Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
27. maj 2025
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 234 (Alm. del) af 30. april
2025 stillet efter ønske fra Samira Nawa (RV)
Spørgsmål
Vil ministeren opgøre provenueffekten af en omlægning af boligydelse til boligsik-
ring i henholdsvis 2030, 2035, 2040 og varig virkning?
Svar
Det lægges til grund, at der skal omlægges til boligsikringsreglerne, som de er gæl-
dende for bl.a. førtidspensionister på ny ordning og seniorpensionister, dvs. uden
betingelsen om, at boligsikringen ikke kan overstige 15 pct. af boligudgiften, som
ellers gælder for sikringsmodtagere i husstande uden børn.
Omlægningen skønnes at være forbundet med en offentlig mindreudgift efter til-
bageløb og adfærd på 3,7 mia. kr. i 2030 stigende til 4,8 mia. kr. i 2040 opgjort i
2025-niveau,
jf. tabel 1.
Tabel 1
Virkning på de offentlige finanser af en omlægning af boligydelse til boligsikring
2030
2035
Mia. kr. (2025-niveau)
Umiddelbar mindreudgift
Mindreudgift efter tilbageløb
Mindreudgift efter tilbageløb og adfærd
4,7
3,6
3,7
5,4
4,2
4,3
6,1
4,7
4,8
10,0
7,7
7,9
2040
Varig
virkning
Anm.: Der er ved omlægningen taget udgangspunkt i boligsikringsreglerne gældende for førtidspensionister på ny
ordning. Det er beregningsteknisk forudsat, at den supplerende pensionsydelse i tråd med reglerne for
boligydelse heller ikke vil indgå i indtægtsgrundlaget for boligsikringen. Det er i opgørelsen af den varige
virkning lagt til grund, at omlægningen indføres med virkning fra 2030. Den varige virkning afspejler
nutidsværdien af de årlige saldovirkninger fra 2030 og frem opgjort som et fast årligt beløb, dvs. svarende til
virkningen på den finanspolitiske holdbarhed i 2025-niveau.
Kilde: Beregninger på basis af en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen.
Den stigende mindreudgift over tid afspejler, at grænserne for bl.a. indkomstaf-
trapning af boligsikring reguleres svarende til prisudviklingen, mens de tilsvarende
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K