Finansudvalget 2024-25
FIU Alm.del
Offentligt
3023718_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
19. maj 2025
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 226 (Alm. del) af 23. april
2025 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvad konsekvenserne målt ved holdbarhedsindikatoren ville
være, hvis et flertal i Folketinget i lighed med SF og Enhedslisten havde stemt
imod at hæve folkepensionsalderen fra 65 år?
Svar
Finanspolitikken i Danmark tilrettelægges inden for et mål om finanspolitisk hold-
barhed og et balancekrav for den strukturelle saldo i 2030 på -�½ pct. af BNP. At
finanspolitikken er holdbar betyder, at den førte og besluttede finanspolitik kan
videreføres efter planlægningshorisonten, givet en række beregningstekniske for-
udsætninger, uden at det fører til en ubegrænset stigning i den offentlige sektors
gæld som andel af BNP. Den finanspolitiske holdbarhedsindikator (HBI) er ved
den gældende indeksering af folkepensionsalderen beregnet til 1,2 pct. af BNP gi-
vet de beregningstekniske forudsætninger.
Det skal bemærkes, at det med Finansministeriets mellemfristede beregnings-
setup ikke er muligt direkte at skønne over effekter af politiske tiltag tilbage i tid,
herunder effekten af, at folkepensionsalderen var blevet fastholdt på 65 år fra
2018 og frem.
Det kan dog med væsentlig usikkerhed vurderes, hvad effekten på HBI vil være,
hvis folkepensionsalderen havde været fastsat på 65 år. Usikkerheden skal ses i ly-
set af, at der er tale om en relativt stor ændring af folkepensionsalderen i forhold
til de principper, som ligger til grund for
Velfærdsaftalen (2006),
som er grundlag for
Finansministeriets mellemfristede fremskrivninger.
Det vurderes, givet den nævnte usikkerhed, at HBI vil kunne opgøres til i størrel-
sesordenen ca. -3,5 pct. af BNP svarende til -108 mia. kr. (2025-niveau). De of-
fentlige finanser vil således skulle konsolideres med 108 mia. kr. årligt for at fi-
nanspolitikken skal være netop holdbar. Der er i forbindelse med de viste tal i in-
deværende svar ikke taget højde for, at hvis folkepensionsalderen havde været
fastsat på 65 år, ville udviklingen i de offentlige finanser have været anderledes, og
der ville derfor have været et konsolideringsbehov givet det aktuelle mål for den
strukturelle saldo i 2030.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 226: Spm. om, hvad konsekvenserne målt ved holdbarhedsindikatoren ville være, hvis et flertal i Folketinget i lighed med SF og Enhedslisten havde stemt imod at hæve folkepensionsalderen fra 65 år
Side 2 af 2
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister