FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 271: Spm. om virkningen på BNP og arbejdsudbudseffekten, hvis man indførte de i svaret oplistede forslag, som SF har præsenteret eller stemt for i denne valgperiode mv.

Finansudvalget 2024-25
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

12. juni 2025

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 271 (Alm. del) af 15. maj

2025

Spørgsmål

Vil ministeren i forlængelse af svar på FIU alm. del - spørgsmål 199 oplyse virk-

ningen på BNP og arbejdsudbudseffekten, hvis man indførte de i svaret oplistede

forslag, som SF har præsenteret eller stemt for i denne valgperiode?

Svar

I svar på FIU (alm. del) spm. 199 af 4. april 2025 oplyses den skønnede ændring i

den disponible indkomst for 13 forskellige skatte- og afgiftstiltag, som der bedes

regnet på i spørgsmålet. I spørgsmålet er der anmodet om såvel de isolerede effek-

ter af hvert enkelt tiltag som den samlede effekt af tiltagene under ét.

De i spørgsmålet nævnte tiltag skønnes at være forbundet med et fald i strukturel

beskæftigelse på 31.700 fuldtidspersoner,

jf. tabel 1.

Den afledte virkning på BNP

af faldet i strukturel beskæftigelse skønnes til -34,5 mia. kr. (2025-niveau).

Det bemærkes, at svaret udelukkende omfatter en opgørelse af de i spørgsmålet

oplistede tiltag. Der er i svaret således ikke taget stilling til, om SF har præsenteret

eller stemt for de angivne tiltag.

Den samlede virkning indeholder krydseffekter mellem tiltagene, og skal derfor

anses som virkningen ved en indførelse af samtlige tiltag. Den samlede virkning

inkluderer ikke virkningen af tiltag 10 om fastholdelse af grænserne for

aktieindkomst- og top-topskat, idet top-topskatten ikke findes efter en annullering

af personskattereformen (tiltag 1) og fastholdelse af grænsen for

aktieindkomstbeskatningen er indeholdt i tiltag 11. Det er særligt krydseffekten

mellem annullering af

Aftale om Reform af Personskat

(tiltag 1) og en nominel

fastholdelse af topskattegrænsen i 10 år (tiltag 9), der bidrager til, at summen af

tiltagene i tabel 1 er betydelig mindre end den samlede opgjorte virkning, der står i

sidste linje i tabel 1. Det er i tråd med svar på FIU spm. 199, hvor der også er

krydseffekter, der medfører, at summen af tiltagene er mindre end den samlede

opgjorte virkning,

jf. anmærkning til tabel 1 i FIU spm. 199.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 271: Spm. om virkningen på BNP og arbejdsudbudseffekten, hvis man indførte de i svaret oplistede forslag, som SF har præsenteret eller stemt for i denne valgperiode mv.

Side 2 af 2

Tabel 1

Arbejdsudbudsvirkning og virkning heraf på BNP ved udvalgte tiltag

2025-niveau, 2030-regler

Strukturel

beskæftigelse

Fuldtidspersoner

1. Annullering af personskattereformen

2. Ekstra selskabsbeskatning på 5 pct. af overnormal profit

3. Annullere mere rimelige vilkår ved generationsskifte af familie-

virksomhed

-5.650

BNP-virkning af

arbejdsudbud

Mia. kr.

-5,7

4. Formueskat på 0,5 pct. af formuer over 5 mio. kr.

5. Indføre lagerbeskatning på selskabers ejendomsavancer

6. Hæve beskatning af kapitaludbytte fra 42 pct. til 45 pct.

7. Forhøjelse af bundskattesatsen med 1 pct.-point

8. Omlægning af arveafgift

9. Nominel fastholdelse af den tidligere topskattegrænse i 10 år

10. Fastfryse grænserne for aktieindkomst og top-topskat i 10 år

11. Fastfryse progressionsgrænsen for aktieindkomst i 10 år

12. Fordobling af råstofafgiften

13. Skat på finansielle transaktioner

Samlet

Da beskatningen kun omfatter overnormal

profit, vil den ikke påvirke arbejdsudbuddet og

BNP. Det skal ses i lyset af at investeringerne

ikke skønnes påvirket.

I forbindelse med folketingsbehandlingen er det

skønnet at BNP og arbejdsudbud ikke

påvirkes netto.

En formueskat svarer til andre former for kapi-

talbeskatning. Kapitalbeskatning påvirker

risikotagning, opsparingsbeslutninger, kapital-

mobilitet, arbejdsudbud mm. Formueskattens

konkrete påvirkning er dog svær at kvantificere,

hvorfor der ikke skønnes over adfærdsvirknin-

gen af en formueskat, selvom der må forventes

at være sådanne adfærdsvirkninger. Derfor er

der heller ikke skønnet over arbejdsudbudsvirk-

ningerne eller BNP af de foreslåede modeller

for en formueskat.

Skatteministeriet og Finansministeriet har ikke

noget grundlag for at vurdere arbejdsudbud og

BNP

-775

-2.600

-10.050

-275

-150

-25

-100

-31.700

-1,0

-3,0

-10,6

-0,6

-0,2

-1,2

-34,5

Anm.: Skønnene er baseret på de regneprincipper, der var gældende på tidspunktet for svaret på FIU spm. 199,

hvorfor skønnene ikke tager højde for fx indkomsttransfomation,

jf. Skatteøkonomisk Redegørelse 2025.

Den

samlede virkning afviger fra summen af de enkelte tiltag pga. krydseffekter og afrunding. Der er afrundet til

hhv. nærmeste 25 fuldtidspersoner og 100 mio. kr. Den samlede virkning er afrundet til hhv. nærmeste 100

fuldtidspersoner og 500 mio. kr.

1) Med beslutningsforslag nr. B 59 (2023-24) har forslagsstillerne lagt op til, at Danmark skal tilslutte sig det

forstærkede samarbejde i EU, hvor visse lande samarbejder om at indføre en skat på finansielle transaktio-

ner. Ift. forslagsstillerne til B 59 indgår to modeller i drøftelserne

–

dels Kommissionens model fra 2011

og dels en fransk inspireret model. Der er til opgørelsen taget udgangspunkt i den fransk inspirerede mo-

del, da Skatteministeriet vurderer, at denne udgør det mest realistiske udfald, såfremt drøftelser udmønter

sig til en fælles skat på finansielle transaktioner.

Kilde: Skatteministeriet og lovmodelberegninger på baggrund af en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen i 2021

fremskrevet til 2025-niveau med forudsætningerne i Økonomiministeriet (2024):

Økonomisk Redegørelse, august

2024.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister