Finansudvalget 2024-25
FIU Alm.del
Offentligt
3043069_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
18. juni 2025
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 273 (Alm. del) af 21. maj
2025 stillet efter ønske fra Martin Lidegaard (RV)
Spørgsmål
”Vil ministeren i en tabel oplyse, hvordan de samlede investeringer i Danmark
fordeler sig mellem den offentlige og private sektor? For investeringer i den of-
fentlige sektor ønskes en dekomponering mellem statsligt, regionalt og kommu-
nalt niveau. På kommunalt niveau ønskes desuden en yderligere opdeling af inve-
steringerne på underkategorier. Hvis muligt, skal det fremgå, hvor mange midler
kommunerne bruger på investeringer i energirenoveringer og klimasikring. Tallene
skal fremgå i mia. kr. og for
de seneste 5 tilgængelige år.”
Svar
Af
tabel 1
fremgår de samlede investeringer i 2020-2024 opgjort på nationalregn-
skabsform og fordelt på investeringer i den private sektor og den offentlige sektor.
Afgrænsningen af den offentlige sektor tager udgangspunkt i nationalregnskabets
sektor for
offentlig forvaltning og service
og inkluderer således ikke investeringer, der
gennemføres i regi af offentlige selskaber mv.
1
Tabel 1
Faste bruttoinvesteringer, 2020-24
Mia. kr., 2024-priser
Faste bruttoinvesteringer i alt
- Heraf privat sektor
- Heraf offentlig forvaltning og service
2020
608,0
516,0
91,2
2021
667,4
578,1
89,3
2022
686,0
595,1
90,9
2023
640,5
551,3
89,2
2024
657,6
565,3
92,3
Anm.: Faste bruttoinvesteringer svarer til de samlede investeringer fratrukket lagerforøgelser. Der er anvendt sær-
skilt deflator for hhv. den private sektor og offentlig forvaltning og service.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
I
tabel 2
fremgår nationalregnskabsopgørelsen af de offentlige investeringer fordelt
på stat, regioner og kommuner i 2020-24. Nationalregnskabsopgørelsen af de of-
fentlige investeringer omfatter udgifter til bygninger og anlæg mv. samt udgifter til
Opgørelsen af de offentlige investeringer omfatter dermed ikke større infrastrukturinvesteringer som fx an-
læggelsen af Femern Bælt forbindelsen, der gennemføres af Sund og Bælt og Energinets investeringer i el-
transmissionsnettet.
1
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 273: MFU spm. om, hvordan de samlede investeringer i Danmark fordeler sig mellem den offentlige og private sektor mv.
3043069_0002.png
Side 2 af 3
forskning og udvikling. Det bemærkes, at opgørelsen i
tabel 2
er baseret på Dan-
marks Statistiks seneste reviderede nationalregnskabstal for de offentlige finanser i
2022-24, der er offentliggjort i juni 2025
–
og at opgørelsen for 2023 og 2024 der-
med ikke er sammenlignelig med nationalregnskabsopgørelsen i
tabel 1
2
.
Tabel 2
Faste bruttoinvesteringer i offentlig forvaltning og service, 2020-24
Mia. kr., 2024-priser
Offentlig forvaltning og service i alt
- Heraf stat
- Heraf regioner
- Heraf kommuner
- Heraf sociale kasser og fonde
2020
91,2
46,0
16,8
28,4
0,0
2021
89,3
44,3
17,5
27,4
0,0
2022
90,9
48,5
15,0
27,3
0,0
2023
89,7
49,2
12,8
27,7
0,0
2024
93,0
50,9
14,2
27,8
0,0
Anm: Der er anvendt en deflator for samlede investeringer i alt for offentlig forvaltning og service,
jf. tabel 1.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Kommunale bruttoanlægsinvesteringer
De kommunale bruttoanlægsinvesteringer i 2020-2024 fremgår af
tabel 3.
Opgørel-
sen tager afsæt i den autoriserede kontoplan, og er ikke direkte sammenlignelig
med nationalregnskabsopgørelsen i
tabel 1
og
tabel 2
grundet forskellige regnskabs-
principper.
Tabel 3
Realiserede kommunale bruttoanlægsinvesteringer fordelt på hovedkontoniveau, 2020-24
Mia. kr., 2024-priser
Kommunale bruttoanlægsinvesteringer i alt
Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger
Trafik og infrastruktur
Undervisning og kultur
Sygehusvæsen og sygesikring
Social- og sundhedsvæsen
Administration
2020
25,9
8,7
5,7
6,6
0,3
3,0
1,6
2021
24,4
7,6
5,4
5,9
0,3
3,8
1,5
2022
23,0
6,9
5,2
5,7
0,2
3,4
1,5
2023
20,8
6,3
4,4
5,2
0,2
3,5
1,2
2024
21,8
6,7
4,3
5,3
0,3
3,7
1,5
Anm.: Det bemærkes, at kommunernes udgifter og indtægter vedr. kystbeskyttelse, jf. kystbeskyttelsesloven, opgø-
res i den autoriserede kontoplan på funktion 2.35.42. Det bemærkes dog, at kommunernes udgifter og ind-
tægter til kystbeskyttelse blot udgør en delmængde af kommunernes samlede anlægsinvesteringer til klimasik-
ring. Der kan forekomme uoverensstemmelser på decimaler sfa. afrunding.
Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger
Nationalregnskabsopgørelsen i
tabel 1
er baseret på foreløbige nationalregnskabstal fra marts 2025. Dan-
marks Statistik offentliggør reviderede nationalregnskabstal ultimo juni.
2
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 273: MFU spm. om, hvordan de samlede investeringer i Danmark fordeler sig mellem den offentlige og private sektor mv.
Side 3 af 3
Det kan generelt bemærkes, at rammerne for kommuners anlægsinvesteringer af-
tales under ét i de årlige økonomiforhandlinger mellem regeringen og KL. Kom-
munerne har mulighed for at prioritere investeringer i bl.a. energirenoveringer og
klimasikring inden for disse rammer. Kommunernes samlede udgifter til energire-
noveringer og klimasikring registreres ikke særskilt i henhold til den autoriserede
kontoplan. Det er således ikke muligt at opgøre kommunernes samlede udgifter til
energirenoveringer og klimasikring.
Der henvises i øvrigt til miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 239 (KEF
alm. del) stillet 28. april 2025, hvor følgende bl.a. fremgår:
”I
Danmark er klimatilpasningsindsatsen særligt fokuseret på erosion og over-
svømmelser fra havet, vandløb, terrænnært grundvand og regnvand. Udgangs-
punktet for klimatilpasning i dag er decentralt, dvs. grundejerne, kommunerne og
spildevandsselskaberne har ansvaret efter de gældende sektorregler.
I forbindelse med kystbeskyttelse har regeringen i flere tilfælde prioriteret at give
tilskud til indsatserne. Dette skal ses i lyset af opgavens omfang og behovet for
fremdrift i kystbeskyttelsesindsatsen. Der er således via Kystpuljen uddelt 580
mio. kr. fra 2020 til 2024.Samtidig er puljen blevet forlænget med yderligere godt
82 mio. kr. i 2025, der endnu ikke er uddelt, hvilket bringer totalen på 662 mio. kr.
Staten finansierer også kystbeskyttelse på Vestkysten i fællesaftaler med de berørte
kommuner. Der er de sidste 20 år (2006-2025) brugt knap 2,5 mia. kr. herpå.”
Regeringen arbejder på en opfølgende Klimatilpasningsplan II med fokus på at
øge fremdriften og investeringerne i kystbeskyttelse. Heri bliver der bl.a. arbejdet
med en langsigtet strategisk plan med konkrete finansieringsmekanismer, der kan
levere forebyggende løsninger isamarbejde mellem staten, kommuner og lodsejere.
Investeringer i klimatilpasning rækker ud i tid og hænger derfor sammen med
Danmarks langsigtede økonomiske politik, så der er rum til, at der bliver foretaget
investeringer i klimatilpasning.
Det bemærkes endvidere, at regeringen, KL og Danske Regioner i maj 2025 har
indgået en aftale om opfyldelsen af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs
krav til energirenoveringer af den offentlige bygningsmasse,
jf. Aftale om fælles ind-
sats mellem KL, Danske Regioner og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet om energieffekti-
vitet i offentlige bygninger.
Med aftalen er parterne enige om, at kravene indfries ved,
at kommuner, regioner og ministerier hvert år udpeger mindst 3 pct. af deres sam-
lede bygningsmasse, der skal renoveres til mindst energimærke B inden 2040.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister