniske prisindeks kan
fx bidrage til at øge den opgjorte realvækst i USA
sammenlignet med lande med mindre detaljerede opgørelsesmetoder. Købekraftskorrektioner er desuden
generelt usikre, og også den opgjorte arbejdstid på tværs af lande afhænger af opgørelsesmetode mv.
2
Målt som den relative ændring i realt BNP eller BVT pr. arbejdstime. Dvs. væksten måles i mængder uden at
tage hensyn til ændringer i relative priser, som også kan påvirke landes relative velstand og værdiskabelse.
1
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 314: Spm., om Krakas og Deloittes vurdering af at den såkaldte Draghi-rapport fra september 2024 tegner et for dystert billede af Europas produktivitet og konkurrenceevne
3057641_0002.png
Side 2 af 3
hvorfor købekraften ikke er faldet i EU relativt til USA i perioden. Et lands
velstand og værdiskabelse afhænger ikke blot at de producerede mængder, men
også af priserne på bl.a. landets eksportprodukter relativt til importpriserne.
Kraka/Deloittes analyse illustrerer således, at opgørelsesmetoder, der tager højde
for udviklingen i købekraften, tegner et mindre dystert billede af udviklingen i EU
end den anvendte (samlede) produktivitetsopgørelse i Draghi-rapporten.
3
De
Økonomiske Råds monitorering af udviklingen i produktivitet og
konkurrenceevne viser lignende resultater for velstandsudviklingen i europæiske
lande sammenlignet med USA (herunder også for Danmark), jf.
Baggrundsnotat til
2024-produktivitetsrapporten, www.dors.dk.
Produktivitetsniveauet i Danmark ligger markant over EU-gennemsnittet og på
niveau med eller højere end i USA afhængigt af opgørelsesåret og -metode.
Samtidig har produktivitetsvæksten i Danmark gennem en årrække været højere
end i mange europæiske lande. Det er blandt andet et resultat af en høj grad af
specialisering og en stærk erhvervsstruktur med højproduktive virksomheder,
herunder inden for medicinalindustrien. Danske virksomheder har generelt været
gode til at udnytte mulighederne forbundet med ny teknologi og den globale
handel. Den positive udvikling understøttes af et fleksibelt arbejdsmarked, et højt
uddannelsesniveau, en veludviklet infrastruktur og en effektiv offentlig sektor.
Når der ses på opgørelser af konkurrenceevne, er der ikke én bredt accepteret
opgørelsesmetode. En løs definition
af konkurrenceevne er: ”et
lands evne til at
skabe konkurrencedygtige varer og tjenester på de globale markeder”.
Konkurrenceevne er
således knyttet til virksomhedernes mulighed for at kunne konkurrere med
tilsvarende virksomheder i andre lande, og dette afhænger både af
omkostningsniveau (fx lønniveau) og produktivitet mv.
4
Ofte anvendes begrebet konkurrenceevne i den offentlige debat dog mere i
betydningen ”et
lands evne til at skabe høj værditilvækst”
(uden en uholdbar udvikling i
udenrigshandlen), som derfor er tæt på sammenfaldende med begrebet
produktivitet. Gode rammevilkår, herunder effektiv regulering, moderate
administrative byrder, adgang til kapital og velkvalificeret arbejdskraft mv.,
understøtter høj produktivitet og i den forstand god konkurrenceevne.
5
For en generel gennemgang af Draghi-rapportens konklusioner for Danmark henvises til temakapitlet i
Økonomiministeriets
Økonomisk Redegørelse, maj 2025
og Erhvervsministeriets
Draghi og Danmarks Produktivitet,
maj 2025.
4
Generelt vil et land altid have komparative fordele på nogle områder og det modsatte på andre områder.
Hvis et land har omtrent fuld beskæftigelse og samlet set har en bedre stilling på handels- og
betalingsbalancen end nødvendigt for en holdbar og stabil udvikling i udlandsgælden på sigt, kan landet
generelt siges at have en
”god” eller ”for god”
omkostningskonkurrenceevne relativt til andre lande.
5
Det bemærkes, at fx Philippon, (2017),
The Great Reversal: How America gave up on free markets
påpeger, at der
er tegn på god konkurrenceevne i EU. Fx har EU overskud på betalingsbalancen, nær fuld beskæftigelse og
gode konkurrenceforhold, herunder med relativt lave adgangsbarrierer til markedene, effektiv håndhævelse af
konkurrenceregler mv.
3
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 314: Spm., om Krakas og Deloittes vurdering af at den såkaldte Draghi-rapport fra september 2024 tegner et for dystert billede af Europas produktivitet og konkurrenceevne
Side 3 af 3
Selv om andre opgørelser således tegner et mere nuanceret og mindre dystert
billede af EU's produktivitet og konkurrenceevne end hovedopgørelsen i Draghi-
rapporten, ændrer det ikke på, at rapporten fremhæver en række vigtige og
konkrete problemstillinger, herunder mulige indsatsområder for at styrke EU's
økonomi og relative position i verden.
For at styrke EU’s produktivitet, peges der
både på nationale reformer og fælles EU-tiltag, herunder regelforenklinger og et
styrket indre marked, lavere energipriser og en sammenhængende energi-
infrastruktur, styrket resiliens samt teknologisk lederskab. Forslagene i
rapporterne er i høj grad reflekteret i EU-Kommissionens
konkurrenceevnekompas og arbejdsprogram for 2025.
En styrket europæisk produktivitet og teknologiudvikling kan øge europæisk
velstand og konkurrenceevne, mindske afhængigheden af andre lande og kan
dermed styrke Europas sikkerhed.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister