Finansudvalget 2024-25
FIU Alm.del
Offentligt
3034658_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
4. juni 2025
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 250 (Alm. del) af 7. maj
2025
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for de provenumæssige konsekvenserne ved halvering af
dagpengeperiode fra 2 år til 1 år?
Svar
Der arbejdes aktuelt på en opdatering af den dagpengemodel, som Finansministe-
riet og Beskæftigelsesministeriet anvender til økonomiske konsekvensberegninger
på dagpengeområdet. Det blev oplyst i en skrivelse til Beskæftigelsesudvalget af
16. december 2024, at det er forventningen, at den opdaterede dagpengemodel vil
kunne anvendes til konsekvensberegninger fra 2. kvartal 2025,
jf. BEU Alm. del bi-
lag 77.
Det er derfor aktuelt ikke muligt at foretage et konkret skøn for de prove-
numæssige konsekvenser ved en halvering af dagpengeperioden fra 2 år til 1 år.
Det kan imidlertid oplyses, at reduktioner i dagpengeperioden forventes at med-
føre lavere offentlige udgifter til ydelser samt øge den strukturelle beskæftigelse.
En reduktion i dagpengeperioden vil imidlertid også sænke dagpengesystemets
forsikringsfunktion. Dette vil påvirke incitamentet til at være medlem af en a-
kasse. Hvis en halvering af dagpengeperioden reducerer antallet af arbejdstagere,
der er medlem af en a-kasse, så vil det potentielt kunne reducere de samlede med-
lemsbidrag, som er med til at finansiere dagpengesystemet. Det vil isoleret set øge
det statslige bidrag og reducere systemets legitimitet. Det vil dog samlet set for-
ventes, at reduktioner i dagpengeperioden vil medføre en forbedring af de offent-
lige finanser.
Derudover kan der henvises til
svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 226 (alm. del) af
27. februar 2018,
hvori de økonomiske konsekvenser opgøres for en forkortelse af
dagpengeperiode på 1, 2, 3 og 4 kvartaler. Virkningerne heri vil ikke nødvendigvis
blive de samme opgjort med den kommende dagpengemodel, da der
udover op-
daterede beregningsforudsætninger
er gennemført en række ændringer i dagpen-
gesystemet og kontanthjælpssystemet siden opgørelsen.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om de provenumæssige konsekvenserne ved halvering af dagpengeperioden fra 2 til 1 år
Side 2 af 2
Der vil blive oversendt opdaterede skøn for de økonomiske konsekvenser af for-
slaget, når opdateringen af dagpengemodellen er færdiggjort.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister