Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
11. juni 2025
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 265 (Alm. del) af 15. maj
2025 stillet efter ønske fra Christina Olumeko (ALT)
Spørgsmål
Vil ministeren opdatere svaret på FIU alm. del
–
spørgsmål 8 (folketingsåret 2023-
24) om udviklingen i reale disponible indkomster for unge mellem henholdsvis 8-
24 år og 25-29 år fra 1980 til seneste år med opdaterede tal, samt tilføje udviklin-
gen for alle mellem 18 og 65? Svaret bedes indeholde en graf over udviklingen og
en tabel med angivelse af de konkrete tal år for år.
Svar
Nedenfor følger en opdateret version af svaret på Finansudvalgets spørgsmål nr. 8
af 11. oktober 2023, hvor aldersgruppen mellem 18 og 65 år er tilføjet til opgørel-
sen, og hvor der er udvidet med indkomstoplysninger for 2021 og 2022, der er det
seneste år med detaljeret indkomstgrundlag for Økonomiministeriets årlige ind-
komstfordelingsanalyser. Derudover er opgørelsen opdateret til 2025-prisniveau.
Den reale disponible indkomst for unge i alderen 18-24 år har været relativt kon-
stant hen over perioden fra 1983 til 2022, dog med et fald fra 2007 til 2013, hvor
den reale disponible indkomst var på det laveste niveau. Siden 2013 er den reale
disponible indkomst for de 18-24-årige steget frem til 2021. Fra 2021 til 2022 faldt
den reale disponible indkomst, så den i 2022 ligge på niveau med gennemsnittet
for hele perioden,
jf. den blå kurve i figur 1.
Faldet fra 2021 til 2022 kan genfindes for alle aldersgrupper og afspejler hovedsa-
gelig høj inflation, bortfald af bidrag til indkomsterne fra bl.a. udbetaling af inde-
frosne feriepenge samt betydelige fald i kapitalindkomsterne som følge af stigende
renteniveau,
jf. Fordeling og incitamenter 2024, Økonomiministeriet december 2024
for en
nærmere beskrivelse af udviklingen i de disponible indkomster
1
.
1
https://oem.dk/media/xe3lhedz/fordeling-og-incitamenter-2024.pdf
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K