Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
28. maj 2025
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 236 (Alm. del) af 30. april
2025 stillet efter ønske fra Samira Nawa (RV)
Spørgsmål
Vil ministeren opgøre den faktiske og den strukturelle bruttoledighed? Der ønskes
en tabel med både antallet af ledige og ledighedsprocenten i hvert af årene i perio-
den 1985-2025.
Svar
Finansministeriet skønner over strukturelle niveauer på arbejdsmarkedet og for
den samlede produktion i forbindelse med konjunkturvurderinger og som input til
de mellemfristede fremskrivninger. Metoden er nærmere beskrevet i
Finansministe-
riets beregning af gab og strukturelle niveauer
(november 2020).
Bruttoledigheden har ikke været opgjort før 2007, men ADAM-gruppen i Dan-
marks Statistik har lavet en historisk tilbageførsel på baggrund af andre datakilder.
Bruttoledigheden indeholder, til forskel fra nettoledigheden, også aktiverede le-
dige.
Af
tabel 1
fremgår den faktiske og den skønnede strukturelle bruttoledighed i peri-
oden 1985-2025. Siden 1985 er den skønnede strukturelle bruttoledighed faldet fra
omkring 10 pct. til omkring 3 pct. i 2025. Udviklingen afspejler reformer på ar-
bejdsmarkedet, skatteområdet mv. Reformerne har øget gevinsterne ved beskæfti-
gelse og dermed bidraget til højere beskæftigelse. Samtidig er flere personer, som
reelt ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, overgået til andre ordninger, som
ikke indgår i arbejdsstyrken og dermed heller ikke i bruttoledigheden. Den faktiske
bruttoledighed er faldet på linje med den strukturelle bruttoledighed.
I
Økonomisk Redegørelse,
maj 2025 er den strukturelle bruttoledighed i 2025 skønnet
til 3,4 pct., imens den faktisk bruttoledighed skønnes til 2,7 pct. Forskellen er et
udtryk for dansk økonomi aktuelt befinder sig i en højkonjunktur. Ledighedsgabet
forventes at indsnævres i 2026.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K