Finansudvalget 2024-25
FIU Alm.del
Offentligt
3035640_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
5. juni 2025
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 254 (Alm. del) af 8. maj
2025 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse den varige effekt på det gennemsnitlige privatansatte 3F-
medlems løn af en forhøjelse af selskabsskatten fra 22 til 25 pct.?
Svar
En forhøjelse af selskabsskatten med 1 pct.-point skønnes at afspejle sig i en re-
duktion i lønnen på det private arbejdsmarked på 0,38 pct.,
jf. dokumentationsnotat til
skatteministeriets selskabsskattemodel
1
. På den baggrund skønnes en stigning i sel-
skabsskatten fra 22 til 25 pct. at give anledning til en reduktion i lønnen på det pri-
vate arbejdsmarked på 1,14 pct.
Finansministeriet har ikke adgang til oplysninger om befolkningens medlemskab
af fagforeninger, men der kan foretages en afgrænsning efter a-kassemedlemsskab.
Den gennemsnitlige månedlige
løn for beskæftigede medlemmer af 3F’s a-kasse
skønnes at udgøre 35.400 kr. for fuldtidsforsikrede og knap 18.370 kr. for deltids-
forsikrede opgjort i 2025-niveau
2
.
En reduktion på 1,14 pct. indebærer en gennemsnitlig lønnedgang før skat på 400
kr. pr. måned for fuldtidsforsikrede hhv. 210 kr. pr. måned for deltidsforsikrede
opgjort i 2025-niveau.
Det skal til opgørelsen bemærkes, at nedvæltning af øget selskabsskat i lavere løn
er antaget at være jævnt fordelt på alle lønmodtagere. Der er således ikke taget
højde for eventuel højere eller lavere nedvæltning blandt de selskaber, hvor 3F-
medlemmerne er beskæftigede relativt til andre selskaber.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
https://skm.dk/media/ycjfppjl/skatteministeriets-selskabsskattemodel.pdf
Opgjort med udgangspunkt i befolkningens a-kassemedlemsskab og lønindkomst for de første 9 måneder af
2024 fremskrevet til 2025-niveau. Der er taget udgangspunkt i det smalle lønbeløb i BFL, dvs. uden ATP-bi-
drag og personalegoder.
1
2
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K