Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
28. maj 2025
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 240 (Alm. del) af 5. maj
2025 stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvilken virkning ”Forståelse mellem regeringen og
KommuneKredit vedr. statslig finansiering af KommuneKredit” af 26. marts 2025
får i praksis, herunder hvor stor en rentebesparelse, der forventes? Endvidere bedes
ministeren særskilt redegøre for, hvilke offentligt ejede selskaber der vil få gavn af
den lavere rente afhængig af, hvordan kommunerne har valgt at organisere sig. Der
ønskes således et overblik over, hvilke offentligt ejede selskaber der vil få gavn af
den lavere rente og hvilke, der ikke vil.
Svar
Statslig finansiering af KommuneKredit skønnes på sigt at medføre en rentebespa-
relse på ca. 0,5 pct. af KommuneKredits udestående gæld. Rentebesparelsen vil
blive opbygget gradvist, i takt med at KommuneKredit optager ny gæld. Kommu-
neKredits optag af ny gæld vil ske i takt med, at den udestående gæld forfalder og
at der gives nye lån til kommuner og regioner mv.
Tabel 1
viser et skøn for rentebesparelsen i mia. kr. med udgangspunkt i forfalds-
profilen for KommuneKredits aktuelle udestående gæld. Der skønnes en samlet
besparelse på ca. 1,1 mia. kr. på lang sigt, hvoraf en del ventes at tilfalde den offent-
lige sektor og en del ventes at tilfalde kunderne i de selskaber mv., som med en
kommunal/regional garanti kan optage lån i KommuneKredit,
jf. nedenfor.
Skønnet
er behæftet med usikkerhed.
Tabel 1
Umiddelbar besparelse ved statslige finansiering af KommuneKredit fra 2025
Mia. kr.
Samlet besparelse
2025
0,1
2026
0,2
2027
0,4
2028
0,5
2029
0,6
2030
0,7
Fra 2049
1,1
Anm.: Skøn udarbejdet på baggrund af forfaldsprofilen KommuneKredits aktuelle udestående gæld.
Kilde: Danmarks Nationalbank og egne beregninger.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K