Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
27. juni 2025
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 229 (Alm. del) af 25. april
2025
Spørgsmål
Vil ministeren
–
i forlængelse af besvarelsen af FIU alm. del
–
samrådsspørgsmål
O den 24. april 2025
–
oplyse de budgetterede udgifter og årsværk til statslig admi-
nistration i henholdsvis finansloven for 2024 og finansloven for 2025?
Svar
Der foreligger ikke en entydig metode til at afgrænse administrative udgifter i sta-
ten, jf. svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 319 (alm. del) af 17. august 2020,
svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 131 (alm. del) af 28. februar 2023 og svar
på Finansudvalgets spørgsmål nr. 78 (alm. del) af 29. november 2023.
Hertil kommer, at en opgørelse af administrative udgifter ikke umiddelbart ville
kunne tage højde for, at der i et vist omfang kan være arbejdsopgaver af admini-
strativ karakter forbundet med opgaveløsningen i stillinger, der normalt ikke hen-
regnes til det administrative område. Modsat kan der være medarbejdere, der ikke
udelukkende udfører opgaver af administrativ karakter.
De samlede budgetterede udgifter til statslig administration vil afhænge af den
konkrete definition. Det bemærkes herudover, at der på finansloven ikke forelig-
ger data om antallet af budgetterede årsværk til statslig administration. På visse
områder budgetteres der med lønudgifter, der indeholder oplysninger om perso-
nale, herunder budgetterede årsværk. Det angives dog ikke, hvorvidt årsværkene
vedrører administrative opgaver.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K