Finansudvalget 2024-25
FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 198
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
14. april 2025
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 198 (Alm. del) af 3. april
2025 stillet efter ønske fra Lars Boje Mathiesen (BP)
Spørgsmål
Vil ministeren fremlægge en samlet opgørelse over statens offentlige tilskud
(ekskl. overførselsindkomster til husholdninger), herunder: 1) Direkte tilskud til
virksomheder, foreninger og andre aktører, 2) Tilskud og udmøntning af statslige
puljeordninger til kommuner og regioner, 3) Skatteudgifter i form af fradrag, af-
giftslempelser og andre undtagelser fra det generelle skatte- og afgiftsgrundlag, og
4) Andre former for støtte såsom statsgarantier, subsidierede lån og prisregulerin-
ger.
Opgørelsen skal indeholde en titel, ressortområde, en dato for ikrafttræden, den
bevilgede udgift på Finansloven, og en henvisning til hjemmelsgrundlaget.
Ministeren bedes endvidere vurdere:
–
de enkelte tilskuds virkning i forhold til den politiske hensigt, herunder hvor det
er relevant deres betydning for investeringer, konkurrence, fordeling af ressourcer
og eventuelle utilsigtede bivirkninger i form af markedsforvridning eller admini-
strativ kompleksitet, og
–
om effekterne af de offentlige tilskud under et er tilstrækkeligt belyst, eller om
arbejdet med oversigten har givet anledning til, at nogle tilskud vil blive genover-
vejet.
Offentligt tilskud (subsidium) er i denne sammenhæng enhver ikke-modsvaret be-
taling fra det offentlige til en aktør, f.eks. en virksomhed, husholdning eller orga-
nisation eller kommune, som har til hensigt at understøtte en bestemt økonomisk
aktivitet, ændre incitamenter eller sikre politiske mål.
Svar
Finansministeriet ligger ikke inde med den efterspurgte oversigt.
Der kan rettes henvendelse til de relevante ministerier ang. tilskud, puljer, skatte-
udgifter mv.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K