FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 303: Spm. om, hvor stor en del af bygningsmassen der har et energimærke ringere end B mv.

Finansudvalget 2024-25
FIU Alm.del
Offentligt

Finansudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

26. juni 2025

J nr.

2025 - 3054

Akt-id

652054

Svar på FIU alm. del

–

spm. 303

Finansudvalget har i brev af den 20. juni 2025 stillet mig følgende alm. del

spørgsmål 303, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske

fra Sigurd Agersnap (SF).

Spørgsmål 303

Ifølge ”Aftale om fælles indsats mellem KL, Danske Regioner og Klima-,

Energi-

og Forsyningsministeriet om energieffektivitet i offentlige bygninger” skal mindst

3 pct. af bygningsmassen energirenoveres til mindst energimærke B hvert år. Vil

ministeren oplyse, hvor stor en del af bygningsmassen der har et energimærke

ringere end B, hvor mange år der vil gå før hele bygningsmassen er oppe på

mindst energimærke B, om der ligger en analyse af optimalt energirenoverings-

tempo

–

og ikke kun EU-krav

–

bag valget af dels 3 pct. og dels energimærke B,

og hvor mange penge det forventes at henholdsvis stat, regioner og kommuner

skal bruge som følge af aftalen

Svar

Jeg har forelagt spørgsmålet for Energistyrelsen. De har oplyst følgende, hvortil

jeg kan henholde mig:

”Kravene i aftalen

om fælles indsats mellem KL, Daske Regioner og Klima-,

Energi- og Forsyningsministeriet om energieffektivitet i offentlige bygninger af

22. maj 2025 samt artikel 6 i det omarbejdede energieffektiviseringsdirektiv

(EED) omfatter udelukkende offentlige bygninger med et etageareal over 250

m². Derfor er alle nedenstående opgørelser og estimater af bygningsareal af-

grænset til offentlige bygninger med et etageareal på mindst 250 m

Del af den offentlige bygningsmasse med et energimærke ringere end B

Tabel 1 nedenfor viser det estimerede offentlige bygningsareal for bygninger

over 250 m² med energimærke lavere end B. Estimaterne er baseret på tilgæn-

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

www.kefm.dk

Side 1/3

FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 303: Spm. om, hvor stor en del af bygningsmassen der har et energimærke ringere end B mv.

gelige energimærkningsdata og er ekstrapoleret til hele den offentlige bygnings-

masse ved brugen af BBR-data, da ikke alle offentligt ejede bygninger på nuvæ-

rende tidspunkt har et energimærke.

Tabel 1. Estimat af areal under energimærke B for offentligt ejede bygninger

større end 250 m

Samlet

bygningsareal

mio. m

Staten

Regioner

Kommuner

Samlet

Kilde: Energistyrelsen

5,5

4,9

25,2

35,6

Estimeret areal under

energimærke B

mio. m

3,4

3,7

17,7

24,9

Antal år før hele bygningsmassen er mindst energimærke B, hvis målet

om at energirenovere 3 procent årligt følges

Hensigten med artikel 6 i energieffektivitetsdirektivet (EED) og den politiske af-

tale er ikke, at alle offentlige bygninger skal renoveres til energimærke B. Målet

er derimod at udpege ca. 3,9 mio. m² offentligt bygningsareal, som senest i

2040 skal være renoverede, så bygningerne opnår mindst energimærke B.

Som det fremgår af tabel 1 er det samlede offentlige bygningsareal, der er over

250 m² og under energimærke B, opgjort til 24,9 mio. m². En årlig renoverings-

rate på 3 pct. vil svare til, at der skal renoveres ca. 0,75 mio. m² om året. Hvis

der antages en simpel lineær udvikling, vil bygningsmassen være løftet til

mindst energimærke B over en periode på ca. 32 år. Det bemærkes, at bereg-

ningen er vejledende og ikke tager højde for undtagelser i direktivet, fx bygnin-

ger ejet af de væbnede styrker samt fredede og visse bevaringsværdige bygnin-

ger, der kan være underlagt lempeligere krav.

Analyse af det optimale energirenoveringstempo

Den årlige renoveringsprocent er fastsat med udgangspunkt i det omarbejdede

energieffektivitetsdirektivets artikel 6, stk. 1, hvoraf det fremgår, at

”mindst 3 %

af det samlede etageareal i opvarmede og/eller nedkølede bygninger, der ejes

af offentlige

organer, renoveres hvert år”.

Direktivet foreskriver desuden, at de

bygninger, der renoveres for at efterleve forpligtelsen, som minimum skal reno-

veres til standarden for

’næsten

energineutrale bygninger’ (NZEB). Som følge af

det omarbejdede bygningsdirektiv, der fastlægger rammerne for definitionen af

NZEB, skal NZEB fastlægges af det enkelte medlemsland på det omkostnings-

optimale niveau, dvs. niveauet hvor summen af investering, drift, vedligehold og

energibesparelser (diskonteret over hele bygningens økonomiske levetid) er la-

vest.

Side 2/3

FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 303: Spm. om, hvor stor en del af bygningsmassen der har et energimærke ringere end B mv.

I Danmark svarer NZEB til energimærke B, hvilket følger af analysen "Cost-opti-

mal levels of minimum energy performance requirements in the Danish Building

Regulations", der er udarbejdet af Institut for Byggeri, By og Miljø (BUILD) på

Aalborg Universitet. Det omarbejdede bygningsdirektivets bestemmelse vedr.

fastsættelse af det omkostningseffektive niveau håndteres af Social- og Boligmi-

nisteriet.

Midler som staten, regioner og kommuner skal bruge som følge af aftalen

Aftalen indebærer, at stat, kommuner og regioner årligt frem til og med 2030

skal udpege mindst 3 pct. af deres respektive og af direktivet omfattede byg-

ningsareal med et energimærke lavere end B med henblik på, at disse bygnin-

ger senest i 2040, er renoveret til minimum energimærke B. Det svarer samlet

set til, at ca. 3,9 mio. m² skal renoveres senest i 2040. De faktiske omkostninger

ved renoveringerne vil afhænge af hvilke bygninger, der udpeges til renovering

af de offentlige bygningsejere

–

herunder bygningernes nuværende anvendelse,

tilstand og energistandard. Aftalens fleksible tilgang bidrager til at undgå på-

tvungne investeringer og unødvendige ekstraomkostninger i bygninger, hvor re-

novering ikke vurderes at være meningsfuld.”

Med venlig hilsen

Lars Aagaard

Side 3/3