Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
19. maj 2025
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 224 (Alm. del) af 23. april
2025 stillet efter ønske fra Victoria Velasquez (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren i forlængelse af sit svar på FIU alm. del
–
spørgsmål 176 opgøre
den årlige og akkumulerede vækst i det offentlige forbrug siden 2006 ekskl. udgif-
ter til forsvar og den danske støtte i regi af Ukrainefonden? Ministeren bedes på
den baggrund vurdere, om væksten i det samlede offentlige forbrug i perioden fra
2006 til 2025 er større end væksten i det demografiske træk tillagt den beregnings-
tekniske velstandsopskrivning, hvis udgifter til forsvar og den danske støtte i regi
af Ukrainefonden ikke medregnes i det samlede offentlige forbrug i perioden. Der
henvises til Økonomisk Redegørelse, december 2024, s. 36, af hvilken det frem-
går, at "For både 2024 og 2025 er der tale om en relativ høj skønnet offentlig for-
brugsvækst set i historisk sammenhæng, der blandt andet skal ses i sammenhæng
med prioriteringer af løft til den borgernære velfærd i kommuner og regioner samt
det aftalte forsvarsløft og den danske støtte i regi af Ukrainefonden mv., jf. figur
2.5."
Svar
I
tabel 1
fremgår den årlige vækst i det offentlige forbrug ekskl. forsvarsudgifter,
væksten i det demografiske træk på offentligt forbrug med og uden forsvarsudgif-
ter samt det demografiske træk på offentligt forbrug tillagt en beregningsteknisk
velstandsopskrivning fra 2006 til 2024. Det bemærkes, at sammenligningen af det
demografiske træk med væksten i det offentlige forbrug er følsom over for ud-
gangspunktet for den valgte tidsperiode, da der kan være store udsving i det of-
fentlige forbrug fra år til år.
Finansministeriet udarbejder skøn for det samlede offentlige forbrug under ét som
led i de løbende vurderinger og fremskrivninger af dansk økonomi og de offent-
lige finanser. Der udarbejdes således ikke forbrugsskøn for de enkelte udgiftsom-
råder, herunder på forsvarsområdet mv. Offentlige forbrugsudgifter på forsvars-
området fra 2006 til 2024 er opgjort ved hjælp af den internationale COFOG-klas-
sifikation.
I forhold til det demografiske træk tillagt en velstandskorrektion bemærkes føl-
gende: velstandskorrektionen, som følger af de langsigtede beregningsprincipper
for det offentlige forbrug i årene efter planlægningshorisonten (dvs. aktuelt efter
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K