FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 288: Spm. om, hvad man i de økonomiske ministerier normalt antager om lønmodtageres arbejdsudbudsreaktion, hvis deres indkomst ved givent arbejdsomfang falder, uden at marginalskatten ændrer sig

Finansudvalget 2024-25
FIU Alm.del
Offentligt

25. juni 2025

J.nr. 2025 - 4437

Til Folketinget

–

Finansudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 288 af 12. juni 2025 (alm. del).

Rasmus Stoklund

/ Peter Bach-Mortensen

OFFENTLIG

FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 288: Spm. om, hvad man i de økonomiske ministerier normalt antager om lønmodtageres arbejdsudbudsreaktion, hvis deres indkomst ved givent arbejdsomfang falder, uden at marginalskatten ændrer sig

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse, hvad man i de økonomiske ministerier normalt antager om løn-

modtageres arbejdsudbudsreaktion, hvis deres indkomst ved givent arbejdsomfang falder,

uden at marginalskatten ændrer sig? I forlængelse heraf bedes ministeren redegøre

for, hvordan en lønmodtager, der arbejder 30 timer ugentligt, og som pga. ændrede

regler for forskellige transfereringer (børne- og ungeydelse m.v.) og fradrag (eksempelvis

personfradrag), står til at opleve en bruttoindkomstnedgang på f.eks. 20 pct., vil ændre

sin arbejdsmarkedsdeltagelse? Det skal antages, at marginalskatten er uforandret.

Svar

Spørgsmålet ses grundlæggende at handle om den skønnede såkaldte

indkomsteffekt

i ar-

bejdsudbudsadfærden, som blandt andet er beskrevet i

Regneprincipper på personskatteområdet

(Finansministeriet og Skatteministeriet maj 2024) samt i

kapitel 2 i Skatteøkonomisk Redegø-

relse 2023

(Skatteministeriet juni 2023) og

kapitel 6 i Skatteøkonomisk Redegørelse 2025

(Skat-

teministeriet maj 2025).

Helt overordnet opdeles de skønnede arbejdsudbudsvirkninger i en såkaldt

timeeffekt,

der

angiver en skatteændrings afledte virkninger på arbejdsindsatsen for personer i beskæfti-

gelse, og en såkaldt

deltagelseseffekt,

der angiver en skatteændrings afledte virkninger på an-

tallet af personer i beskæftigelse.

Såvel timeeffekten som deltagelseseffekten kan opdeles i en såkaldt substitutionseffekt og

en indkomsteffekt, som afspejler to modsatrettede adfærdsvirkninger.

Substitutionseffekten

knyttet til timeeffekten afspejler virkningen af, at en ændring af margi-

nalskatten

ændrer på ”bytteforholdet”

mellem forbrug og fritid, så det enten bliver mere

eller mindre attraktivt at arbejde lidt ekstra, enten i form af at justere arbejdstiden eller ar-

bejdsindsatsen (og dermed optjene indkomst til forbrug) sammenlignet med værdien af

fritid.

Ved en skattenedsættelse, som reducerer marginalskatten og dermed øger den marginale

timeløn efter skat, vil substitutionseffekten knyttet til timeeffekten isoleret set trække i

retning af, at en beskæftiget person vil vælge at øge sin arbejdsindsats eller arbejdstid

–

dermed opnå en øget arbejdsindkomst

–

fordi den økonomiske gevinst ved en lille for-

øgelse af arbejdsindkomsten er øget. Substitutionseffekten fra timeffekten vil altså enty-

digt øge arbejdsudbuddet (ligesom det også er tilfældet med substitutionseffekten fra del-

tagelseseffekten).

Indkomsteffekten

knyttet til timeeffekten afspejler virkningen af, at en personskatteændring

medfører en umiddelbar ændring i de disponible indkomster og dermed i de samlede for-

brugsmuligheder for personer i beskæftigelse. Ved en skattenedsættelse trækker ind-

komsteffekten knyttet til timeeffekten isoleret set i retning af, at en beskæftiget person vil

vælge at reducere sin arbejdsindsats eller sin arbejdstid

–

og dermed arbejdsindkomsten

–

fordi skattenedsættelsen gør det muligt at opnå de samme forbrugsmuligheder ved en la-

vere arbejdsindsats eller arbejdstid og samtidig have mere fritid. Indkomsteffekten fra

Side 2 af 3

OFFENTLIG

timeffekten vil altså entydigt reducere arbejdsudbuddet (ligesom det er tilfældet med ind-

komsteffekten fra deltagelseseffekten).

Når der,

jf. spørgsmålet,

konkret spørges til lønmodtageres arbejdsudbudsreaktion ved et

fald i indkomsten for et givent arbejdsomfang og uændret marginalskat, svarer dette til

den ovenfor beskrevne indkomsteffekt. Ved en umiddelbar reduktion i den disponible

indkomst vil indkomsteffekten isoleret set trække i retning af en forøgelse af arbejdsud-

buddet.

I de økonomiske ministeriers beregninger skønnes indkomsteffekten knyttet til timeeffek-

ten beregningsteknisk via en indkomstfølsomhed, som forudsættes at være -0,05 for alle

beskæftigede i gennemsnit (dvs. uafhængigt af køn, arbejdstid og indkomstniveau),

jf. Reg-

neprincipper af personskatteområdet,

maj 2024. Det betyder, at en umiddelbar reduktion (for-

øgelse) af de disponible indkomster med 1 pct. forudsættes at øge (reducere) arbejdsud-

buddet via timeeffekten med 0,05 pct.

Det bemærkes, at der ikke skønnes over afledte arbejdsudbudsvirkninger for konkrete

(enkelt)personer, men alene over de samlede virkninger for hele befolkningen eller de be-

rørte befolkningsgrupper under ét. I

appendiks 6A i Skatteøkonomisk Redegørelse 2025

er fx

vist en række tabeller med afledte adfærdsvirkninger mv. for hypotetiske personskatte-

nedsættelser og -forhøjelser på henholdsvis 1, 3 og 5 mia. kr. i umiddelbar provenuvirk-

ning (såkaldte personskattestilleskruer).

For langt de fleste lønmodtagere vil en nedsættelse af personfradraget indebære en reduk-

tion af den disponible indkomst ved en uændret marginalskat,

jf. spørgsmålet.

Fx vil en hy-

potetisk nedsættelse af personfradraget med 2.700 kr.

–

hvilket svarer til en samlet skatte-

forhøjelse på 5 mia. kr. i umiddelbar provenuvirkning

–

indebære en reduktion af befolk-

ningens samlede disponible indkomster med godt 0,3 pct. En sådan reduktion af de di-

sponible indkomster skønnes at øge arbejdsudbuddet via indkomsteffekten knyttet til

timeeffekten svarende til ca. 750 fuldtidspersoner. Inkl. den afledte virkning via deltagel-

seseffekten skønnes arbejdsudbuddet samlet set øget svarende til i alt 1.270 fuldtidsperso-

ner.

Side 3 af 3

OFFENTLIG